Panamas højdepunkter

De fleste forbinder nok Panama med kanalen, og du oplever naturligvis også Panama-kanalen på denne rejse. Men Panama har mange flere højdepunkter at byde på. I Panama City bor du i hjertet af den gamle bydel, hvor spanske kirker står side om side med moderne højhuse. Du sejler også på vandvejene omkring Panama-kanalen på udkig efter brøleaber, dovendyr og tukaner, inden en kort flyvetur fører dig til San Blas-øerne langs Panamas caribiske nordkyst. Det er svært at komme ret meget længere væk fra alting end San Blas-øerne, og det kan mærkes. Her ligger små tropeøer spredt ud i det turkisblå hav, og i de afsidesliggende landsbyer holder kuna-indianerne stadig fast i deres traditionelle kultur. I tre dage sejler du rundt mellem øerne på en katamaran og besøger fantastiske strande og snorkler ved uberørte koralrev. Tilbage på fastlandet fører rejsen dig til den lille by Boquete i højlandet, der er kendt for sine varme kilder og fantastiske kaffe. Herfra snor vejen sig gennem vild natur mod nordkysten, hvor rejsen slutter med afslapning på tropeøerne i Bocas del Toro.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du til Panama, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. Ved ankomsten til Panama City står en chauffør klar i lufthavnen til at køre dig til American Trade Hotel; et lækkert førsteklasses hotel med en perfekt beliggenhed i hjertet af den gamle bydel. Her kan du hvile ud oven på rejsen, så du er klar til morgendagens oplevelser. Eller du kan gå en tur på egen hånd og få de første indtryk af denne travle storby.

Panama City er en by med mange ansigter. Her står moderne skyskrabere side om side med grønne parker, funklende shoppingcentre, gamle kirker og rustikke byhuse fra den spanske kolonitid i malerisk forfald. Fortiden er tydelig at se i Panama City. Men den kan ikke skjule, at byen samtidig er en af de mest progressive storbyer i Mellemamerika. Det er her, tingene sker, og det har fået folk fra hele verden til at flokkedes til. Resultatet er en dynamisk storby i rivende udvikling fyldt med eksotiske oplevelser og en hektisk energi.

Panama - Panama City

En spændende dag venter, når du fra morgenstunden lægger storbyen bag dig og kører til Panama-kanalen. Drømmene om at forbinde Stillehavet og Atlanterhavet med en kanal har eksisteret siden det 16. århundrede. Andre steder var også i spil. Men Panama blev valgt, og i 1914 kunne det første skib tage den 77 km lange tur tværs gennem Mellemamerika. Omkostningerne var store målt i både penge og menneskeliv. Men projektet er et af de største ingeniørmæssige bedrifter i det 20. århundrede, og det er en stor oplevelse at stå ved slusen Miraflores Locks og se de enorme skibe glide forbi helt tæt på. Du besøger også The Inter-Oceanic Canal Museum for at lære mere om kanalen, inden turen går tilbage til Panama City.

Her venter en byrundtur i den gamle bydel, der er fyldt med hyggelige gamle gader flankeret af historiske byhuse og smukke kirker fra den spanske kolonitid. Du besøger blandt andet France Plaza, katedralen samt kirken San José, hvis alter er lavet af rent guld. Du kigger også forbi ruinerne af Iglesia Santo Domingo, der lokalt er kendt som Arco Chato. Mange bygninger i den gamle bydel er præget af tidens tand, men efter optagelsen på UNESCO’s liste over verdensarv, er området gradvist blevet restaureret til fordums storhed. Aftenen er til fri disposition. Byen er særdeles rig på gode restauranter og hyggelige caféer, så her er alle muligheder for kulinariske oplevelser.

Panama - Panama Kanalen

Du skal ikke langt ud af Panama City, før du er omgivet af vild natur og et rigt dyreliv. Det oplever du på formiddagens tur. Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til byen Gamboa Her udskiftes bilen med en båd, så du kan udforske Chagres-floden og nogle af de omkringliggende vandveje. Regnskoven står helt ned til vandet mange steder, og det er ikke ualmindeligt at se kapucineraber og brøleaber i træerne. Kig også efter dovendyr, tukaner samt de mange andre dyr og fugle, der holder til i den rige natur. Sejlturen fører dig helt op til Gatun-søen, der udgør en del af Panama-kanalen. Søen opstod, da kanalen blev opdæmmet, og med et areal på 425 km2, er den en af verdens største kunstige søer.

Tilbage i Panama City er resten af dagen fri til egne eventyr. Kig eksempelvis forbi ruinerne af Panama Viejo, der blev grundlagt i 1519 som den første europæiske by på dette sted. Trods hårde betingelser blomstrede byen, indtil den engelske pirat Henry Morgan lagde den i ruiner i 1671. Byen stod ikke til at redde, så man grundlagde en ny lidt derfra. Den by er siden vokset betydeligt og er blevet til Panama City.

Panama - Dovendyr

Eventyret fortsætter i dag, når du forlader storbyen og flyver til den afsidesliggende øgruppe San Blas, som ligger langs Panamas nordkyst nær grænsen til Colombia. Her ligger små koraløer som perler på en snor i det klare, turkisblå vand og lokker med hvide sandstrande, slanke kokospalmer og fantastisk snorkling. Nogle af øerne er beboet af kuna-indianere, der holder standhaftigt fast i deres oprindelige kultur og sprog. De fleste kuna-indianere lever som fiskere og af at høste kokosnødder og andre afgrøder. Kvinderne er desuden kendt for at lave en særlig form for tekstil ved navn mola, som de sælger på fastlandet.

Ved ankomsten til den lille lufthavn fører en kort sejltur dig til en ventede katamaran, der er dit hjem for de kommende tre nætter. Her bliver du budt velkommen af kaptajnen og møder de øvrige ombord. Snart hæves sejlene, og kursen sættes mod fjerne øer og koralrev. Tre daglige måltider og drikkevarer er inkluderet på sejlturen, og besætningen klarer alt det praktiske. Så du skal bare læne dig tilbage og nyde udsigten over havet og de småøer, du sejler forbi.

Panama - San Blas

Det er fantastisk at vågne til bådens vuggende bevægelser vel vidende, at endnu en dag i dette tropiske paradis venter. Der er en afslappet stemning om bord, og dagene går med at snorkle ved farvestrålende koralrev og besøge afsidesliggende tropeøer. Du har også mulighed for at udforske lidt på egen hånd i katamaranens kajakker, hvis du har lyst til det. Eller find det perfekte sted i solen og nyd det vidunderlige tropiske klima.

Panama - San Blas

Det er tid at tage afsked med besætningen og de øvrige passagerer og vende tilbage mod Panama City på fastlandet. Trods flyveturen kun tager cirka 45 minutter, er det som at lande i en helt anden verden. Du bliver dog ikke længe i hovedstaden. Efter et flyskifte fortsætter du til David i den vestlige ende af Panama. Her bliver du hentet i lufthavnen og kørt til Boquete, der er en hyggelig lille by med omkring 6.000 indbyggere og en smuk beliggenhed omgivet af lave skovklædte bjerge.

Vel fremme i Boquete indlogeres du på Panamonte Hotel; et charmerende guesthouse der kan føre sin rige historie tilbage til grundlæggelsen i 1914. Blandt de prominente gæster, der gennem tiderne har overnattet her, er den amerikanske præsident Teddy Roosevelt, den berømte pilot Charles Lindbergh og opdagelsesrejsende Richard Evelyn Byrd.

Panama - Boquete

Dagens halvdagstur til den termiske kilde Caldera Hot Springs giver en god introduktion til områdets natur. Turen til kilden er en oplevelse i sig selv, og det sidste stykke foregår til fods. Men belønningen er gåturen værd, og det er vidunderligt at lade sig glide ned i det varme vand omgivet af Panamas vilde natur. Du har god tid til at nyde stedet, inden turen går tilbage til Boquete. Her er resten af dagen fri til at udforske byen på egen hånd. Klimaet er køligere her end langs kysten, og det giver perfekte forhold til blandt andet kaffe. Noget af Panamas bedste kaffe dyrkes på skråningerne omkring byen, hvor også citrus-frugter og sågar jordbær har gode betingelser. Du kan smage på herlighederne på byens caféer. Der er også adskillige gode vandreture i bjergene omkring byen. Eller kig forbi markedet, hvis du er i Boquete på en tirsdag. Her sælges masser af lækre hjemmelavede specialiteter.

Panama - Boquete

Fra Boquete fører en flot køretur dig gennem vild natur med brusende floder og skovklædte bjerge mod Almirante på Panamas nordkyst. Herfra er det kun en kort sejltur til den tropiske ø-gruppe Bocas del Toro, hvis ni hovedøer og 52 koraløer er del af Panamas første marine-nationalpark.

Vel fremme på hovedøen Isla Colón bliver du indlogeret på dit hotel; Island Plantation. Hotellet ligger lidt uden for øens lille hovedby, og turen foregår ad en støvet, bumlet junglevej. Det er en flot tur, der giver et godt indtryk af dette lille sted uendelig langt væk fra alting. Island Plantation er et hyggeligt boutiquehotel omgivet af tæt regnskov helt ned til en fire kilometer lang gylden sandstrand.

Med blot 11 værelser er der tale om et lille sted, og stemningen er både afslappet og personlig. Værelserne er rene, pæne og komfortable uden at være prangende. Fjernsyn og køleskab findes eksempelvis ikke på værelset, og ventilationen klares af en loftventilator. Men indretningen passer perfekt til øens afslappede stil og følelsen af at have fundet den perfekte tropeø for enden af verden. Hotellet byder desuden på en pool, restaurant og wi-fi, når vinden vel at mærke blæser i den rigtige retning. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at slappe af og komme ned i øens afslappede caribiske tempo.

Panama - Bocas del Toro

Dagene er frie til afslapning og eventyr på egen hånd. Du kan eksempelvis gå tur langs stranden og udforske junglen bag resortet. Hotellet kan også arrangere rideture, og det er muligt at leje både cykler og firehjulede motorcykler, så du kan udforske øen på egen hånd. Naturelskere bør overveje en guidet gåtur med en lokal naturguide, der kan fortælle om regnskoven og hjælpe med at lokalisere nogle af de dyr, der lever i den. Både aber og dovendyr holder til på øen, og de ses ofte i regnskoven nær hotellet. I perioden fra februar til september kommer havskildpadder op på stranden for at lægge æg i ly af natten. Hvis du har lyst, kan hotellet som regel arrangere en lille aftentur på udkig efter skildpadderne. Lyder alt dette lige lovlig aktivt, er du naturligvis meget velkommen til at lægge dig godt til rette i hængekøjen med en god bog og en kølig drink. Hvordan du vælger at bruge dagene, er helt op til dig.

Panama - Bocas del Toro

Nyd den sidste morgen i troperne, inden turen går med fly tilbage til Panama City. Her skifter du fly og fortsætter mod Europa.

Efter et flyskifte eller to ankommer du til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Panama City t/r.
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Panama City Lufthavn til hotel t/r.
  • 3 nætter på American Trade Hotel i Panama City inkl. morgenmad
  • Privat byrundtur i Panamá City og til Miraflores Locks
  • Sejltur på Gatun Søen
  • Flryejse fra Panama City til San Blas t/r
  • 3 dage/2 nætter katamaransejlads i San Blas inkl. alle måltider, drikkevarer, snorkeludstyr samt kajaksejlads
  • Flyrejse fra Panama City til David
  • Privat transport fra David Lufthavn til Boquete
  • 2 nætter på Panamonte Hotel i Boquete inkl. morgenmad
  • Udflugt til kaffeplantager og varme kilder i Boquete
  • Privat transport fra Boquete til Bocas del Toro
  • 3 nætter på The Island Plantation Hotel i Bocas del Toro inkl. morgenmad
  • Privat transport til lufthavnen i Bocas del Toro
  • Flyrejse fra Bocas del Toro til Panama City
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  •  Rejseforsikring
  •  Måltider ud over de nævnte
  •  Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Visum hvis påkrævet

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 nov 2018 - 30 apr 2019
ved 2 voksne
fra 39.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 maj 2019 - 30 jun 2019
ved 2 voksne
fra 41.595 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 jul 2019 - 31 aug 2019
ved 2 voksne
fra 42.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 sep 2019 - 31 okt 2019
ved 2 voksne
fra 37.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Panama

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Panama

Vi kender de skønneste steder i Panama og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel