Mexicos højdepunkter

Denne store rundrejse føre dig til en række af Mexicos højdepunkter. I Mexico City ligger spejlblanke skyskrabere side om side med elegante palæer fra kolonitiden og mægtige templer fra fortidens civilisationer. Her udforsker du blandt andet pyramiderne i den gamle hovedstad, Teotihuacán, nyder stemningen i Mexico Citys historiske centrum og lærer om det lokale køkken fra en lokal husmor. Helt andre oplevelser venter i det sydlige Mexico, hvor du sejler mellem 1.200 meter høje kløfter i Sumidero-kløften, besøger indianerlandsbyer omkring San Cristobal de Las Casas og bader i junglevandfald ved Aguas Azul. Du kommer også tæt på den store maya-civilisation i ruinbyerne Palenque, Uxmal og Chichen Itza, der er vidt forskellige. Levn fra den spanske kolonitid og den særlige mexicanske stemning opleves i Merida og den relativt ukendte by Izamal, inden rejsen slutter med afslapning og badeferie ved Tulum. Her bor du helt ned til stranden. Men området byder også på dyrerige jungler, gamle maya-ruiner samt fantastisk snorkling ved verdens næststørste koralrev.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Mexico City. Her bliver du hentet i lufthavnen og kørt til hotellet Zocalo Central, der ligger helt perfekt. Fra hotellets tagterrasse har du udsigt over byens centrale plads med katedralen samt en række andre historiske bygninger, og lige uden for døren venter Mexico Citys historiske centrum på at blive udforsket. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at hvile ud oven på rejsen eller måske gå en lille tur i den gamle bydel for at mærke stemningen i verdens største by.
Mexico City ligger i 2.240 meter højde på den mexicanske højslette og er omgivet af skovklædte bjergskråninger og snedækkede vulkaner. Området var allerede hovedstad i aztekernes rige fra omkring 1325 og hed dengang Tenochtitlán. Aztekernes hovedstad blev jævnet med jorden af den spanske erobrer Hernan Cortés i 1521, hvorefter han anlagde den nuværende hovedstad ovenpå ruinerne. Det er denne by, du kommer til at udforske over de kommende dage.

Mexico - Mexico City

En spændende dag venter i Mexicos pulserende hovedstad. Sammen med en privat guide udforsker du Mexico Citys historiske centrum, hvor blandt andet Palacio Nacional, Templo Mayor og katedralen ligger. Du besøger også Bellas Artes samt Chapultepec-parken, der er et populært åndehul for de lokale i byen. Mange kunstnere bor i dag i de eftertragtede kvarterer rundt om parken. Du besøger også byens berømte museum Museo Nacional de Antropologia. Her er alle muligheder for at få et godt indblik i Mexicos mange kulturer, som vil gøre den videre rejse i landet endnu mere interessant.
Eftermiddagen byder på helt andre oplevelser, når du kører ud af byen til det storslåede ruinkompleks Teotihuacán. I begyndelsen af det syvende århundrede havde Teotihuacán et indbyggertal på omkring 200.000, hvilket gjorde den til en af verdens største byer i sin samtid. Men på et tidspunkt mellem 600 til 800 e.Kr. blev byen pludselig forladt. Måske efter en brænd eller en belejring. Byen blev dog ikke glemt, og aztekerne brugte senere stedet til religiøse handlinger. Det var aztekerne, der gav byen det navn, vi kender i dag. De mente, at kun guderne ville være i stand til at bygge sådanne bygningsværker, og kaldte derfor stedet Teotihuacán, hvilket betyder noget i retning af Gudernes hjem. Den to kilometer lange Avenida de los Muertos, De Dødes Allé, fører gennem ruinkomplekset, og er på begge sider flankeret af imponerende templer, smukke paladser samt ikke mindst de enorme pyramider, Månens Pyramide og Solens Pyramide, der er nogle af de største pyramider i verden. Efter besøget går turen tilbage til dit hotel i Mexico City.

Mexico - Mexico City

Du har endnu en dag i denne fascinerende storby. Efter morgenmaden henter guiden dig og kører dig til Xochimilco. Her møder du Gabriel, der vil give dig en god og meget personlig introduktion til det forrygende mexicanske køkken. Først tager han dig med hen på det lokale marked for at købe råvarerne til dagens frokost. Dernæst fortsætter I hjem til ham, hvor hans mor står klar til at hjælpe dig med at forvandle ingredienserne til en række lokale specialiteter. Det hele er meget uformelt og familiært, og besøget er en fantastisk mulighed for at få snakket lidt med de lokale. Når maden er klar, skal frugten af dit arbejde naturligvis nydes. Dette gør du, mens du stille og roligt sejler rundt på de gamle kanaler, der gjorde det ud for veje i aztekernes tidligere hovedstad. Tilbage på landjorden fortsættes til Frida Kahlos museum, hvor du hører mere om den kontroversielle maler. Museet er indrettet i hendes karakteristiske blå hus og byder blandt andet på et par af hendes stærkt personlige malerier. Dagen slutter i det historiske kvarter Coyocán, inden turen går tilbage til hotellet.

Mexico - Fajitas

Helt andre eventyr venter forude, når du forlader storbyen og flyver til Tuxtla Gutiérrez i staten Chiapas. Her står en privatchauffør klar til at køre dig til den spektakulære Sumidero- kløft, hvor en fantastisk sejltur ind mellem de 1.200 meter høje klippevægge venter. Fra båden er der gode chancer for at se krokodiller, farverige fuglearter, aber og nogle af de mange andre dyr, der lever her. Tilbage på landjorden fortsættes mod dagens mål, San Cristóbal de Las Casas, der ligger i en dal i 2.100 m højde omgivet af fyrretræsklædte bjerge. Byen blev grundlagt i 1528 af spanieren Diego de Mazariegos, men er opkaldt efter dominikanermunken og biskoppen Bartolomé de Las Cases, der kæmpede for indianernes rettigheder. Byens midtpunkt er den smukke og skyggefulde Zócalo, hvorfra smalle brolagte gader løber i alle retninger. Gadebilledet er præget af lave pastelfarvede huse med røde tegltage og sorte smedejernsgitre for vinduerne, smukke kirker, små gallerier og restauranter. De kommende to nætter tilbringes på det charmerende bourtique hotel Guayaba Inn, der byder på masser af komfort og stemning blot 10 minutters gang fra den gamle bydel.

Bemærk: Guiderne på sejlturen i Sumidero-kløften taler ikke engelsk.

Mexico - San Cristobal de las Casas - Sumidero Canyon

Kulturen i denne del af Mexico er i høj grad præget af forskellige etniske minoriteter, der har rødder tilbage til den gamle maya-kultur. Ofte ses de i San Cristobals gamle gader, men du oplever deres kultur på endnu tættere hold på dagens tur til to landsbyer i bjergene. Første stop er San Juan de Chamula, der beboes af tzotzil-indianerne. Folket er især kendt for at praktisere en helt unik form for kristendom, hvilket din private guide fortæller meget mere om, når du besøger den fine lille kirke på byens centrale plads. Der er ingen stole i kirken, så de lokale sidder eller knæler på gulvet i deres klædedragter, der er unikke for området. Folk her er ikke glade for at blive fotograferet, og det bør man respektere. Efter besøget fortsættes til landsbyen Zinacantan, hvor du bydes indenfor hos en lokal dame. Her oplever du livet i landsbyen på nært hold, og du lære at lave den lokale specialitet tamales.
Tilbage i San Cristobal de Las Casas er resten af dagen fri til at nyde byen på egen hånd. Læg eventuelt vejen forbi Frans Bloms hus, Na Bolom. Frans Blom var dansk eventyrer og arkæolog, der ledte flere jungleekspeditioner og deltog i mange vigtige udgravninger af maya-ruiner for Carnegie Instituttet.

Mexico - San Cristobal

Rejsen fortsætter ad snoede bjergveje gennem højlandet. Det er en flot køretur, der byder på adskillige smukke udsigter. Undervejs gøres stop ved vandfaldet Agua Azul, der er et af Mexicos smukkeste naturvidundere. Her løber vandmasserne gennem utallige bassiner med turkisblåt vand omgivet af frodig vegetation. Undervejs passerer det hundredvis af små og store vandfald, der indbyder til en forfriskende dukkert. Vandet er flottest i perioden fra slutningen af februar til starten af juni. Resten af året er farven brunlig, men vandfaldene er mere kraftige. Du oplever også vandfaldet Misol-Ha, der falder i et højt tynd bånd ned i en lille sø, inden turen går det sidste stykke til Palenque. Her indlogeres du på et af områdets bedste hoteller, Chan-Kah, der ligger omgivet af jungle.

Mexico - Agua Azul

Dagen starter tidligt, så du kan opleve morgenstemningen i Palenque. Dette er en af de mest spektakulære ruinbyer fra mayaernes storhedstid, og beliggenheden omgivet af tæt jungle fuldender følelsen af eventyr. Mayaerne, der levede i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika, havde deres storhedstid fra ca. 600-900 e.Kr. Deres højtudviklede evner inden for matematik, astronomi og arkitektur gjorde dem til en af verdens mest avancerede civilisationer på den tid. Mayaerne havde blandt andet deres eget skriftsystem og udviklede også begrebet “nul”. Men vigtigst af alt, var det mayaerne, der fandt ud af at nyde chokolade. Palenque dækkede et stort område, og arkæologer har registreret omkring 500 bygninger, hvoraf kun 30 til 40 er udgravede. Deriblandt en række fantastiske pyramider samt et særdeles velbevaret palads. Men prøv også at gå blot et par skidt ind i junglen, og du vil snart opdage gamle mure i den tætte skovbund. Du udforsker ruinbyen sammen med en lokal guide, der senere på dagen også tager dig med på en gåtur i junglen på udkig efter spændende dyr og planter.

Mexico - Palenque

Du hører meget mere om mayaerne i dag, når du fortsætter mod Merida i bil sammen med din guide og privatchauffør. På vejen gøres stop i Uxmal, der er en anden af mayaernes store byer. Uxmal blomstrede betydeligt senere end Palenque, og det ses tydeligt på byggestilen, der er helt anderledes. Her er de enorme pyramider og paladser fyldt med fantasifulde dekorationer til ære for de mægtige og ofte blodtørstige guder.
Fra Uxmal fortsættes til Merida. Her indlogeres du på det komfortable Mision de Fray Diego, der ligger få minutters gang fra Meridas gamle bydel. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at nyde byen, der er en af de mest fascinerende byer i det sydlige Mexico. Gaderne er rige på bygninger fra den spanske kolonitid, og i byens smukke parker nyder de lokale indbyggere en rolig siesta i skyggen fra gamle træer og spanske palæer. Meridas spanske historie er ikke til at tage fejl af. Men faktisk har dette område været et kulturelt centrum, allerede inden de spanske conquistadors gjorde byen til det, den er i dag.

Mexico - Merida

Du har hele dagen til at nyde Meridas gamle gader på egen hånd. Et godt sted at starte er den centrale Plaza Grande, der har været byens omdrejningspunkt gennem århundreder. Lokale kommer her for at slappe af, og parken er et godt sted at få føling med byens særlige rytme. Det er også her, du finder den storslåede katedral, der er blandt Mexicos ældste, samt adskillige smukke bygninger fra kolonitiden. Fra pladsen kan du vandre en tur ad boulevarden Paseo de Montejo. Den blev til i det 19. århundrede som et forsøg på at skabe en moderne byplanlægning med Champs Elysées i Paris som forbillede. Langs vejen byggede byens rigeste familier storslåede beboelsespalæer, hvoraf mange stadig står. En helt anden mulighed kunne være at tage en tur ud af byen. Eksempelvis til Celetun, hvor vådområderne farves lyserøde af enorme flamingo-flokke.

Merida-Governors- mexico

Dagens køretur mod kysten byder på en række store og meget forskellige oplevelser. Første stop er en af de bedst bevarede hemmeligheder i det sydlige Mexico. Ingen synes at have travlt i den lille solbeskinnede provinsby, hvis brolagte gader flankeres af gule kolonitidsbygninger. Midt i byen hæver et mægtigt spansk kloster sig over hustagene som et tydeligt modstykke til de høje maya-pyramider i udkanten af byen, der engang udgjorde et vigtigt pilgrimsmål.
Turens næste mål spillede også en vigtig rolle i mayaernes verden. Chitzen Itza er måske de mest berømte maya-ruiner overhovedet, og i dag står velbevarede pyramider, boldbaner, paladser, observatorier og en række andre bygninger tilbage som minde om et af de helt store magtcentre i mayaernes sene periode. Du udforsker ruinerne sammen med guiden, der fortæller om mayaernes civilisation og påvirkningen fra toltekerne nordfra.
At mayaerne overhovedet kunne opbygge en så blomstrende civilisation i dette område skyldes først og fremmest én ting: rigeligt vand. Vandet her løber i underjordiske floder, som mayaerne troede førte ned i underverdenen. Nogle steder er kalkstenslaget faldet sammen, så der bliver adgang til vandet. Sådan et hul kaldes en cenote, og det er det perfekte sted at vaske rejsestøvet af i det ualmindeligt klare ferskvand. Efter dukkerten køres det sidste stykke til hotellet i Tulum.

Mexico - Chichen Itza

Tulum er en af de mest charmerende byer langs Yucatans caribiske kyst. Byen er langt mindre end de berømte badebyer Cancun og Playa del Carmen, og det sikrer en mere rolig stemning. Beliggenheden er fantastisk. Klippefremspring beskytter små tropestrande, og over kysten knejser ruinerne af en gammel mayaby. Ud for kysten indbyder verdens næstlængste koralrev til dykning og snorkling, og inde i landet kan du udforske rige naturområder, cenoter og gamle maya-ruiner.
Foretrækker du at slappe af på stranden og komme helt ned i gear, er der naturligvis også alle muligheder for det. Du bor på Hip Hotel Tulum, der byder på komfortable værelser helt ned til stranden. I spa-afdeling kan du forkæle dig selv, og på hotellets hyggelige strandrestaurant servers lokale specialiteter med udsigt over havet. Dette er det perfekte sted at smide skoene og nyde den caribiske stemning oven på en rejse fyldt med indtryk og oplevelser.

Rejser til Mexico - Tulum

Nyd den sidste morgen på stranden, inden turen går mod lufthavnen i Cancun, hvor hjemrejsen begynder.

Du ankommer til Danmark ovenpå en spændende rundrejse i Mexico.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  •  Flyrejse fra Danmark til Mexico City og retur fra Cancun
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Al transport og alle udflugter på privat basis med lokal engelsktalende guide
  • Alle udflugter, aktivteter og entréer ifølge program
  • 3 nætter på Zócalo Central i Mexico City inkl. morgenmad
  • Flyrejse fra Mexico City til Tuxtla Gutierrez
  • 2 nætter på Guayaba Inn i San Christobal inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Chan-Kah i Palenque inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Mision de Fray Diego i Mérida inkl. morgenmad
  • 5 nætter på Hip Hotel Tulum inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  •  Rejseforsikring
  •  Sygdomsafbestillingsforsikring
  •  Måltider ud over de nævnte
  •  Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 jan 2018 - 31 okt 2018
ved 2 voksne
fra 24.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Mexico

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Mexico

Vi kender de skønneste steder i Mexico og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Rejseforedrag om Mexico

Tag med på en fantastisk rejse til Mexico. I løbet af foredraget får du et overblik over Mexicos mange seværdigheder og fantastiske strande. Således er foredraget perfekt for alle, der drømmer om at rejse til Mexico, men ikke ved helt endnu, hvor skal rejse hen. Foredraget vil også indeholde en mængde praktiske informationer om at rejse i Mexico.

Se rejseforedrag
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel