Mexico, Guatemala og Belize

Oplev Mellemamerikas fantastiske ruinbyer, lækre tropestrande, farverige indianermarkeder og smukke kolonitidsbyer på denne store rundrejse til Mexico, Guatemala og Belize. Rejsen starter i Mexico City, hvor du udforsker den historiske bydel og besøger ruinbyen Teotihuacán. Længere mod syd sejler du gennem Sumidero-kløften og besøger indianerlandsbyer omkring San Cristobal de las Casas. I Guatemala venter Atitlan-søen, der ligger omgivet af høje vulkaner og små landsbyer. Dybere inde i højlandet besøges det farverige indianermarked i Chichicastenango samt den stemningsfyldte kolonitidsby Antigua Guatemala. Du udforsker også maya-ruinen Tikal i Guatemalas jungleklædte lavland, der er hjem for tukaner, papegøjer og et væld af andre dyr. Rejsen fortsætter til Belize, der byder på flere jungleeventyr, inden rejsestøvet kan vaskes af på tropeøen Cayo Ambergris samt ved Tulums flotte strande. Begge steder byder på fantastisk snorkling og masser af caribisk stemning.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Mexico City. Her bliver du hentet i lufthavnen og kørt til hotellet Historico Central, der er indrettet i en kolonitidsbygning fra 1700-tallet i hjertet af den historiske bydel. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at hvile ud oven på rejsen eller måske gå en lille tur på egen hånd for at mærke stemningen i verdens største by.

Mexico - Mexico City

Du bliver hentet på hotellet fra morgenstunden af din private guide, der vil føre dig ud på en spændende heldagstur. Først udforsker du Mexico Citys historiske centrum, hvor blandt andet Palacio Nacional, Templo Mayor og katedralen ligger. Du besøger også Bellas Artes samt Chapultepec-parken, der er et populært åndehul for de lokale i byen. Her ligger også byens berømte antropologiske museum, der giver et godt indblik i de mange kulturer, der har været med til at forme Mexico gennem tiderne.
Eftermiddagen er dedikeret til det storslåede ruinkompleks Teotihuacán, der fortæller historien om en by, der gik fra at være en af verdens største til pludselig at blive forladt. Om det skyldes en brænd eller en belejring vides endnu ikke. Byen blev dog ikke glemt, og aztekerne brugte senere stedet til religiøse handlinger. Det var aztekerne, der gav byen det navn, vi kender i dag. De mente, at kun guderne ville være i stand til at bygge sådanne bygningsværker, og navnet betyder noget i retning af Gudernes hjem. Den to kilometer lange Avenida de los Muertos, De Dødes Allé, fører gennem ruinkomplekset, og er på begge sider flankeret af imponerende templer, smukke paladser samt ikke mindst de enorme pyramider, Månens Pyramide og Solens Pyramide, der er nogle af de største pyramider i verden. Efter besøget går turen tilbage til dit hotel i Mexico City.

Mexico - Teotihuacan

Fra hovedstaden flyver du til Tuxtla Gutierrez i det sydlige Mexico. Her står en chauffør klar i lufthavnen til at køre dig mod den dramatiske Sumidero-kløft, hvor du begiver dig ud på en spektakulær sejltur mellem de 1.000 meter høje klippevægge, der tårner sig op på begge sider af Rio Grijalva-floden. Det er en flot sejltur, hvor der også er gode chancer for at se fugle, krokodiller og leguaner langs bredderne.
Tilbage på landjorden fortsættes gennem bjergene til den hyggelige by San Cristóbal de las Casas. Med sine imponerende kirker, brolagte gader og velbevarede byhuse er San Cristóbal de las Casas uden tvivl blandt de smukkeste byer i Mexico. Byen er tilmed centrum for flere indianerkulturer, og i de gamle gader møder du folk fra de lokale stammer, såsom chamula og zinacanteker, der er kommet til byen for at handle. Efter indlogeringen er aftenen fri til at nyde byen på egen hånd. Shop i de farverige markeder, find en hyggelig café med udsigt til gadelivet, og nyd synet af byens berømte gule kirkefacade.

Mexico - Sumidero canyon

Kulturen i denne del af Mexico er i høj grad præget af forskellige etniske minoriteter, der har rødder tilbage til den gamle maya-kultur. Et af disse folk er chamula-folket, som du møder i landsbyen San Juan de Chamula. Chamula-folket dyrker en særlig udgave af kristendommen, der blandt andet siger, at Jesus steg ned af korset for at blive til solen. Dette hører du meget mere om, når du sammen med din lokale guide, besøger landsbyens kønne lille kirke. Der er ingen stole i kirken, så chamulaerne sidder eller knæler på gulvet i deres traditionelle klædedragter. Du er velkomne til at kigge dig omkring i byen. Men chamulaerne er ikke glade for at blive fotograferet, og det bør man respektere. Du besøger også zinacantán-folket i landsbyen Zinacantán, der ligeledes byder på en fin lille kirke, inden turen går tilbage mod San Cristóbal de las Casas. Her er eftermiddagen fri til at nyde denne skønne by på egen hånd. Mulighederne i San Cristóbal de las Casas er mange, og byen har en særlig evne til at fortrylle sin besøgende med sin åbenlyse charme.

Mexico - San Cristobal de las Casas - Kirke

Det er tid at sætte kurs mod Guatemala. Forude venter en spændende køretur gennem Guatemalas højland til søen Atitlán, hvor du indlogeres for natten i den lille by Panajachel. Landskabet omkring Atitlán er overvældende smukt. I klart vejr kan du se de tre store vulkaner, der omkranser den spejlblanke sø, og langs søens bredder ligger små idylliske indianerlandsbyer, hvor mange indbyggere stadig bekender sig til gamle maya-ritualer. Der er noget uforklarligt betagende ved Atitlán-søen, og det er fantastisk at sidde ved søbredden og beundre, hvordan vandet skifter farve, og skyerne kaster skygger på vulkanernes skråninger. Tilbage i 60’erne og 70’erne vrimlede Panajachel med hippier. Nogle af hippierne er blevet hængende, hvilket medvirker til den sjove stemning i byen. Natten tilbringes på et af byens bedste hoteller, der ligger med udsigt over søen fra både poolen og restauranten.

Efter morgenmaden sejler du ud på søen, der opstod som følge af et stort vulkanudbrud. Sejlturen går til landsbyen Santiago de Atitlán, hvor kvinderne – og visse steder også mændene – stadig bærer de traditionelle og meget farverige klædedragter. Santiago de Atitláns mest berømte beboer er dog guden Maximón. Mod en lille donation er du som regel velkommen til at besøge huset, hvor et udvalgt broderskab opbevarer og plejer gudestatuen. Maximón selv tager som regel imod henslængt i en stol omgivet af halvtomme øl- og romflasker og med en stor cigar i munden. Den store, gemytligt udseende træfigur er en lokal skytshelgen med karaktertræk og egenskaber hentet delvist fra gamle maya-guder, den blodtørstige spanske conquistador Pedro de Alvarado samt den bibelske Judas. Maximón tillægges magiske evner, og de lokale ofrer både alkohol og cigaretter til ham. Byens kirke er også et besøg værd, inden turen går tilbage til Panajachel. Her er eftermiddagen fri til at nyde de smukke omgivelser på egen hånd. Eksempelvis fra en café med udsigt over søen.

Fra Atitlán-søen fortsætter du dybt ind i bjergene til den lille landsby Chichicastenango. Men til trods for den afsides beliggenhed invaderes byens store marked flere gange om ugen af lokale, der kommer for at handle samt få sig en sludder med venner og bekendte. Nogle er vandret hertil ad smalle bjergstier med varerne bundet på ryggen af muldyr. Andre har gjort turen på ladet af en lastbil eller stuvet sammen i en overfyldt bus. Ved daggry skydes markedet i gang med hjemmelavede raketter. Duften af fyrværkeri blander sig med røgelsen, der brændes af på trappen til den næsten 500 år gamle kirke Santo Tómas. Markedspladsen vrimler med landsbyfolk i deres bedste klæder. De vandrer rundt mellem boder med grøntsager, macheter, blomster, lertøj, krydderier, tæpper, hylende grise og flettede kurve fyldt med høns, mens de vurderer udbuddet. Sælgerne forsøger at overgå hinanden på forskellige mayadialekter, hvilket kun bidrager yderligere til markedets kaotiske virvar af sanseindtryk. Dette er uden tvivl et af de mest eksotiske markeder i verden, og du har god tid til at nyde det, inden turen fortsætter til en af Latinamerikas smukkeste kolonitidsbyer; Antigua Guatemala. Her indlogeres du på det charmerende familiedrevne hotel Posada de Don Rodrigo, der er indrettet i tre historiske bygninger.

Mexico - Mexico City

Antigua er en ægte perle. Byen ligger fantastisk mellem tre høje vulkaner, og hele bymidten består næsten udelukkende af smukt bevarede huse fra kolonitiden. De fleste har skyggefulde arkader ud til vejen og er malet i stærke farver. Spredt rundt i byen ligger også adskillige gamle klostre, og på byens pladser afholder de lokale indianere små markeder i skyggen fra smukke spanske barokkirker. Praktisk talt ingen nye bygninger ødelægger helhedsindtrykket af byens koloniale arv, hvilket har sikret Antigua Guatemala en velfortjent plads på UNESCO’s kulturarvsliste. Formiddagen byder på en guidet gåtur gennem byen, der i mere end 200 år var hovedstad for den spanske administration i Centralamerika. Undervejs besøger I en række af byens største attraktioner, inden der bliver tid til at udforske byen på egen hånd. Det er en sand fornøjelse bare at vandre ad de gamle brolagte gader og nyde stemningen. Eller sæt dig på en café nær den centrale plads og nyd en kop lokal kaffe dyrket på vulkanskråningerne omkring byen.

Fra Antigua Guatemala bliver du kørt til til lufthavnen i Guatemala City, hvor flyet mod Flores står klar. Det er ikke nogen lang flyvetur. Men det er en helt anden verden, du lander i. Her er det kølige højland med spredte indianerlandsbyer afløst af et pandekagefladt landskab dækket af tæt jungle under den stærke tropesol. Mellem træerne gemmer sig den største koncentration af ruinkomplekser i landet. Mange af disse er knap kortlagte, og nye byer og pyramider dukker med jævne mellemrum op i skovens dyb. Så området er en sand drøm for enhver eventyrer. Ved ankomsten til den lille lufthavn bliver du mødt af en chauffør, der kører dig til byen Flores, der ligger på en lille ø i Peten-søen. Her indlogeres du på La Casona del Lago, der er et af områdets bedste hoteller. Det er værd at udforske den lille by til fods. Ikke mindst omkring solnedgang, når solen står lavt på himlen og lyset er blødt.

Indonesien - Flores

Et af rejsens helst store højdepunkter venter i dag, når du sammen med en privat guide, besøger en af de mest spektakulære ruinbyer i Latinamerika. Da Tikal var på sit højeste i det 8. århundede e.Kr. var byen en gigantisk bystat med omkring 100.000 indbyggere, hvilket var langt større end nogen by i Europa på dette tidspunkt. I dag ligger omkring 3000 stenbygninger spredt rundt i den tætte jungle. Nogle er blevet restaureret, mens andre stadig er overgroede af planter og lianer. Tilsammen fortæller de historien om maya-folket og deres avancerede civilisation, der nåede sit højdepunkt i Tikals guldalder. Flere af de største pyramider kan bestiges, og det er en fantastisk oplevelse at bryde igennem trækronerne og se de øvrige pyramidetoppe stikke op af junglens grønne hav af blade. Dyrelivet er særdeles rigt blandt ruinerne. Flokke af papegøjer og tukaner patruljerer himlen, alt imens sommerfugle flakker mellem tropeblomsterne, og brøleabernes dybe kald runger gennem morgenluften. Med lidt held ser du også et par af de nuttede næsebjørne, der roder i skovbunden efter noget at spise. Også større dyr lever i skoven, men de ses sjældent. Du har hele dagen til at udforske Tikal og maya-kulturen, inden turen går tilbage til Flores.

Rejser til Guatemala - Tikal - den store plads midt i ruinbyen

Efter morgenmaden forlader du Guatemala og kører mod byen San Ignacio i Belizes frodige lavland. Med sine knap 20.000 indbyggere er San Ignacio en relativ lille by beboet af efterkommer af mayaerne samt Garifuna-folk, hvis kultur er tydeligt præget af de afrikanske kulturer, der blev fragtet hertil under slaveperioden. Byen er i sig selv et hyggeligt og spændende bekendtskab. Men det er først og fremmest i de smukke omgivelser omkring byen, at de største oplevelser venter. I løbet af eftermiddagen besøger du den afsidesliggende maya-ruin Xunantunich, der ligger smukt på en lav jungleklædte bakke ned mod Mopan-floden. Navnet Xunantunich er et nyere navn og betyder ”Stenkvinde”. Det referer til en spøgelseskvinde, der er blevet set adskillige gange i ruinen siden 1892. Hun er klædt helt i hvidt og med ildrøde, glødende øjne. Oftest ses hun foran bygningen El Castillo, hvor hun går op ad trappen og forsvinder ind i en sten. Du har god tid til at udforske ruinbyen, inden turen går tilbage til hotellet i San Ignacio.

Rejser til Belize - Xunantunich

Helt andre oplevelser venter forude, når du kører mod kysten og tropeøen Cayo Ambergris. Efter de mange oplevelser, står de næste dage nu i afslapningens tegn. Cayo Ambergris er en ægte tropeø med lækre strande og dejlig varmt, turkisblåt vand, der indbyder til at dase i vandkanten. Men det er også værd at låne en maske og snorkel og udforske livet under havet. Verdens næststørste koralrev ligger i dette område. Så mulighederne for snorkling og dykning er i sand verdensklasse. Vel fremme indlogeres du på Sunbreeze Hotel, der ligger helt ned til stranden. Her er du tæt på det hele, og du kan let gå til restauranter, butikker og caféer i øens lille by.

Rejser til Belize - Cayo Ambergris

Dagen er fri til afslapning og badeferie på Cayo Ambergris. Du kan også vælge at tage på en organiseret snorkletur, eller prøv at dykke i det klare, varme vand.

Rejser til Belize - Cayo Ambergris - snorkling - koralrev

Efter morgenmad går turen med båd tilbage til fastlandet og den mexicanske by Chetumal. Her står en chauffør klar på kajen, og inden længe er du på vej mod den lille by Tulum. Her ligger nogle af Mexicos flotteste strande og landets måske smukkest placerede mayaruin. Ruinen er ikke stor, men den ligger fantastisk på en klippe ud mod det azurblå hav. Trods sceneriet er som taget ud af et postkort, er der endnu ikke store hoteller eller tusindvis af souvenirboder langs vandkanten ved Tulum. Kun mindre hoteller er at finde langs kysten, hvilket i høj grad bidrager til den uspolerede idyl og afslappede stemning i byen.
Du bor på Hip Hotel Tulum, der byder på komfortable værelser helt ned til stranden. I spa-afdeling kan du forkæle dig selv, og på hotellets hyggelige strandrestaurant servers lokale specialiteter med udsigt over havet. Dette er det perfekte sted at smide skoene og nyde den caribiske stemning oven på en rejse fyldt med indtryk og oplevelser.

 

Mexico - Tulum

Hvordan du vælger at bruge dagen er helt op til dig. Slap af i palmernes skygge, udforsk ruinen, eller kast dig ud i bølgen blå. Det store koralrev løber også langs denne kyst, så der er rig mulighed for snorkling og dykkerture. Helt andre snorklemuligheder findes i områdets mange cenoter. En cenote opstår, når jorden styrter sammen, så der bliver fri adgang til de underjordiske floder. Vandet er ofte klart, og det er eventyrligt at svømme og snorkle gennem denne underjordiske verden. Har du mod på flere maya-ruiner, kan både Coba og den verdensberømte ruinby Chichen Itza nås på en dagstur. En anden spændende mulighed er at svømme med hvalhajer, der samler sig i farvandet omkring Holbox fra midten af maj til midten af september.

Mexico - Tulum - ruin og strand

Nyd den sidste morgen i Tulum, inden turen går til lufthavnen i Cancun, hvor hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte eller to ankommer I til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra Danmark til Mexico City og retur fra Cancun
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Alle transporter ifølge program
  • Alle udflugter, aktiviteter og entréer ifølge program på privat basis med engelsktalende guide
  • 2 nætter på Hotel Historico Central i Mexico City inkl. morgenmad
  • Flyrejse fra Mexico City til Tuxtla
  • 2 nætter på Casa Mexicana i San Cristobal inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Posada de Don Rodrigo i Panajachel inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Posada de Don Rodrigo i Antigua inkl. morgenmad
  • Flyrejse fra Guatemala City til Flores
  • 2 nætter på La Casona del Lago i Peten inkl. morgenmad
  • 1 nat på Cahal Pech i San Ignacio inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Sunbreeze Hotel i San Pedro inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Hip Hotel Tulum inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Sygeafbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Måltider ud over de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Rejseforsikring

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 jan 2018 - 15 dec 2018
ved 2 voksne
fra 25.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Mexico

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Mexico

Vi kender de skønneste steder i Mexico og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel