Costa Ricas højdepunkter

Costa Rica er et paradis for naturelskere. Landet vrimler med dyreliv, og naturen er dramatisk, frodig og dybt varieret. På denne rundrejse oplever du en række af Costa Ricas højdepunkter. Du har god tid til at udforske hovedstaden San José, der byder på en hyggelig midtby, fine museér og fantastiske caféer med kaffe lokale plantager. Du besøger også en kaffeplantage, inden turen fortsætter dybt ind i regnskoven ved Tortuguero. Her er der ingen veje, og al transport foregår med båd. Du bor to nætter i regnskoven på en junglelodge, hvorfra du tager på ture ind i regnskoven på udkig efter det rige dyreliv. I sensommeren og efteråret kan du endda opleve havskildpadder lægge æg på stranden.
Flere regnskovsoplevelser venter i Sarapiqui, inden du fortsætter mod vulkanen Arenal i højlandet. Her kan du bade i varme kilder og udforske de vulkanske landskaber, der blandt andet er hjem for aber og næsebjørne. Store dyreoplevelser venter også på en dagstur til det afsidesliggende Caño Negro Wildlife Refuge, inden turen fortsætter mod helt andre landskaber i Monteverde, hvis bjergskråninger er dækket af tæt tågeskov. Dette er et godt sted at kigge efter kolibrier samt en række andre dyr. Området har også en spændende nyere historie og er rig på aktiviteter af forskellig art.
Rejsen slutter i Manuel Antonio National Park ved Stillehavet. Her kommer regnskoven helt ned til de gyldne strande, hvilket gør området perfekt til både afslapning og vandreture i junglen. Rejsen igennem bor du på gode turistklasse samt førsteklasses hoteller og lodges – ofte med en fantastisk beliggenhed.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se video fra lodgen i Sarapiqui

Dagsprogram

Afrejse fra Danmark mod Costa Rica, hvor du ankommer samme dag på grund af tidsforskellen. I lufthavnen modtages du af vores lokale repræsentant samt en privatchauffør, der kører dig til dit hotel i hjertet af hovedstaden. Her er resten af dagen fri til at slappe af eller strække benene på en gåtur på egen hånd.

Oplev San José

San José ligger i 1.150 m højde, og byen har ifølge de lokale kun én årstid: Evigt forår. Der er noget om snakken, for klimaet er virkelig behageligt. Byen er desuden blandt de hyggeligste hovedstæder i Centralamerika. Ikke mindst omkring midtbyens lange gågade, der vrimler med butikker, gode spisesteder og hyggelige fortovscaféer, hvor du kan nyde en kop lokal kaffe, mens du betragter livet omkring de smukke pladser. Flere fine historiske bygninger pryder gaderne, og små, glimrende museer fortæller om områdets rige fortid. Særligt guldmuseet er et besøg værd med sine fantastiske guldskatte fra tiden før spaniernes ankomst.
Du får et godt indtryk af byen på en guidet byrundtur i bus til en række af San Josés største seværdigheder. Deriblandt Central Park, katedralen, nationalteateret samt en række andre promente bygninger. Du oplever også parken La Sabana, der er et populært sted at dyrke sport, samt bydelen Rohrmoser.

Costa Rica - San Jose - Nationalteateret

Noget af verdens bedste kaffe dyrkes i Costa Ricas frugtbare vulkanske jord. Dette hører du meget mere om på formiddagens halvdagstur, hvor du besøger en kaffeplantage nær hovedstaden. Her oplever du hele processen fra de røde bær til den færdige kaffe. Du lærer også, hvordan professionelle smager og vurderer de forskellige kaffeblandinger. Du smager også på chokolade, da kakaobønner er en anden vigtig afgrøde i Costa Rica. Turen fuldendes med en lækker frokost i plantagens tropiske have, inden turen går tilbage til San José. Eftermiddagen er til fri disposition.

Costa Rica - Kaffebønner

Et ægte eventyr venter i dag, når du flyver fra San José til Tortuguero i den nordøstlige del af landet. Du er nu dybt inde i regnskoven, og den eneste måde at komme rundt er med båd på det store netværk af vandveje, der snor sig gennem regnskoven. Du bliver hentet i lufthavnen, og inden længe sidder du i en båd på vej mod den simple, men komfortable, junglelodge Tortuga.
Tortuguero National Park er hjem for et særdeles rigt dyreliv, og sejlturen er en stor oplevelse i sig selv. Området blev dannet af en række tidligere vulkanøer og er et vidt forgrenet netværk af smalle floder, laguner, forskellige typer af regnskov og mangrove, hvor der lever en lang række dyr. I vandoverfladen ligger alligatorer på lur, og i trækronerne hopper aber adræt fra gren til gren. Med held får du måske også øje på et dovendyr, der med langsomme bevægelser søger efter friske blade. Vel fremme ved lodgen er resten af dagen fri til at slappe af og nyde de skønne omgivelser. Om det betyder en gåtur på egen hånd eller afslapning i en hængekøje til lyden af junglen er helt op til dig. Alle måltider er inkluderet under holdet i Tortuguero, så sidst på dagen kan du sætte dig til bords til den første middag, mens natten sænker sig over regnskoven.

Costa Rica - Tortuguero

Dagene på lodgen følger junglens og dyrenes rytme. Derfor bliver du vækket tidligt og tager på en guidet sejltur i det tidlige morgengry. Dyrene er særlig aktive i de kølige morgentimer. Natdyrene går lige så stille til ro, mens andre dyr vågner og søger mod floderne for at drikke. Hvilke dyr, du kommer til at se, afhænger naturligvis af held. Men guiderne kender området og dyrelivet indgående, og de er fantastiske til at se bevægelser i trætoppene på lang afstand. Så hold øjne og øre åbne. Men husk, at det ikke kun handler om dyrene. Bare oplevelsen af at sejle ad en afsidesliggende jungleflod til lyden af regnskoven er en stor oplevelse.
Tilbage på lodgen er der god tid til afslapning og frokost henover dagens varmeste timer. Hvis du har lyst, kan lodgen arrangere en række ekstra aktiviteter såsom fisketure eller flere sejlture på udkig efter dyrelivet. Rejser du i perioden fra juli til oktober, har du en fantastisk mulighed for at komme tæt på de store havskildpadder, der kommer ind til den caribiske kyst for at lægge æg i ly af natten. Fra slutningen af august til november kan du også være heldig at opleve de små havskildpadder, der udklækkes og instinktivt kravler mod havet.
Bemærk: Disse ekstra aktiviteter er ikke inkluderet.
Sidst på eftermiddagen tager guiden dig med til den lokale landsby, hvor du oplever hverdagslivet i dette fjerne hjørne af verden. Dagens slutter med middag på lodgen.

Costa Rica - Tortuguero

Nyd den sidste morgenmad i Tortuguero, inden turen går med båd tilbage mod civilisationen. På det sted, hvor floden møder hovedvejen skifter du til bil og fortsætter via Guápiles til regnskovsområdet Sarapiqui. Her indlogeres du på Selva Verde Lodge, der er udgangspunkt for flere store naturoplevelser i Costa Ricas regnskove. Lodgen ligger omgivet af høje jungletræer ned til en flod, hvor blandt andet brøleaber holder til. Tukaner ses også jævnligt, og med held får du måske øje på grønne arapapegøjer eller nogle af de mange andre fuglearter, der gør dette område populært blandt fuglekiggere. Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at få de første indtryk af dette enestående naturområde. Lodgen byder desuden på en hyggelig restaurant samt et godt poolområde, hvor rejsestøvet kan vaskes af.

Rejser til Costa Rica - Tukan

Du har hele dagen til at udforske regnskoven. Du kan kigge efter dyr med lodgens naturguider, eller sejle ad junglefloderne i kajak. Du kan også tage på ridetur eller suse mellem trækronerne i ziplines. Eller nyd udsigten over regnskoven fra den store hængebro over floden. Helt andre oplevelser kan fås i de nærliggende landsbyer, hvor man blandt andet dyrker bananer og ananas. Hvordan du vælger at bruge dagen er helt op til dig.

Costa Rica - Hængebroer lader jer komme tæt på livet i trækronerne

Formiddagen er fri til flere oplevelser i Sarapiqui, inden turen fortsætter i bus mod Arenal og helt andre typer landskaber. Du bevæger dig nu op i højlandet, hvor mægtige vulkaner hæver sig mod himlen, og kaffeplantager ligger side om side med tætte tågeskove på de vulkanske skråninger. Målet er det lækre førsteklasses Arenal Springs Hotel, der ligger for foden af den kegleformede vulkan Arenal. Blandt hotellets mange faciliteter er et stort og meget flot poolområde, hvor du kan bade med udsigt mod vulkanen.
Dette område er vulkansk aktivt, og rundt om i landskaberne pibler varme kilder frem. Hvis du har lyst, kan der arrangeres en tur til den varme kilde Tabacón. Kilden ligger smukt omgivet af tropisk bevoksning, og vandet falder gennem adskillige vandfald, der skaber små bassiner. Det er vidunderligt at lade sig glide ned i det varme vand og sidde der midt i naturen under åben himmel.

Rejser til Costa Rica - Arenal

I dag venter en spændende guidet tur til Arenal Volcano National Park for at opleve en af verdens mest aktive vulkaner. I mere end 400 år slumrede Arenal indtil den 29. juli 1968, hvor den pludselig gik i udbrud med enorm kraft. I mange år derefter sendte vulkanen næsten dagligt glødende lava og store askeskyer mod himlen. I dag er Arenal faldet mere til ro. Men landskaberne omkring vulkanen bærer tydeligt præg af den voldsomme vulkanske aktivitet. Lava dækker mange steder landskaberne. Men gradvist får træer og buske fodfæste igen mellem lavablokkene. Også blomster spirer frem ad den sorte jord, og dyrene vender tilbage. Andre steder er naturen kommet sig hurtigere, og omkring Arenal finder du også tætte regnskove med en meget stor biodiversitet. Især fuglelivet er særdeles rigt, og med held får du måske også øje på aber samt næsebjørne, der kan være forbløffende tillidsfulde.

En lang dagstur fører dig til Caño Negro Wildlife Reserve, der er et af de bedste og sværest tilgængelige naturområder i Costa Rica. Her flyder store floder gennem den uberørte skov og danner midlertidige laguner, hvor blandt andet brøleaber, edderkoppeaber og kapucineraber holder til i trækronerne. Også i vandskorpen er der masser af liv. Kaimaner, som de lokale krokodiller kaldes, ligger på lur i det grumsende vand, hvor skildpadder og leguaner soler sig på store sten. Du kan også møde Jesus Christ-firbenet, der øjensynligt løber ubesværet henover vandoverfladen. Sågar tyrehajer patruljerer de største vandveje, og i skovens dyb lister både jaguarer, pumaer og ozelotter rundt på jagt efter skovens hjorte og tapirer. Det kræver dog ekstremt held at se disse dyr. Større chancer er der for at opleve det rige fugleliv. Hvordan du udforsker parken afhænger af årstiden og vandstanden i floderne. Men du kan roligt se frem til en stor naturoplevelse, inden turen går tilbage mod hotellet ved Arenal.

Costa Rica - Caño Negro Wildlife Reserve

Efter morgenmaden fortsætter du mod Monteverdes tågeskove. Turen fører dig ned til den smukke Arenal-sø, der blev skabt som følge af et dæmningsbyggeri i 1973. Søen er nu Costa Ricas største og leverer vand og strøm til hele Guanacaste-regionen. Forude venter en flot sejltur over søen, hvor du i klart vejr har et fantastisk vue tilbage mod Arenal-vulkanen. På den anden side af søen fortsættes i bus gennem småbyer og forbi plantager med kaffe, macadamianødder og jordnødder. Ved ankomsten indlogeres du på Cloud Forest Lodge, der ligger højt oppe i tågeskoven. Resten af dagen er til fri disposition i dette skønne område. Området har masser af gode gåture. Du kan også kigge efter kolibrier i kolibrihaven, hvor de små, hurtige fugle kommer for at søge føde. Er du mere til krybdyr er Monteverde Herpetarium absolut et besøg værd. Eller kig forbi kvækernes ostemejeri efterfulgt af en kop lokal kaffe på en af de mange hyggelige caféer.
Naturreservatet Monteverde blev grundlagt af kvækerne, der besluttede at frede en tredjedel af deres jord for at bevare vandtilførslen til området. Kvækerne kom hertil fra USA for at undgå militærtjeneste, og i deres søgen efter et nyt hjemland faldt valget på Costa Rica. Landet er en fredselskende nation og har intet militær, hvilket passede godt til kvækernes livsfilosofi. De valgte Monteverde på grund af områdets behagelige klima og den frugtbare, billige jord, og siden 1951 har kvækerne produceret en stor del af Costa Ricas mælkeprodukter.

Costa Rica - Monteverde

En god del af dagen er dedikeret til Monteverde Cloud Forest Private Reserve, som du udforsker på en guidet tur. Tågeregnskoven er karakteriseret ved en høj luftfugtighed, der opstår, når tunge skyer driver ind fra havet og fanges af bjergene. Den høje luftfugtighed giver optimale betingelser for orkideer og epifytter, der er planter, som vokser på andre planter. Nogle steder vokser de så tæt, at stammerne på værtstræet knapt kan skimtes. Temperaturerne her er køligere end i de lavtliggende regnskove, og området er hjem for et fascinerende dyreliv, som man dog kun ser i glimt på grund af den tætte vegetation. Især fuglelivet er rigt med over 400 registrerede arter, og Monteverde er et paradis for fugleinteresserede. Den fugl, de fleste håber at se, er den farvestrålende quetzal, der spillede en vigtig ceremoniel rolle for azteckerne og mayaerne. Også i nyere tid er quetzalen brugt som symbol. Fuglen overlever kun meget sjældent i fangeskab, hvorfor den blev et stærkt symbol på frihed i hele Mellemamerika under kolonitiden.

Monteverdes tågeregnskov

Turen fortsætter mod Manuel Antonio National Park. På vejen er der mulighed for at tage på krokodillesafari på floden Rio Grande of Tárcoles. Krokodillerne her er ualmindeligt store, og kæmper på over fire meters længde kan ofte ses solbade på sandbankerne eller ligge på lur i overfladen. (Krokodillesafarien er ikke inkluderet).
Tilbage på landjorden fortsættes mod Manuel Antonio. Dette er en af de mindste – men også en af de mest populære – af Costa Ricas nationalparker. Det med god grund. For her ligger regnskoven helt ned til nogle af landets smukkeste sandstrande. En kombination som denne forbliver ikke en velbevaret hemmelighed særligt længe, og i dag er en del hoteller, butikker og restauranter skudt op i den lille by uden for nationalparken. Det er alt sammen meget hyggeligt, og bidrager kun yderligere til Manuel Antonios popularitet. De kommende tre nætter tilbringes på Arenas del Mar Beachfront & Rainforest Resort. Dette er et lækkert førsteklasses resort med gode faciliteter og en fantastisk udsigt over havet og den jungleklædte kyst.

Costa Rica - Manuel Antonio

Med to hele dage i Manuel Antonio har du god tid til at slappe af på hotellet og langs de flotte Stillehavs-strande. Du skal dog ikke lade dig snyde af Manuel Antonio National Parks lille størrelse. Skovene og kysterne her udgør et rigt økosystem, der ikke bare er ufatteligt smukt. Det er også hjem for et væld af dyr. Særligt aber trives godt i parken. De hvidhovedede aber er de mest almindelige, men også egernaber og brøleaber ses relativt ofte. Det samme gør dovendyr, vaskebjørne, næsebjørne, leguaner, tukaner, papegøjer og en række andre dyr. Du får mulighed for at kigge efter dyrene på en guidet tur ind i nationalparken. Guiden vil desuden vise dig nogle af parkens andre særlige seværdigheder såsom havgrotter, blæsehuller og eroderede klippeformationer.

Costa Rica - Manuel Antonio

Dagen er på egen hånd til at nyde Manuel Antonio. Slap af på de skønne strande og fordøj de sidste mange dages oplevelser eller tag del i nogle af de ekstra aktiviteter, som hotellet tilbyder deriblandt snorkelture, lær at lave tortillas, besøg på det lokale marked eller udforsk nationalparken yderligere.

Costa Rica - Manuel Antonio

Nyd den sidste morgen i de skønne tropiske omgivelser, inden det er tid at køre mod lufthaven i San José, hvor hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte eller to ankommer du til Danmark.

Udvalgte hoteller på rejsen

Priseksempel

Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 nov 2018 - 30 apr 2019
ved 2 voksne
fra 33.795 kr.
Tillæg for enkeltværelse
kontakt os for pris
Rejseperiode
1 maj 2019 - 30 jun 2019
ved 2 voksne
fra 31.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
kontakt os for pris
Rejseperiode
1 jul 2019 - 31 aug 2019
ved 2 voksne
fra 34.695 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 sep 2019 - 31 okt 2019
ved 2 voksne
fra 30.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Inkluderet i prisen
  •  Flyrejse fra Danmark til San José t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra San José Lufthavn til hotel t/r
  • 3 nætter på Hotel Presidente i San José inkl. morgenmad
  • Privat byrundtur i San José
  • Privat udflugt til kaffeplantage
  • Flyrejse fra San José til Tortuguero
  • Transport med bil og båd fra lufthavn til lodge i Tortuguero
  • 2 nætter på Tortuga Lodge i Tortuguero inkl. helpension
  • Besøg i Tortuguero Rain Forest National Park
  • Besøg i Totuguero Village
  • Transport med bil og båd fra Tortuguero til Sarapiquí
  • 2 nætter på Selva Lodge i Sarapiquí inkl. morgenmad
  • Bustransport fra Sarapiquí til La Fortuna, Arenal
  • 3 nætter på Arenal Springs Hotel inkl. morgenmad
  • Udflugt til Arenal Volcano National Park
  • Udflugt til Caño Negro Wildlife Refuge
  • Transport med båd fra Arenal, La Fortuna til Monteverde
  • 2 nætter på Cloud Forest Lodge Monteverde inkl. morgenmad
  • Udflugt til Monteverde Cloud Forest Private Reserve
  • Privat transport fra Monteverde til Manuel Antonio
  • 3 nætter på Arenas del Mar Beachfront & Rainforest Resort inkl. morgenmad
  • Udflugt til Manuel Antonio National Park
  • Privat transport fra Manuel Antonio til San José
  •  Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
  • Fuld CO2-kompensation – læs mere
Ikke inkluderet i prisen
  •  Sygeafbestillingsforsikring
  •  Rejseforsikring
  •  Måltider ud over de nævnte
  •  Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  •  Afrejseskat i San José

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Costa Rica

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Costa Rica

Vi kender de skønneste steder i Costa Rica og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Rejseforedrag om Costa Rica

Kom tæt på Costa Ricas rige natur og dyreliv på dette foredrag, der tager dig med på en fantastisk rejse gennem det Latinamerikanske land. Undervejs besøges både lavtliggende regnskove, tågeindhyllede bjergskove og rygende vulkaner. Du hører også om de bedste steder at opleve dyrelivet, samt får svar på en masse spørgsmål om at rejse i landet.

Læs mere her
Snak med en, der har været der. Få et tilbud på din unikke rejse

Få et tilbud på din unikke rejse        Ring på 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel