Rejser til Belize

Tropestrande, regnskov og jungleruiner

Syd for Mexico og øst for Guatemala ligger et af Latinamerikas mest oversete rejselande; Belize. Kun få rejsende finder vej hertil. Men det er synd, for Belize byder på et væld af oplevelser for eventyrlystne rejsende. Her kan du kigge efter tukaner, brøleaber og jaguarer i regnskoven, vandre ad junglestier og suse i zipline mellem trækronerne. Du kan også sejle i kano på floderne på udkig efter søkøer og krokodiller, og det er svært ikke at føle sig som Indiana Jones, når du udforsker uturistede maya-pyramider dybt inde i regnskoven. Mayaerne brugte områdets huler til ritualer og menneskeofringer, og i flere huler ligger potteskår og skeletter spredt rundt på jorden.

Helt andre oplevelser venter langs kysten. Her kan du udforske garifuna-kulturens dybe afrikanske rødder og sejle i kajak gennem mangroveskove, inden rejsestøvet vaskes af på vidunderlige tropeøer og Placencia-halvøen fantastiske strande. Flere eventyr venter under havoverfladen, hvor verdens næststørste koralrev byder på dykning og snorkling i absolut verdensklasse.

Rejser til Belize byder ikke blot på stor variation. Klimaet er vidunderligt, afstandene er små, og det officielle sprog er engelsk. Hvilket gør det let at rejse i Belize.

Mulighederne er mange i Belize, og det kan være svært at vælge. Men heldigvis kender vores rejsekonsulenter Belize særdeles indgående, og de hjælper hellere end gerne med at sammensætte den perfekte Belize rejse baseret på dine individuelle ønsker.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Hos MarcoPolo får du:

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige rejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine ønsker og dit budget

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Store oplevelser i Belize

Badeferie i Belize

Belize er perfekt til badeferie. Langs kysten indbyder tropeøer som Cayo Ambergris og Caye Caulker til afslapning i palmernes skygge langs postkortsmukke strande. Også fastlandet har mange flotte strande. Ikke mindst omkring Placencia-halvøen, der byder på flere lækre resorts. Bliver tiden ved stranden for lang, kan du snorkle på det store koralrev, udforske kysterne i kajak eller prøve lykken med dybhavsfiskeri.

Se mere om Cayo Ambergris

Se mere om Placencia-halvøen

Snorkling i Belize

Belize Barrier Reef er det næststørste koralrev i verden efter Australiens Great Barrier Reef. Mere end 100 forskellige arter af koraler danner rygraden i koralrevet, der er hjem for omkring 500 typer fisk og et væld af andre havdyr. Vandet er tilmed klart og lunt, hvilket skaber ideelle forhold for snorkling. Snorkling er fantastisk overalt på revet. Men drømmer du om at snorkle med hajer og rokker er Shark Ray Alley i Hol Chan Marine Reserve stedet.

Oplev det store koralrev

Dykning i Belize

Dykning er ligeledes fantastisk. Både langs revet samt i det berømte Blue Hole. Garvede dykkere kan også udforske de mange underjordiske huler og floder i undergrunden.

Glover’s Reef Atoll i kajak

Denne lille gruppe småøer og den store lagune, de danner, indbyder til at blive udforsket i kajak. Dyrelivet i havet her er særdeles rigt, og det er ikke usandsynligt, at du kan se både rokker, havskildpadder og masser af tropefisk i vandet under dig.

Jungleeventyr i Belize

Regnskoven i Belize er en del af det største sammenhængende tropiske naturområde i Latinamerika nord for Amazonas. Dyrelivet er fantastisk og tæller alt fra bladskæremyrer og neongrønne træfrøer med lysende røde øjne til tapirer, brøleaber og jaguarer. Søkøer, oddere og krokodiller holder til i floderne, og på himlen lyser farvestrålende papegøjer og tukaner op. Dette er blot nogle få af de omkring 570 fuglearter, der holder til i Belize. Omkring Lamanai Outpost Lodge alene er der registeret næsten 400 fuglearter i en fem kilometer radius omkring lodgen. Rå rig er naturen i Belize.

Se mere om jungleventyr i Belize

Maya-ruiner i Belize

Spredt rundt mellem junglens træer ligger levn fra den store maya-civilisation, der nåede sit højdepunkt i denne del af Mellemamerika i perioden fra omkring 250 til 900 e.Kr. Den afsidesliggende og svært tilgængelige ruinby Caracol er den største og mest kendte maya-ruin i Belize. Men også ruinbyer som Lamanai og Xunantunich giver en god indsigt i mayaernes verden. Ruinbyerne i Belize ligger ofte omgivet af tæt regnskov, og langt færre turister finder vej hertil end til de mere berømte maya-byer i det sydlige Mexico, hvilket kun bidrager til stemning.

Oplev Caracol

Oplev Lamanai

Oplev Xunantunich

Actun Tunichil Muknal

Mayaerne troede, at huler var indgange til underverdenen, hvorfor de anså dem for hellige og udførte ceremonier i dem. Der findes flere sådanne huler rundt om i Belize. Blandt andet i St. Herman’s Blue Hole National Park. Men særlig spektakulær er Actun Tunichil Muknal, som det kræver en mindre ekspedition at nå frem til. Men efter at have kørt, vandret, svømmet og klatret er det en fantastisk oplevelse at træde ind i hulekammeret, hvor potteskår og skeletter ligger præcis, hvor mayaerne i sin tid lagde dem.

Se mere om Actun Tunichil Muknal

San Ignacio

Med sine knap 20.000 indbyggere er San Ignacio en relativ lille by beboet af efterkommer af mayaerne samt slaver, hvis garifuna-kultur er tydeligt præget af de afrikanske rødder. Byen er i sig selv et hyggeligt og spændende bekendtskab. Men det er først og fremmest i de smukke omgivelser omkring byen, at de største oplevelser venter.

Se mere om San Ignacio

Aktiv ferie i Belize

Med Exodus kan I opleve Belize i kombination med andre lande i Mellemamerika. Landet byder på mange spændende oplevelser som for eksempel smukke mayaruiner, dyb jungle og skønne tropeøer. Udforsk Exodus’ udvalg af grupperejser til Belize og Mellemamerika, og find den helt rette rejse for jer

Gå til Exodus

Snak Belize med os - tættere på dit eventyr

Sandra Brooker deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Praktiske oplysninger om Belize

Tidsforskel til Belize
Belize er otte timer efter Danmark, når vi har sommertid. Men da Belize ikke skifter til vintertid, er tidsforskellen kun syv timer, når vi har vintertid.

Flyvetid til Belize
Hvor lang tid tager det at flyve til Belize? Der findes ikke direkte fly fra Danmark til Belize. Ofte tager flyveturen lidt over 20 timer med to skift undervejs.

Regntid og klimaet på Costa Rica
Belize har tropisk klima med masser af sol og varme temperaturer på cirka 30 grader året rundt. Tørtiden falder fra december til maj, og særligt januar til april er populære måneder at rejse i Belize. I denne periode er det vigtigt at bestille i god tid, da der er rift om Belize’s begrænsede antal hoteller og junglelodges. November og maj kan gå begge veje. Der vil sandsynligvis være nogle dage med regn, og luftfugtigheden vil være høj. Regntiden løber fra juni til midt november, hvilket falder sammen med orkansæsonen langs kysten, der er på sit højeste fra august til oktober.  Det regner generelt mere i den sydlige del af landet end i den nordlige.

Sprog i Belize
I Belize er det officielle sprog engelsk. spansk, creolsk og maya-sprog tales dog også nogle steder.

Valuta i Belize
Valutaen i Belize er beliziske dollar (BZD), men amerikanske dollars er også accepteret de fleste steder. Der findes vekselbureauer samt hæveautomater i de større byer.Kreditkort accepteres som betalingsmiddel på hoteller, restauranter og i større butikker. Visa-kort er mest udbredt. Dog foretrækkes kontanter, når du handler og spiser lokalt. Så sørg altid for at have kontanter på dig.

Drikkepenge i Belize
Det er ikke obligatorisk at give drikkepenge i Belize, men drikkepenge er altid værdsat, hvis du har været tilfreds med servicen. På restauranter er 5-10% af regnen et fornuftigt leje. Nogle restauranter og hoteller lægger service charge på regningen, i hvilke tilfælde det ikke er nødvendigt at give yderligere drikkepenge. Det skulle da lige være til bagagedrageren, der bliver glad for en lille tilkendegivelse. Taxachauffører forventer ikke normalt drikkepenge. Men lokale guider gør, hvis de har leveret en god service.

Vaccinationer til Belize
Det er vigtigt at have de rigtige vaccinationer, inden du rejser mod Belize. Derfor henviser vi til de seneste anbefalinger fra Statens Serum Institut – klik her.

Bemærk, at der er risiko for malaria i Belize. Samt at der er krav om gul feber-certifikat, hvis du rejser til Belize fra et land med gul feber.

Pas og visum til Belize
Dit pas skal være gyldigt i minimum 3 måneder efter hjemrejsen.

Danske statsborgere med dansk pas får ved ankomsten et indrejsestempel med ret til 30 dages ophold for turistrejser. Opholdet kan søges forlænget lokalt. Der er særlige indrejseregler for mindreårige børn. Kontakt Belizes nærmeste ambassade for mere information.

Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, og som rejsende er det dit ansvar at tjekke de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Du kan få mere information om de aktuelle regler på udenrigsministeriets hjemmeside – klik her.

Elektricitet i Belize
Belize har 110/220 volt AC 60Hz. Stikkene er med flade ben som i USA, så du får brug for en adapter. For en liste over stiktyper verden over – klik her. 

Internet i Belize
Der findes internet og wi-fi på de fleste hoteller og restauranter i de større byer. Kvaliteten svinger dog, og på lodges i regnskoven må du ikke have de store forventninger til hastigheden og stabiliteten.

Fotografering i Belize
Belize er et fantastisk land at fotografere i. Især hvis du er interesseret i natur- og dyrefotografering. En god zoomlinse på 300 mm eller derover er vigtig, hvis du drømmer om at få gode dyrebilleder med hjem. Husk også at lyset er svagt i en regnskov, så skru op for ISO’en for at undgå slørede billeder. I situationer med stærkt lys, kan et polfilter være en god ide, da det forstærker kontrasten og farverne i billedet. Spørg generelt om lov, før du fotograferer mennesker.

Rejseforsikring til Belize
Det anbefales på det kraftigste at tegne en rejseforsikring, der dækker i forbindelse med sygdom m.m. på rejsen. Kontakt gerne MarcoPolo for vejledning.

Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel