Seychellerne på Constance Ephelia

Drømmer du om at lægge hverdagen bag dig for en tid og bare slappe af i et eksklusivt, tropiske paradis? Så bliver det ikke meget bedre end Constance Ephelia på Seychellernes hovedø Mahé. Resortet ligger helt fantastisk på en jungleklædt skråning ned til to af Mahés bedste strande. På den ene side har du udsigt over marinenationalparken Port Launay, og på den ene side byder Morne Seychelles National Park på vandreture og fantastiske udsigter over øen og havet. Her er du tæt på naturen, og selvom resortet emmer af eksklusivitet og tropisk luksus, er stemningen vidunderlig afslappet. Servicen er hjertelig, og det vare ikke længe, før du er helt nede i gear.

Rejsen kan fuldendes med et par dage i Dubai, der byder på eksotiske oplevelser og shopping i verdensklasse.
Læs mere om muligheden her.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Oplev Constance Ephelia

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du direkte med Emirates til Dubai, hvor du skifter fly og fortsætter til Seychellerne.

Ved ankomsten til Seychellernes hovedø Mahé bliver du hentet i lufthavnen og kørt til Constance Ephelia på den modsatte side af øen. Allerede på køreturen får du en fornemmelse for Mahé smukke natur og ikke mindst resortets afsides beliggenhed med havet på den ene side og Morne Seychelles National Park på den anden.
Resortet falder perfekt ind i de frodige omgivelser.  De lave bygninger i åbent, luftigt design er spredt ud på et 120 hektar stort naturområde med frodig, tropisk vegetation og jungleklædte bjerge. Nogle villaer ligger mellem kokospalmer på det flade stykke land nær hovedstranden. Mens andre ligger tilbagetrukket på de tæt bevoksede skråninger med en fantastisk udsigt over en mindre bugt og marinenationalparken Port Launay. Vel fremme indlogeres du for de kommende syv nætter i en Double Junior Suite. Men foretrækker du en af den øvrige typer villaer, kan vi naturligvis arrangere det. Opholdet inkluderer halvpension. Så brug resten af dagen på at hvile ud i de smukke omgivelser, og inden du ved af det, er det tid at sætte sig til bords til en lækker middag, mens tropenatten sænker sig over øen.

Dagene er frie til at gøre præcis, hvad du har lyst til. Liggestole står klar til dig på stranden, hvis du ønsker det, og koralrevene omkring øen indbyder til snorkleture i det glasklare, varme vand.

 

Også væk fra kysten er der masser at tage sig til. Den nærliggende nationalpark Morne Seychelles er ideal til vandreture i den frodige vegetation, som du kan lære meget mere om i øens botaniske have. Du kan sågar suse mellem trætoppene på ziplines, og rejser du i oktober og november kan du være heldig at svømme med de fredsommelige hvalhajer, der kan blive lige så store som en bybus. I september kommer havskildpadder op på stranden for at lægge æg, og fra omkring januar myldrer de små skildpaddeunger tilbage mod havet.
Den lokale kultur opleves bedst i hovedbyen Victoria, hvis marked ofte er en farverig affære. Det samme kan siges om det smukke hindutempel Sri Navasakthi Vinayagar Temple, der er fuldstændig dækket af multifarvede statuer.

Nyd den sidste morgen i fulde drag, inden hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte i Dubai fortsætter du til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Seychellerne t/r.
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transfer fra lufthavn til hotel t/r
  • 7 nætter i junor suite på Constance Ephelia Resort inkl. halvpension
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
7 jan 2018 - 7 maj 2018
14 jul 2018 - 31 okt 2018
ved 2 voksne
fra 28.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
8 maj 2018 - 13 jul 2018
fra 26.895 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Seychellerne på Constance Ephelia

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03, skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter om dine ønsker og få masse af gode råd og tips.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynder at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Seychellerne

Vi kender de skønneste steder i Seychellerne og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel