The Surin Phuket

Det er beliggenheden, der først tager pusten fra dig, når du ankommer til The Surin. Resortet ligger nærmest gemt væk mellem kokospalmer og tropisk bevoksning på en lille bakke ned mod Pansea-stranden på Phukets vestkyst. Dette er en af de mest rolige strande på Phuket, så her er langt mere fred og ro end i de mere besøgte badebyer andre steder på øen.

Resortet består af en imponerende hovedbygning i moderne design samt 103 bungalows og suiter, der ligger spredt rundt i skoven af palmer. Der er tre forskellige kategorier af bungalows at vælge imellem. Størrelsen og beliggenheden varierer. Men alle er de lyst og rummeligt indrettet med faciliteter såsom satellit-tv, gratis wi-fi, lydanlæg, minibar, espressomaskine, sikkerhedsboks og økologiske luksusprodukter på det lækre badeværelse. Du har naturligvis også en udendørs terrasse, hvorfra du kan nyde de skønne omgivelser. Rejser I flere sammen, er der mulighed for bungalows med to soveværelser. Eller opgradér til de store Beach Suites, der ligger i første række ned til den fantastiske hvide sandstrand med udsigt over havet.

Blandt hotellets andre faciliteter kan nævnes et stilfuldt poolområde ned mod stranden, der indbyder til at tage plads i liggestolene og bestille en kølig drink i poolbaren. Skal formen holdes ved lige, tilbyder The Surin yoga-undervisning, fitnesscenter og en tennisbane. Du kan også prøve vindsurfing og paddle boards eller tage en snorkletur til nærliggende koralrev. Og så kan de trætte muskler bagefter forkæles med en lækker spa-behandling.

Når sulten melder sig, har du en række forskellige spisesteder at vælge imellem. Morgenmaden nydes på restauranten Lomtalay, der er indrettet i en imponerende pavillon. Mindst lige så imponerende er Sunset Café, der serverer europæiske og internationale retter med en storslået udsigt over poolen og havet. Du kan også vælge at sætte dig ud på den store overdækkede terrasse, eller få maden serveret ved et udendørs bord omkring poolen. Skal det være ekstra romantisk, kommer du dog ikke udenom Beach Restaurant. I et roligt hjørne af resortet stilles borde ud på græsplanen ved havet, så du kan nyde lækre thai-retter, grillede fisk og andre lækkerier under stjernerne.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Se video fra hotellet

Sådan bliver din rejse til

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Thailand

Vi kender de skønneste steder i Thailand og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse        Ring på 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel