3 dages sejltur til Komodo

Stå til søs på et smukt traditionelt sejlskib og oplev de mægtige komodovaraner på øerne Rinca og Komodo. Der bliver også rig mulighed for at snorkle blandt tropefisk, djævlerokker og havskildpadder ved nogle af Indonesiens smukkeste farvestrålende koralrev samt nye solnedgangen fra dækket over det enorme ørige. Skibets besætning sørger naturligvis for alt det praktiske, så du skal bare læne dig tilbage og nyde eventyret.

Dag 1: Afsejling fra Flores og Rinca
Ved ankomsten med morgenflyet til Labuan Bajos lille lufthavn, står en chauffør klar til at køre dig de få kilometer ned til en privat marina, hvor den smukke skonnert Plataran Felicia ligger for anker. Her bliver du budt velkommen af besætningen, og inden længe hæves sejlene, og kursen sættes mod øen Rinca i Komodo National Park. Sejlturen tager omkring tre timer, så der er god tid til at nyde brisen og udsigten over det turkisblå vand og de omkringliggende øer.
Rinca er en af blot en håndfuld øer, hvor verdens største varaner lever i fri natur. Men med sit bjergrige terræn, er den måske den smukkeste af dem alle. Båden lægger til, og sammen med en lokal ranger udforsker du øen til fods. Rangeren fungerer både som guide og beskyttelse. For med en længde på op til tre meter og en vægt som et fuldvoksent menneske, er varanerne formidable rovdyr, der ikke er blege for at nedlægge en hjort eller vandbøffel. Så det er svært ikke at mærke adrenalinen pumpe, når du træder i land og begiver dig ind på deres ø. Guiden sørger dog for at holde en sikker afstand til varanerne, inden turen går tilbage til skibet.
Kursen sættes nu mod øen Kalong Island, hvor der kastes anker for natten. Kalong er kendt for sine mangroveskove og de mange favremus, der kommer frem i skumringstimen. Natten sænker sig hurtigt i troperne, og inden længe serveres en lækker middag om bord, mens stjerne tændes på himlen over Indonesien.

Dag 2: Komodo, djævlerokker og snorkling
Dagen starter med en tidlig morgenmad, hvorefter der venter endnu en gåtur på udkig efter varanerne, der mest af alt minder om et levn fra dinosaurernes tid. Denne gang går turen til Komodo, hvor landskaberne er mere flade og åbne end på Rinca. Foruden varanerne kan du være heldig at se hjorte, vildsvin og en masse forskellige fugle. Også mennesker bor på Komodo, hvor de lever side om side med de sultne rovdyr. Et naboskab, der ikke altid går helt gnidningsfrit.
Efter gåturen fortsættes til stranden Pantai Merah på Komodo, der også er kendt som Den Lyserøde Strand, da lyserøde koralstykker gennem årtusinder er vasket op på stranden. Dette er et godt sted at finde maske og snorkel frem og udforske det rige liv under havoverfladen.
Tilbage på skibet serveres frokosten, mens skibet fortsætter sin rejse gennem det indonesiske ørige mod Karang Makassar. Stedet er måske bedre kendt som Manta Point, da mægtige djævlerokker ofte holder til her. Det er en fantastisk oplevelse at ligge i havoverfladen med maske og snorkel og se de enorme dyr glide elegant forbi. Djævlerokker flakker vidt omkring i oceanerne, og et møde med rokkerne kan naturligvis ikke garanteres. Men dette er blandt de bedste steder i Indonesien at se de truede djævlerokker. Også havskildpadder, ørnerokker, kæmpemuslinger, blæksprutter og et væld af andre havdyr holder til på stedet, så der er masser at kigge på.
Efter snokleturen er det tid at finde plads på dækket og nyde en kølig drink, mens solen forsvinder i havet. Middagen serveres om bord, mens kaptajnen styrer mod Siaba, hvor der kastes anker for natten.

Dag 3: Snorkling i verdensklasse og tilbage mod Flores
Mere fantastisk snorkling venter i dag, hvor skibet er nået til øen Kanawa, der er kendt for sine velbevarede koralrev. Der bliver mulighed for mere snorkling i verdensklasse ved Sabolon, der regnes for at være blandt de bedste snorkleområder i hele Indonesien. Dernæst sættes kursen tilbage mod Labuan Bajo, hvor skibet lægger til omkring middagstid. En chauffør står klar på kajen til at køre dig til lufthavnen, hvorfra du kan fortsætte rejsen rundt i Indonesien. Eller bliv på Flores og oplev en af Indonesiens mange smukke øer langt væk fra de gængse turistruter.

Bemærk: Cruiset sejler på faste dage året rundt, undtagen i januar og februar.

Cruiset inkluderer:

  • Privat transport fra Labuan Bajo Lufthavn til Plataran Båden
  • 2 nætter i privat kahyt på Plataran båden inkl. alle måltider samt vand og sodavand
  • Entré til Komodo National Park
  • Udflugter og aktiviteter ifølge program

Sådan bliver din rejse til

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til

Vi kender de skønneste steder i og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel