Onguma Tented Camp i Etosha

Onguma Tented Camp er den ultimative safari-camp ved Etosha. På det lokale herero-sprog betyder onguma ’stedet du ikke vil forlade’, og det er let at se hvorfor. Safari-lejren består af syv store, luksuriøse kanvastelte omgivet af vild natur ned til et vandhul, hvor dyr af og til kommer for at drikke. Hvert telt er indrettet i safari-stil med myggenet over den store komfortable seng og et indbydende badeværelse med alle moderne bekvemmeligheder. Kanvas og de store åbne sider fuldender følelsen af at være på safari, og de afdæmpede farver falder godt ind i det omkringliggende landskab.

Derudover består lejren af en større hovedbygning, der naturligvis også er opført i kanvas. Her kan du slappe af i loungen eller på terrassen med udsigt til dyrene ved vandhullet. Du kan også tage en dukkert i poolen, og når natten sænker sig over Namibia, serveres overdådige middage under stjernerne.

Dagene på lodgen er fyldt med oplevelser. Typisk byder morgenen på en safarikørsel inde i selve Etosha National Park efterfulgt af frokost og afslapning på lodgen henover de varme timer midt på dagen. Eftermiddagens safarikørsel foregår ofte på lodgens private vildtreservat, der indgår som en del af Etosha. Men fordi området er privat, er det ofte muligt at køre lidt tættere på dyrene, end det er tilladt i selve nationalparken.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel