Melati Beach Resort, Koh Samui, Thailand

Melati Beach Resort er et imponerende luksushotel beliggende ved Thongson Bay nær Koh Samuis nordligste spids. Resortet ligger helt ned til stranden og byder på en fabelagtig udsigt over havet fra det flotte poolområde. Her er der masser af fred og ro i den store tropiske have, hvor de lave bygninger ligger spredt ud mellem den tropiske bevoksning. Men ønsker du mere gadeliv og et bredt udvalg af restauranter og butikker, ligger den populære badeby Chaweng blot 15 minutters kørsel væk.

Hver af de 77 værelser og suiter er stilfuldt indrettet og byder på masser af plads og moderne luksus. Grand Deluxe-værelserne er mellem 77 og 95 m2 store og byder på satellit-tv, DVD-afspiller, wi-fi, sikkerhedsboks, kaffe-faciliteter og minibar. Den perfekte temperatur kan du indstille på aircondition-anlægget, og på det lækre badeværelse har du blandt andet hårtørre, badekåbe, dobbelt håndvask, brusebad og udendørs badekar på terrassen eller balkonen. Vælger du at opgradere til de større værelseskategorier får du endnu mere plads, samt privat have med en lille pool.

Du kan naturligvis også benytte resortets to store swimmingpools, når du trænger til en dukkert. Melati Beach Resort byder desuden på fitnesscenter samt en lækker spa-afdeling. Mangler du noget at læse i, kan du hente en bog i bibliotektet, og hvis du ønsker at tage en tur ind til Chaweng Beach, hopper du bare på shuttlebussen. Desuden arrangeres der yoga, pilates, strandfodbold og en række andre aktiviteter på resortet, og ønsker du at se mere af området, kan receptionen arrangerer udflugter både til lands og til vands.

Når sulten melder sig, har du to lækre restauranter at vælge imellem. Kan Sak Thong Restaurant er stedet at udforske det lækre lokale thailandske køkken. Her fremtryller de dygtige kokke autentiske thairetter af høj kvalitet, men der eksperimenteres også med spændende fusionsretter. Den anden restaurant ligger ned til stranden og hedder meget passende The View. Her er fokus på middelhavskøkkenerne og internationale favoritter. Særligt retterne med lokalt fangede fisk og skaldyr er populære, og der er noget helt særligt ved at sidde udendørs i de lune tropeaftener og nyde en god middag til lyden af havets sagte skvulpen.

Sådan bliver din rejse til

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Badeferie i Thailand

Vi kender de skønneste steder i Badeferie i Thailand og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel