Heritage Le Telfair på Mauritius

Det nyrenoverede luksushotel Heritage Le Telfair ligger omkranset af svajende palmer ned til stranden og det funklende hav på Mauritius’ uspolerede sydkyst. Mellem hotellets elegante åbne bygninger ligger den indbydende pool, og rundt om i haven kan du finde små oaser med liggestole og pavilloner.

Hotellets suiter varierer i størrelser, og nogle har udsigt til den tropiske have, mens du fra andre kan kigge ud over lagunens vand. Fælles for alle værelserne er rummelighed, lækre badeværelser og alle de moderne faciliteter, du kunne få brug for. Værelserne har tilknyttede udendørsarealer, og hvad end det er en balkon, terrasse eller privat have kan du herfra nyde de fantastiske omgivelser i fred og ro. Der er også mulighed for tilknyttet butlerservice, så du ikke skal bekymre dig om det mindste.

På Wellness Bliss, hotellets spa kan du få udarbejdet et personligt wellness-program, der kombinerer behandlinger og naturoplevelser. Hvad siger du for eksempel til en anti-jetlag-behandling?

Hotellet indbyder til afslapning i tropiske omgivelser. Men har du lyst til at være aktiv, er der også rig mulighed for det. Et særligt plus er hotellets prisvindende golfbane, hvortil der er fri adgang. Et væld af andre aktiviteter tilbydes også, som f.eks. sejlads, vindsurfing, dykning, tennis, bueskydning osv. Eller tag på en udflugt fra hotellet og oplev Mauritius spændende lokale kultur og smukke natur. Et godt bud på en udflugt kunne være Frederica Nature Reserve, der byder på smukke vandfald og et eksotisk dyreliv.

Efter en begivenhedsrig dag kan du læne dig tilbage og forkæle ganen på en af hotellets 12 restauranter. Her tilbydes gourmet-oplevelser i verdensklasse, og du kan få alt fra asiatiske specialiteter til fransk højgastronomi. På restauranterne bliver de velsmagende retter suppleret af gode vine og udsigt over de fantastiske omgivelser. Særlig romantisk er Mauritius ved solnedgang, og bagefter kan du nyde en forfriskende cocktail i den varme tropenat under den funklende stjernehimmel

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Se video fra hotellet her

Sådan bestiller du en rejse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det Indiske Ocean

Vi kender de skønneste steder i Det Indiske Ocean og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel