Buri Rasa Village på Koh Samui, Thailand

På Thailands næststørste ø Koh Samui ligger det prisvindende 4-stjernede boutique-resort Buri Rasa Village med en fantastisk beliggenhed ned til den populære Chaweng Beach. Hotellet er opført med et kærligt øje til Thailands traditionelle arkitektur og ligger omgivet af en frodig, tropisk have.

Resortets værelser er udstyret med alle de moderne bekvemmeligheder, man kan forvente sig af et hotel i denne klasse. Bløde møbler og komfortable senge er omgivet af farverige tekstiler, og badeværelset er i ægte thailandsk stil med bambus og sten. Dette er med til at skabe den helt rigtige thailandske stemning, og inden længe er du helt nede i gear. Værelserne fås med egen balkon eller terrasse, hvorfra du kan nyde udsigten til de frodige omgivelser og den lækre strand. Der er også mulighed for at få villaer med egen jacuzzi, pool eller have.

Fra hotellets skønne poolområde er der udsigt til den smukke kyst med hvidt sand og krystal klart vand, som indbyder til en dukkert. Chaweng Beach strækker sig over fem kilometer, og på hovedgaden langs stranden kan du finde butikker med alt, hvad du kunne få brug for. Her ligger også restauranter med alt fra streetfood og højgastronomi. Hvis du for smag for det thailandske køkken med sine krydrede og aromatiske smage, tilbyder hotellet også madlavningskurser, hvor du bliver indviet i hemmelighederne bag thaikøkkenet. Du kan også tage på øhop i Ang Thong National Park, der beskytter 42 smukke tropeøer. Desuden tilbyder hotellet en lang række ture rundt på Koh Samui, hvor du kan opleve alt, hvad øen har at byde på. Fra natur og dyreliv til gyldne templer og den rige thailandske kultur.

Efter skønne dage med afslapning på stranden eller spændende aktiviteter, kan du prøve en af de innovative behandlinger i Nam Thai Herbal Spa, eller få stillet sulten på hotellets restaurant. The Beach Club tilbyder moderne versioner af traditionelle thairetter baseret på øens lækre fisk og skaldyr. Hvis du ønsker det, tilbyder hotellets restaurant også en romantisk middag for to serveret i private omgivelser under stjernernes skær. Når tropenatten har sænket sig, kan du stikke fødderne i sandet og nyde en forfriskende cocktail på resortets strandbar.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Se Video fra hotellet her

Sådan bestiller du en rejse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Asien

Vi kender de skønneste steder i Asien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel