Boutique Hoi An Resort i Vietnam

Ned til stranden i udkanten af historiske Hoi An ligger det elegante Boutique Hoi An Resort omgivet af en grøn og tropisk have. Inspirationen fra kolonitidens Vietnam er tydelig i hotellets bygninger, der består af en række luksuriøse tropevillaer centreret omkring det lækre poolområde.

Hotellet tilbyder både værelser og villaer. Uanset hvad du vælger, kan du se frem til god plads og en indretning med lyse rum, mørke træmøbler og asiatiske dekoration på væggene, der leder tanker tilbage til fortidens kolonitidsarkitektur. Fra alle værelserne har du også udsigt til Det Sydkinesiske Hav og egen balkon, hvor du kan sidde og nyde de tropiske omgivelser. Værelserne er desuden udstyret med alle de moderne faciliteter, du kunne få brug for. Hvis du ønsker komplet privatliv, kan du vælge en af hotellets strandvillaer. De ligger på første parket til stranden, tilbyder masser af plads og kan også have privat pool, så du kan nyde en forfriskende dukkert i de private omgivelser.

Hotellet kombinerer strandafslapning med let adgang til den smukke historiske by Hoi An. Som driftig handelsby havde byen stor fremgang fra det 15. til 19. århundrede. Folk fra nær og fjern kom til Hoi An for at handle, og byen blev påvirket af de mange forskellige kulturer. Handlen er stoppet i Hoi Ans gamle gader. Men byen står stadig perfekt bevaret med stemningsfulde gader, farvestrålende handelshuse og gamle templer. Hoi An er desuden optaget på UNESCO’s kulturarvsliste som et helt unikt sted, hvor mange forskellige kulturer er blevet blandet. Når du har brugt tid nok på at vandre rundt i byens små gader, venter en storslået natur udenfor byen med grønne rismarker, landsbyer og ruiner fra gamle folkeslag.

Er du mere til afslapning, kan du nyde den gyldne sandstrand eller dase under palmernes skygge ved poolkanten. Du kan også lade dig forkæle i hotellets spa med vietnamesiske massager eller behandlinger. På hotellets barer kan du køle af med en eksotisk cocktail, inden du kan sætte dig til bords i restauranten Le Café Restaurant. Her serveres en udsøgt international morgenbuffet, og om aftenen kan du vælge mellem lækre A La Carte retter, der består af autentisk vietnamesisk mad og internationale klassikere, der er en fryd for ganen.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Se video fra hotellet her

Sådan bestiller du en rejse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Asien

Vi kender de skønneste steder i Asien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel