Belmond Palacio Nazarenas i Cusco, Peru

I hjertet af den gamle inkahovedstad Cusco finder du det imponerende luksushotel Belmond Palacio Nazarenas. Hotellet er indrettet i et tidligere spansk kloster, der er opført på fundamentet af gamle inka-bygninger. Når du træder ind i hotellets gårdhave, bliver du taget tilbage i historien til inkaerne storhedstid og den spanske kolonisering af Peru. Den historiske stemning er også nænsomt bevaret i bygningerne, der dog er blevet suppleret med moderne og luksuriøse bekvemmeligheder.

Hotellets 55 suiter er alle indrettet i elegant kolonistil med historiske antikviteter, og de er udstyret med komfortable møbler, brede senge og håndbroderet silke. Værelserne er desuden udstyret med alle de moderne faciliteter, du kan forvente dig af et luksushotel, og badeværelserne er smukt udsmykket med peruviansk marmor. En speciel men meget brugbar funktion på værelserne er muligheden for at berige luften med ilt fra airconditioningen, så du er mindre påvirket af den tynde luft i 3.300 meters højde. Eller trods den tynde luft og nyd udsigten over charmerende Cusco, og de omkringliggende bjergtinder fra din private balkon.

Hotellet er den perfekte base for udforskning af byen, der er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Se den unikke arkitektur med originale inka-sten og charmerende kolonitidsbygninger. Besøg ruinerne af inkafæstningen Sacsayhuamán, eller find en hyggelig fortovscafe på den centrale Plaza de Armas med udsigt til katedralen. Et besøg til Machu Picchu er naturligvis et must, når du er i området, og Belmond tilbyder en helt særlig dagstur til de imponerende inkaruiner. Turen foregår med det luksuriøse tog Belmond Hiram Bingham og fører dig med stil dybt ind i bjergene til Machu Pichu, der er unævnt til at være et af verdens syv nye vidundere. Det er en smuk tur, og undervejs serveres en lækker menu ombord på toget. Ved ankomsten er der sørget for en guidet tur i ruinerne.

Cusco er foruden sin rige historie et perfekt sted at smage på det populære peruvianske køkken. Hotellets restaurant Senzo tilbyder moderne versioner af smagfulde traditionelle retter, og det hele er baseret på friske lokale råvarer. Efter et velsmagende måltid kan du forkæle dig selv i hotellets Hypnôze Spa, med traditionelle behandlinger og massager, der højner både dit fysiske, mentale og følelsesmæssige velbefindende.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Sådan bestiller du en rejse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Sydamerika

Vi kender de skønneste steder i Sydamerika og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel