Anantara Rasananda Koh Phangan Villa Resort & Spa

Du kan øjeblikkeligt mærke pulsen falde, når du indlogerer dig på Anantara Rasananda Koh Phangan Villa Resort & Spa. Resortet ligger i første række på Koh Phangans nordøstkyst. Fra resortet kan du træde direkte ned på en af øens bedste strande, og fra den flotte infinity-pool har du en forrygende udsigt over havet.

Resortet er opført i traditionel thaistil med åbne pavilloner omgivet af tropisk vegetation. Mellem palmerne gemmer sig 64 suiter og villaer, der byder på moderne design og masser af privatliv. Der er forskel på størrelsen og beliggenheden. Nogle har udsigt til haven fra terrassen, mens andre har havudsigt. Men alle har de privat plungepool på terrassen samt faciliteter såsom Apple TV, Nespresso-maskine, gratis wi-fi og et lækkert badeværelse med regnbruser. Du har også masser af plads. Selv de mindste villaer byder på 39 m2 indendørs plus et udendørsareal på 41 m2. I de største suiter har du hele 200 m2 at boltre dig på.

Blandt hotellets mange øvrige faciliteter kan næves det flotte poolområde ned til stranden samt tennisbane og beachvolley. Du kan udforske kysten på egen hånd i en kano eller havkayak og lære at lave de flotte blomsterdekorationer og frugtudskæringer, som Thailand er så kendt for. Har du fået smag for det lokale køkken, kan du lære hemmelighederne bag de eksotiske smagsnuancer fra resortets mesterkokke på et kokkekursus. Eller lad dem om madlavningen, og nyd i stedet en film under stjernerne, når der nogle aftener arrangeres udendørs biograf på stranden. Skal pulsen højere op, kan du prøve kræfter med thai-boxing eller tage en tur i træningscenteret. Du kan også forkæle kroppen med en gang yoga og et besøg i resortets stemningsfulde spa-afdeling. Har du lyst til at se mere af området, kan hotellet naturligvis arrangere udflugter på Koh Phangan samt sejlture til nærliggende øer og koralrev.

Resortets restauranter følger samme høje standard som resten af resortet. På The Bistro @ the Beach serveres favoritter fra hele verden med en forrygende udsigt over stranden. På Yukinoya er det japanske køkken i fokus, mens Edge2O er stedet for eksotiske cocktails og lækre snacks. Det er også muligt at få middagen serveret i din private villa, hvis du ønsker ekstra privatliv. Eller lad resortet arrangere den perfekte romantiske middag i en pavillon på stranden i skæret fra flakkende olielamper.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Se video fra hotellet

Sådan bestiller du en rejse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Thailand

Vi kender de skønneste steder i Thailand og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel