Aleenta Phuket Resort & Spa i Thailand

Det prisvindende luksushotel Aleenta Phuket Resort & Spa ligger smukt ud til Andamanhavet direkte ned til Natai Beach. Med sin placering på øens vestside har du første parket til de mest fantastiske solnedgange, og Natai strandens gyldne sand er det eneste mellem resortet og havet. Resortet er et imponerende syn med sine moderne og stilfulde bygninger omgivet af tropiske planter, bassiner og små vandløb, som krydses af gangstier i træ.

På resortet er privatliv og komfort i højsædet, hvilket de eksklusive suiter og villaer til fulde lever op til. De moderne niveaudelte bygninger ligger i private omgivelser, og stort set alle værelser har udsigt til Andamanhavet. Indenfor er værelserne stilfuldt indrettet med rene linjer, moderne og komfortable møbler samt alle de moderne faciliteter, du kan forvente af et 5-stjernet resort. Såsom masser af plads, nystrøgne egyptiske bomuldslagner på den store seng og lækre badeværelser. Selv de mindste suiter er 80 kvadratmeter store, og de største er enorme villaer med fem soveværelser. Værelserne er alle lyse og åbne ud mod naturen og udendørsarealerne. Du kan vælge værelser med egen pool, jacuzzi, solterrasser eller udendørs bad og bruser.

Ved hotellets infinitypool, der syntes at gå i ét med horisonten, kan du nyde omgivelserne i pavilloner med liggestole, eller du kan slappe af i hotellets strandområde. Du kan også deltage i Aleentas Wellness-oplevelser, som er ren forkælelse for både krop og sind. De består blandt andet af konsultationer, detox-kure og yoga eller pilates. På hotellets spa, Ayurah, er der mulighed for at nyde behandlinger, der gør brug af de nyeste teknikker og eksklusive produkter for at hjælpe både krop og sjæl med at slappe af. Resortet tilbyder desuden riverrafting, snorkling og vandreture i Thailands smukke natur. Samt kulturelle oplevelser i form af markedsbesøg, madlavningskurser og tempelture.

Hvid du ikke kan få nok af det unikke thailandske køkken, er du i gode hænder på hotellets to restauranter. På The Edge serveres moderne thailandske og asiatiske lækkerier, og til morgenmaden kan du ud over morgenbuffeten prøve innovative retter fra a la carte-menuen. The Natai Restaurant åbner til aftensmad. Her kan du vælge mellem lækre aromatiske thairetter baseret på friske, lokale råvarer samt dagens fangst fra Andamanhavet. Fra restauranterne kan du nyde udsigt over det blå vand og den fantastiske solnedgang, der maler himlen rød.

Se rejseforslag hvor hotellet indgår

Se video fra hotellet her

Sådan bestiller du en rejse

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Asien

Vi kender de skønneste steder i Asien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel