I Phukets tropiske omgivelser, ned til den gyldne sandstrand Natai Beach, ligger det 5-stjernede Akyra Beach Club Phuket. Hotellet består af lyse, åbne bygninger, så den tropiske have omkring hotellet bliver en forlængelse af rummene.
Værelserne er rummelige og komfortabelt indrettet i hvide og blå nuancer, hvilket skaber en meget rolig atmosfære. Herfra kan de eksotiske omgivelser nydes gennem værelsets store panoramavinduer og fra din egen balkon eller terrasse. De fleste af værelserne har udsigt mod den frodige have, mens hotellets villaer kan vælges med havudsigt. Nogle af villaer ligger endda helt ned til stranden. På værelserne kan du desuden finde alle de moderne faciliteter, du forventer dig af et 5-stjernet resort.
Med direkte adgang til Adamanhavets blå vand er det oplagt at slappe af på stranden eller ved det centrale poolområde. Resort tilbyder dog også et bredt udvalg af aktiviteter som f.eks. surfing, sejlture, vandreture i den tropiske natur, beachvolley, yoga samt tema-fester på stranden med ildshows, grillede lækkerier og live-musik. På hotellets spa Ayurah kan du lade dig forkæle med behandlinger, der vækker alle 5 sanser, og energigivende massager i en strandpavillon.
På hotellets strandbar kan du nyde tropiske cocktails sammen med lækre snacks og sprøde pizzaer fra traditionel stenovn til lyden af en dj’ens beats i baggrunden. På restauranten Upper Deck kan du beundre den fantastiske udsigt og smage på de mange lækkerier i morgenbuffeten. Til middag serveres aromatiske thairetter og internationale favoritter.
Uanset om du søger en romantisk ferie for to, en tur til paradis med vennerne eller en afslappende ferie langt væk fra hverdagens strabadser, er Akyra Beach Club det perfekte valg!
Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.
Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.
Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.
Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.
Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.