Auckland

Oplev Auckland med Marcopolo

Byen er, med over en million indbyggere, New Zealands største by og hjem for en fjerdedel af landets befolkning. Byen er bygget på 63 udslukte vulkaner. En del af disse ligger rundt om byen og fremstår som kegleformede, grønklædte høje. One Tree Hill, Mount Eden og Mount Albert er de største af Aucklands vulkaner, og de byder alle på en god udsigt over byen og havnene.

One Tree Hill er let at kende på obelisken på toppen, som oprindeligt blev rejst som et mindesmærke for aftaler mellem maorierne og de hvide immigranter. Mount Eden er den højeste af de tre vulkaner og har et særdeles flot, græsklædt krater. Fra toppen af Mount Eden får I 360°’s udsigt over byen og havneområderne.

Med vand på begge sider kaldes Auckland i daglig tale City of Sails (Sejlenes By). Vandene omkring byen er prydet af sejl- og lystbåde, og en tur med en af turbådene er absolut værd at bruge tid på. Mange af dem lægger til ved de ubeboede udslukte vulkanøer, hvor I kan vandre på den størknede lava, der runger hult under jeres fødder.

Fra havnen afgår også en “havbus”, der hver time sejler til Devonport, en lille bydel med små kunstforretninger og victorianske bygninger. Mod øst kan I nyde de brede sandstrande, og på den anden side af byen lokker de store bølger surfere til fra hele verden.

Queen Street og Karangahape Road, i daglig tale K-Road, er de bedste indkøbsgader. K-Road er en spændende gade, hvor mange af de etniske stillehavsfolk holder til. Her handles blandt andet farverige stoffer, eksotiske frugter og grønt. Auckland har en gruppe på cirka 100.000 indvandrere fra flere af Stillehavsøerne, og sammen med maorierne gør det byen til den største polynesiske by i verden.

Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Oplevelser i Auckland

Snak Auckland med os - tættere på dit eventyr

Bettina Toldbod deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel