Rejser til Mauritius: farvestrålende koralrev, hvide sandstrande og tropisk regnskov

Langt ude i det Indiske Ocean ligger Mauritius. Den lille paradisø med sin venlige og imødekommende lokalbefolkning er det perfekte sted for en idyllisk og eksotisk ferie.

Øen er omkranset af smukke strande med kridhvidt sand, krystalklart vand og svajende palmetræer. Udforsk også øens indre ad vandrestier gennem den tropiske regnskov, eller besøg hovedstaden Port Louis, hvor I finder mange gode butikker og interessante museer. Mauritius har desuden nogle fantastiske golfbaner, som den golfinteresserede vil synes rigtig godt om.

Nordkysten er den varmeste del af Mauritius, og langs kysten findes der små idylliske laguner og smukke koralstrande, som blandt andet Trou aux Biches, Pointe aux Piment og Pereybére. Den smukke vestkyst har også et varmt og tørt klima, og de bedste strande er Flic en Flac, Wolmar samt Le Morne. Mange anser dog sydkysten for den smukkeste med et bjergrigt terræn, dybe skove, brusende floder og dramatiske kyststrækninger med små laguner. Fra maj til oktober er denne kyst lidt køligere end de øvrige på grund af de sydøstlige passatvinde, der giver optimale forhold for sejlere og surfere. Østkysten har krystalklart vand og billedskønne strande – specielt i området omkring Belle Mare og på øen Ile aux Cerf. Østkysten har mere vind end nord- og vestkysten, men blæsten kan være dejlig i de varmeste måneder.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Rejseforslag

Snak Mauritius med os - tættere på dit eventyr

Pernille Heivert deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel