Phnom Penh

Rejser til Phnom Penh

Phnom Penh blev i fordums tid regnet blandt Indokinas smukkeste hovedstæder. Skønheden er i dag falmet, men byen er stadig en charmerende by med grønne boulevarder, franske villaer, pælehuse og guldbeklædte templer.

Phnom Penh har dog oplevet en renæssance, og der er i dag liv ved fortovsrestauranterne, ved flodbredden samles folk for at se solnedgangen, og munkene myldrer ud og ind af de guldbelagte templer.

Phnom Penh tilbyder masser af kulturelle oplevelser 
Oplev det smukke kongepalads med Sølvpagoden, der hører til blandt byens helt store seværdigheder. Læg især mærke til sølvpagodens gulv, der består af ikke mindre end 5.000 sølvfliser.

Tæt derpå ligger Cambodjas nationalmuseum, som rummer en flot samling af khmerfolkets kulturskatte.

Besøg desuden det mystiske russiske marked, hvor der handles med alverdens varer af mere eller mindre lyssky karakter.

Phnom Penh er også hjemsted for Office no. 21, som var et af Pol Pots tortur og forhørscentre. Stedet er i dag museum, og her kan I få de grusomme historier om et af de største folkemord gennem tiderne.

15 km sydvest for Phnom Penh finder I massegraven Killing Fields, hvor tusindvis af kranier er udstillet i glasskabe. Begge steder fortæller grusomme historier, men disse er en del af Cambodjas historie og hører derfor med til en rejse her til.

Ring til os 70 12 03 03 Book et møde Book et møde Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Rejseforslag

Oplevelser i Phnom Penh

Snak Phnom Penh med os - tættere på dit eventyr

Peter Schou deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel