70 12 03 03
Åben:

Rejser til Okavango: Et delta med ufatteligt dyreliv

Rejs til Okavango Deltaet, som ligger, hvor den kæmpestore sø Makgadikgadi lå, inden den tørrede ud for mere end 10.000 år siden. Okavango er et indlandsdelta, hvilket betyder, at den ikke har afløb i havet. Den dannes af Okavangofloden, der strømmer fra Angola mod sydøst indtil den møder Kalahariørkenen. Her breder den sig ud i de endeløse sandmængder og forvandler løbende 15.000 km² ørken til sump.

Okavango tiltrækker dyrene 
I sommermånederne (januar til februar) fyldes Okavangofloden med nedbør fra Angolas højland. Nedbøret rejser 1.200 km., hvorefter det fordeler sig over deltaet i løbet af marts til juni. Deltaet er således på sit højeste (tre gange sin permanente størrelse) mellem juni og august, hvilket er unikt, eftersom det er Botswanas tørre vintermåneder.

Denne overflod af vand i tørtiden tiltrækker dyreliv langvejs fra: løver, flodheste, sorte og hvide næsehorn, bavianer, hyæner, afrikanske vilde hunde, geparder, giraffer, kafferbøfler, elefanter, kuduer, zebraer, krokodiller såvel som et hav af fugle: strudse, afrikanske fiskeørne, ibisser m.fl.

I 2013 blev Okavango Deltaet udnævnt til et af Afrikas syv vidundere og i 2014 erklæret verdensarv af UNESCO. Området er da også uspoleret, et unikt økosystem og har et fantastisk rigt dyreliv. Når I ankommer, oplever I en følelse af isolation fra resten af verden og en tidløs atmosfære, der gør en rejse hertil – noget langt udover det sædvanlige.

Parken kan opleves fra flere forskellige vinkler. Prøv for eksempel fugleperspektivet ombord på en af områdets fly- eller helikopterture. Over 1,5 km oppe fremstår sumpområdet pludseligt som snoede blå og grønne mønstre i form af dets kanaler, laguner og palmebesatte sletter. I får også et helt andet indtryk af mængden af vildt: Flokke af elefanter spreder vandene og giraffer kaster utrolige, lange skygger i aftensolen.

Ved jorden at blive tjener os nogle gange bedst (når man ikke lige er på helikoptertur). Safari til fods giver et ”1:1-indtryk” af miljøet, ligesom safari fra hesteryg giver en særlig intim oplevelse af områdets dyre- og planteliv.

Det er også muligt selv at køre rundt i området, men det anbefales ikke, medmindre man har solid erfaring med at køre i vildtområder. Vejene her er ikke mange, kan være svære at køre på og overflodede. Med andre ord vil en guidet tur i jeep være at anbefale for langt de fleste.

Oplev Okavano på vandet
Sidst, og helt oplagt, kan parken opleves fra vandsiden. Det kan ske via motoriserede både, men områdets specialitet er og bliver en tur i ”mokoro” – en slags kano, lavet af en udhulet træstamme. Selvom dette traditionelle fartøj kan synes en kende ustabil – så ligger det ganske godt i vandet. Desuden er mokoro det perfekte transportmiddel i det lavvandede delta. I sidder to og to, men bare rolig – I skal ikke bekymre jer om årer og ”hiv ohøj!”. Fra sin plads i forenden navigerer styrmanden behændigt kanoen via en stor stage.

Således skal I bare sidde og nyde de palmebeklædte småøer, der passerer forbi på jeres vej gennem kanaler og laguner, hvis vande er fyldt med åkander. Græshoppere hopper op i kanoen og af igen, og lige under vandoverfladen findes et mikrokosmos af vandinsekter og frøer så små som en fingernegl.

Sumpområdet er meget frodigt med flåder af siv og papyrus. Under højvande flyder disse planter op over den sandede flodseng, så deres rødder hænger frit i vandet. I dette rum imellem rødder og flodseng ligger krokodiller i skjul.

Når I sejler rundt mellem øerne bemærker I måske, hvordan mange af dem har øde, hvide pletter i deres center. Det er på grund af saltaflagring omkring planternes rødder. Træer og græsser vokser derfor længere ud mod øens kanter, hvor koncentrationen af salt, endnu ikke er blevet for høj.

I jeres mokoro er I så godt som lydløse: Blandt åkander og i palmer spottes flere forskellige arter af hejrer og papegøjer. En flok antiloper med lange klove (lechwe), plasker væk i høje hop idet I kommer til syne. Måske overrasker I også en sky sitatunga-antilope, der forsvinder ned under vandet så kun dens næsebor er synlige.

Fra juni til august er der højvande og den bedste mulighed for at sejle rundt i parken. Mange dyr migrerer også til området på dette tidspunkt og vejret er mildt og tørt. September til oktober er anbefalet, hvis I vil opleve mængden af vildt på sit højeste, men er man bidt af en gal ornitolog, så vil de varme, våde sommermåneder fra november til april være at foretrække.

Vi glæder os til at hjælpe med at tilrettelægge jeres Okavango rejse.

MarcoPolos forslag:
Rejser til Okavango Deltaet

Tag på opdagelse i MarcoPolos rejseforslag og find din unikke rejse til Okavango Deltaet.

  • Alle rejseforslag kan tilpasses dine ønsker
  • Alle rejser er sammensat af MarcoPolos eksperter
  • Kontakt os og få et konkret tilbud på din unikke rejse
Luksus-ekspedition i Botswana

Luksus-ekspedition i Botswana

Denne luksus-ekspedition i Botswana fører jer dybt ind i en af Afrikas sidste uberørte vildmarker. Her er ingen hegn, så dyrene kan vandre frit, og I kan køre i timevis uden at se andre biler. Men selvom I er langt ude i naturen, kan I se frem til komfortable telte med private faciliteter og lækre middage i bålets skær til lyden af brølende løver og gryntede flodheste.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Safari

11 dage fra 41.995 kr.

Vandfald, safari og delta

Vandfald, safari og delta

Botswana byder på safari i verdensklasse og på denne rejse får I rig mulighed for at opleve Afrikas vilde dyr i landets største nationalpark Chobe og ikke mindst i verdens største indlandsdelta – det fantastiske Okavango Delta. Og naturligvis i kombination med de mægtige Victoria Vandfald i Zimbabwe.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Naturoplevelser, Safari

11 dage fra 39.995 kr.

Oplevelser i Okavango Deltaet

Her finder du MarcoPolos pakker med oplevelser i Okavango Deltaet.

  • Pakkerne kan kombineres med hinanden som du ønsker
  • Pakkerne er nøje udvalgt af MarcoPolos eksperter
  • Kontakt os og få et konkret tilbud på din unikke rejse
Okavango Delta Luksussafari

Okavango Delta Luksussafari

Den absolut bedste safarioplevelse i Okavango Deltaet får man, når man bevæger sig dybt ind i denne labyrint af vandveje – langt væk fra turismestrømmen og de mange overland-firmaer. På denne luksussafari flyver I ind til den lækre og eksklusive Nxabega Okavango Tented Camp, hvor 4 dage i et af Afrikas sidste natur-paradis venter.

LÆS MERE
Rejsetype: Dyreliv, Håndplukkede hoteller, Naturoplevelser, Safari

5 dage fra 22.995 kr.

INSPIRATION - MarcoPolo anbefaler

Find inspiration til den næste rejse med MarcoPolo her.
Bestil tilbud