Med tog til Sapas bjergstammer

Oplev det bjergrige nordlige Vietnam, hvor bjergsiderne er dækket af risterrasser og et mylder af etniske folkeslag passer deres marker iført farvestrålende klædedrager, præcis som deres forfædre gjorde det før dem. Sapa er uden tvivl blandt de mest naturskønne og spændende områder af Vietnam, og på denne tur oplever I området på bedst tænkelige vis. Turen fra Hanoi foregår med det klassiske Victoria Express-tog i to-sengskupéer, mens udforskningen af Sapa foregår i bil med privatchauffør og guide. Adskillige guidede gåture sikrer desuden, at I kommer endnu tættere på naturen og de fascinerende lokale folkeslag, end det er muligt fra en bil eller bus.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Ud på aftenen bliver I hentet på jeres hotel i Hanoi og kørt til stationen, hvor toget Victoria Express holder klar til afgang. Her indlogeres I i en privat sovekupé med to senge, madrasser, hovedpuder, tæpper samt aircondition. Snart sætter toget i bevægelse og begiver sig ud på den knap 300 km lange rejse mod bjergbyen Lao Cai. Gennemsnitsfarten når sjældent op over 45 km/t, så der er god tid til at nyde den særlige stemning, der kendetegner klassiske togrejser. Inden længe har I lagt Hanoi bag jer, og I falder i søvn til lyden af togets rytme.

Tidligt næste morgen triller toget ind på stationen i Lao Chai. Her holder en chauffør klar til at køre jer det sidste stykke til den tidligere franske bjergstation Sapa. Det er en smuk tur gennem frodige landskaber domineret af grønklædte bjerge og dybe dale. Her og der ligger små landsbyer, hvor hverdagen går sin vante gang hos områdets etniske grupper, der alle har deres eget sprog, kultur og traditioner. Vel fremme i Sapa venter en god, lokal morgenmad på en restaurant, inden det er tid at se nærmere på de smukke omgivelser.
Første stop er Hoang Lien National Park, hvor risterrasser fylder dalsiderne, og høje bjerge hæver sig i horisonten. Her møder I folk fra stammen sort hmong, der er en af de største etniske grupper i det nordlige Vietnam. De er lette at genkende på deres sølvsmykker og mørke klæder, der er farvet med indigo fra markerne omkring deres landsbyer. Turen fortsætter til fods ad gode stier i et par timer, så I har god tid til at nyde de frodige landskaber og høre guiden fortælle om Sapas forskellige kulturer.
Tilbage i bilen fortsætter I dybere ind i dalen mod landsbyen Thanh Phu, der er beboet af tay-folket. Tay-folket adskiller sig fra hmong-folket ved at bære en lysere klædedragt lavet af silke. Her serveres frokosten på en lokal restaurant mellem rismarkerne, inden turen fortsætter til den lille landsby My Son, hvor endnu en kort gåtur venter. Dette område er beboet af xa pho-folket, der er den mindste etniske gruppe i Sapa-området. I møder endnu et folkeslag ved Nam Cang, der beboes af rød dao. Her indlogeres I på den hyggelige, lille Nam Cang Riverside Lodge, der ligger ned til en brusende flod i et af de mest afsidesliggende områder af Sapa. Efter indlogering er resten af dagen fri til at udforske naturen på egen hånd eller slappe af på den fine veranda ned mod floden.

Denne morgen vågner I omgivet af Vietnams vilde natur, og inden længe serveres morgenmaden på verandaen få meter fra floden. Morgenen er fri til at nyde de smukke omgivelser. Kig eksempelvis forbi den lokale landsby Nam Cang, hvor børn fra hele området kommer for at gå i skole. I kan også besøge sølvsmeden eller lære, hvordan de lokale dao-kvinder laver papir og deres berømte broderier. Foretrækker I at slappe af på lodgens skyggefulde veranda eller tage en dukkert i floden, er I naturligvis også velkomne til det.
Herefter er det tid at tage afsked med jeres værter og køre mod Topas Ecolodge, hvor frokosten (ikke inkluderet) serveres med en fantastisk udsigt over bjerge og rismarker. Efter frokost fører guiden jer på en fin, lille gåtur i nærområdet, hvor I møder flere folk fra rød dao-stammen. Kvinderne her er om muligt endnu mere farverigt klædt end andre steder i Vietnams bjerge. Tilbage ved bilen går turen mod Sapa, hvor I indlogeres for natten.

I forlader Sapa fra morgenstunden og kører mod Y Linh Ho, hvor en smuk vandretur fører jer ned i Muong Hoa-dalen. Dette er et ualmindeligt smukt område, hvor risterrasser klynger sig til bjergsiderne, og markerne passes på traditionel vis med håndkræft og vandbøfler. Turen er cirka tre timer lang og fotomulighederne står i kø. Herefter fortsætter I i bil tilbage mod Sapa, hvor endnu en gåtur fører ad gode stier forbi små haver og marker. Målet er den lille, isolerede landsby Matra, der beboes af sort hmong-folk. På hverdage er det også muligt at besøge en lokal skole, inden bilen samler jer op ved kirken i Taphin. Herfra går turen til togstationen i Lao Cai, for at tage Victoria Express-toget tilbage mod Hanoi. Også denne nat overnatter I i komfortable to-sengskupéer.

Ved ankomsten til Hanoi står en chauffør klar til at køre jer til jeres hotel.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Vietnam

Vi kender de skønneste steder i Vietnam og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transport og engelsktalende chauffør fra Hotel i Hanoi til togstationen t/r
  • Togrejse med Victoria Train fra Hanoi til Lao Cai i 2 personers sovekupé t/r
  • Alle ture og aktiviteter i henhold til program med engelsktalende guide
  • 1 nat på Nam Cang Riverside Lodge
  • 1 nat på Victoria Hotel Sapa
  • 3 x morgenmad
  • 1 x frokost
  • 1 x aftensmad

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Rejseforedrag om Vietnam, Laos og Cambodia

Kom til rejseforedrag og hør om tre af Asiens mest eksotiske lande. Undervejs ser vi naturligvis solopgangen over Angkor Wat, sejler mellem dramatiske kalkstensbjerge i Ha Long-Bugten og besøger Laos’ gamle kongeby Luang Prabang. Men i løbet af foredraget hører du også om en række mindre kendte steder langt væk fra de gængse turistruter, og du får en mængde praktiske informationer.

Læs mere her

Inspiration

Du kan få mere inspiration til dine rejser i disse artikler.
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel