Med privat husbåd gennem Mekong-deltaet

For den rejsende tilbyder Mekong-deltaet både natur- og kulturoplevelser af de helt store. Men der er flere måder at opleve dette fascinerende område på. Den bedste er helt klart at overnatte ombord på en af de nye og meget komfortable husbåde kaldet Song Xanh.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

I forlader Ho Chi Minh City og kører i privat bil med chauffør og egen guide 120 km mod sydvest til Cai Be.
Det sydlige Vietnam er domineret af det mægtige Mekong-floddelta. Et enormt område af grønne marker gennemskåret af labyrinter af floder og vandløb. Inde på land planter bønder ris i vand til knæene iført de karakteristiske spidse sivhatte, og på de farvestrålende flydende markeder skifter alverdens varer hænder over rælingen på små både og traditionelle junker. Megen transport foregår stadig med vandet, og livet på disse kanter har kun ændret sig ganske lidt i årtier.
For den rejsende tilbyder Mekong-floddeltaet både natur- og kulturoplevelser af de helt store. Men der er flere måder at opleve dette fascinerende område på. Den bedste er helt klart at overnatte ombord på en af de nye og meget komfortable husbåde kaldet Song Xanh.
Eventyret starter i Cai Be, hvor I bydes velkommen af husbådens personale, der består af en kaptajn, en assistent og en guide. Disse vil gøre alt for, at de næste dage bliver helt uforglemmelige. Roligt støder kaptajnen båden fra land, og fra dækket får I de første indtryk af deltaets frodige landskaber.
Første stop er det eksotiske Cai Be flydende marked, hvor den travle handel foregår fra små både. Det er et farverigt skue at se de mange både fyldt med varer zigzagge ind og ud mellem hinanden, mens købere og sælgere ser varerne og hinanden an.
I besøger også en lokal landsby samt en frugtplantage på vej mod byen Sa Dec, der byder på adskillige historiske, franske huse, kinesiske templer samt et lokalt marked. I bydes indenfor i et af byens fine huse fra 1890-erne, hvor I kan få jer en sludder med Mr. Huynh Thuy Le.
Frokosten serveres ombord, mens jeres husbåd stille og roligt bevæger sig dybere ind i deltaets netværk af små vandveje. Undervejs vil I opleve dagliglivet på nært hold. Mange huse i dette område er bygget af træ med tage af palmeblade. Træ og bambus bruges også til de mange småbroer, som de lokale bruger til at komme rundt i det våde landskab.
Har I lyst, er det muligt at besøge et lokalt Cao Dai-tempel, inden en romantisk middag serveres ved et smukt, historisk hus. Når solen går ned over rismarkerne, kastes der anker for natten. Langsomt sænker natten sig over Mekong-floddeltaet og skaber en næsten magisk atmosfære. Mørket opsluger rismarkerne – lydene og lugtene intensiveres. Snart fader den blå himmel over Vietnam ud og erstattes af nattehimlens funklende stjernetæppe på en baggrund så sort som fløjl. Her midt i Mekong-flodens enorme delta viser tropenatten sig i al sin pragt, og I kan se frem til en god nats søvn til lyden af vandets klukken mod skroget.

Laos - Mekongfloden

Næste morgen vågner I til lydene af floddeltaet omkring jer. Bønderne er allerede godt i gang med dagens arbejde, og i køkkenet er kokken i færd med at tilberede jeres morgenmad. Morgenmaden serveres på dækket, mens kaptajnen hjemmevant styrer båden op gennem kanalerne mod Can Tho.
Dagens første mål er dog det flydende marked ved Cai Rang, der er det største af sin art i Sydøstasien. Her zigzagger købere og sælgere rundt mellem hinanden i små både og købslår om prisen. Først når der er opnået enighed, skifter varerne hænder. Kan man ikke blive enige om prisen, kan man jo altid få sig en hyggelig sludder med venner og bekendte. I Cai Rang fornemmer man virkelig, hvor anderledes livet i Mekong-floddeltaets flydende, grønne verden er. Ikke mindst hvis I selv kaster jer ud i virvaret af både og afprøver jeres egne evner som købmand.
Tilbage på husbåden er det tid at tage afsked med besætningen. Skibet lægger til ved Can Tho, der blandt andet er kendt for sine kulinariske specialiteter, hvor slange er en af hovedingredienserne! I Can Tho er det muligt at besøge det lokale marked samt kigge forbi helligdommen kendt som khmer-pagoden.
Privat bil med chauffør kører jer tilbage til Ho Chi Minh.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det sydlige Vietnam

Vi kender de skønneste steder i Det sydlige Vietnam og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transport fra/til Ho Chi Minh City
  • 1 nat ombord på privat husbåd inkl. helpension
  • Udflugter og aktiviteter ifølge program
  • Engelsktalende guide under opholdet på båden

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse        Ring på 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel