Ho Chi Minh City og Vietcons tunneller

Ho Chi Minh City er Vietnams bankende hjerte. Her er alt fra moderne højhuse til traditionelle markeder. Fra brede boulevarder i centrum til krogede gyder i Cholon. I oplever det hele og kommer endda også under jorden i de spændende tunneller ved Cu Chi, der giver et billede af Vietnam-krigen, som de lokale soldater oplevede den.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Ved ankomsten til Ho Chi Minh City bliver I hentet i lufthavnen eller på togstationen og kørt til jeres hotel. Herefter er resten af dagen fri til på egen hånd at udforske denne fascinerende storby, måske bedre er kendt som Saigon. Men det officielle navn er i dag Ho Chi Minh City. Uanset navnet er det en by fyldt med kontraster. Klassisk fransk arkitektur, buddhistiske templer og moderne højhuse i stål og glas konkurrerer om den rejsendes opmærksomhed. Unge piger i den traditionelle klædedragt, ao dai, drøner forbi på deres scootere med det sorte hår flagrende efter sig. Svedende forretningsfolk i jakkesæt snakker i mobiltelefon, mens de passerer rækker af beteltyggende kvinder i kulihatte, som sælger kokosnødder fra små gadeboder. I Ho Chi Minh City synes alle Vietnams sider at være samlet på ét sted.

Vietnam - Ho Chi Minh City

I starter dagen med en udflugt til Cu Chi, hvor I oplever det utrolige tunnelnetværk, som blev skabt af Viet Cong-guerillasoldaterne under borgerkrigen i Vietnam. De første 48 m af tunnellerne blev gravet af guerillasoldater under den første Indokina-krig mod franskmændene. Under Vietnam-krigen blev tunnelsystemet udbygget af Viet Cong-soldater og brugt som skjulested. Cu Chi var en af Viet Congs stærkeste bastioner, og for den sydvietnamesiske hær og de amerikanske styrker var det bekymrende tæt på Saigon. Viet Cong-krigerne levede i de snævre mørke tunneller i månedsvis og kom kun op om natten. I dag er tunnellerne blevet gravet store nok til, at I kan få muligheden for selv at kravle gennem dem for bedre at fornemme, hvordan det har været at leve under jorden. Viet Cong-soldaterne gravede mere end 200 km tunneller, der blandt andet gjorde det muligt for dem at dukke op bag de amerikanske linjer og foretage overraskelsesangreb. Tunnellerne blev anlagt i tre etager og forbandt sovesale med primitive felthospitaler, ammunitionslagre og kommandocentraler.
Efter det spændende ophold i tunnellerne køres der tilbage til Ho Chi Minh City, hvor en byrundtur vil tage jer til en række af byens største attraktioner. Deriblandt Genforeningspaladset, Notre Dame-katedralen og det smukke hovedpostkontor. I kigger også forbi Chinatown og mærker stemningen på Binh Tay-markedet. En helt anderledes atmosfære venter i templet Thien Hau, der huser en stor pagode fra det tidlige 19. århundrede. Efter en hel dags oplevelser slutter dagen tilbage på hotellet, hvorefter aftenen er til fri disposition.

Vietnam - Ho Chi Minh City - Cu Chi

Formiddagen er fri, indtil det er tid at køre til lufthavnen og fortsætte rejsen rundt i Vietnam.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det sydlige Vietnam

Vi kender de skønneste steder i Det sydlige Vietnam og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transport fra Ho Chi Minh Lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter på turistklasse hotel i Ho Chi Minh City inkl. morgenmad
  • Privat udflugt til Cu Chi tunnellerne
  • Privat byrundtur i Ho Chi Minh City
  • Engelsktalende guide

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel