Dalat – byen med det evige forår

Dalat er i Vietnam kendt som ”Byen med det evige forår” på grund af sin smukke beliggenhed mellem bløde, grønne bjerge, blå søer og brusende vandfald i 1450 m højde. Tilbage i 1930’erne var Dalat en populær bjergstation blandt de franske koloniherre, der søgte mod køligere klima, når varmen i lavlandet blev for intens. Med tiden skød smukke franske rigmandsvillaer op, og mange fine bygninger kan stadig ses på skråningerne omkring byen, som de deler med fine blomsterhaver, templer og sommerpaladset for Vietnams sidste kejser. Vietnameserne har for længst opdaget byens åbenlyse skønhed, og kærestepar kommer hertil for at nyde de skønne omgivelser og hinandens selskab – samt landets bedste jordbær.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Ved ankomsten til Dalat står en chauffør klar til at køre jer til det charmerende førsteklasses resort Ana Mandara Villas Dalat, der ligger på en grønklædt bjergside med udsigt over landskaberne og Dalat by. Resortet er bygget i tråd med byens historie, og den udbredte brug af mørkt træ og myggenet over sengen, giver værelserne den helt rigtige tropiske stemning. Efter indlogering er resten af dagen fri til at slappe af og nyde de lækre omgivelser. Tag en dukkert i den fine udendørs pool, nyd en drink på terrassen, eller lad jer forkæle med en massage. I kan også leje cykler og udforske området omkring hotellet på egen hånd.

Dagens halvdags byrundtur giver en god introduktion til Dalats historie og særlige karakter. Blandt højdepunkterne er den store art deco-inspirerede villa, der fungerede som sommerpalads for Viet­nams sidste kejser, Bao Dai. I 1945 trak Bao Dai sig tilbage og overlod magten til Viet Minh. Fire år senere blev han dog genindsat som “statsoverhoved” efter fransk pres. Dette varede til 1954, hvor han, efter franskmændenes nederlag ved Dien Bien Phu, rejste med familien til Frankrig. I dag står sommerpaladset næsten, som kejseren efterlod det, og et besøg her giver et fascinerende indblik i Vietnams sidste tid som kejserrige.
Helt andre oplevelser venter på byens fine gamle banegård, der ikke har haft forbindelse til omverdenen siden sporene blev ødelagt under Vietnamkrigen i 1960’erne. Et fint gammelt damplokomotiv og adskillige andre tog står dog stadig tilbage på sporet som minde om fordoms storhed. I besøger også den store katedral og det zen-buddhistiske tempel Thien Vien Truc Lam, der ligger omgivet af en stor blomsterpark på en bakke nær byen. Tilbage på hotellet er resten af dagen fri til at slappe af og nyde Dalat på egen hånd. Eksempelvis på en gåtur ved Xuan Huong-søen, hvor forelskede par ynder at sejle rundt på vandcykler formet som svaner.

Flere spændende oplevelser venter i landskaberne omkring Dalat, der prydes af søer, skove og brusende vandfald. Særlig spektakulært er vandfaldet Elephant Falls, hvor vandet vælter ud over en bred klippekant og falder i dybet. Tilbage i Dalat besøger I Lam Dong-museet, der er dedikeret til de lokale etniske minoriteter. Museet er indrettet i en fin fransk kolonitidsvilla, der tidligere tilhørte en af Vietnams rigeste mænd, som var far til landets sidste kejser. I stifter også bekendtskab med Vietnams traditioner inden for billedvævning. Kunstnerne her er så dygtige, at I ofte skal helt tæt på for at se, at der ikke er tale om et fotografi. Herfra går turen tilbage mod hotellet, hvor resten af dagen er fri på egen hånd.

Nyd den sidste morgen i Dalat. Når tid er, bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra der er forbindelse til resten af Vietnam.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det sydlige Vietnam

Vi kender de skønneste steder i Det sydlige Vietnam og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Alle transporter, entreer og udflugter på privat basis ifølge program
  • 3 nætter på Ana Mandara Villas Dalat inkl. morgenmad
  • Engelsktalende guide

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Rejseforedrag om Vietnam, Laos og Cambodia i Aarhus

Kom til rejseforedrag og hør om tre af Asiens mest eksotiske lande. Undervejs ser vi naturligvis solopgangen over Angkor Wat, sejler mellem dramatiske kalkstensbjerge i Ha Long-Bugten og besøger Laos’ gamle kongeby Luang Prabang. Men i løbet af foredraget hører du også om en række mindre kendte steder langt væk fra de gængse turistruter, og du får en mængde praktiske informationer.

Se rejseforedrag

Rejseforedrag om Vietnam, Laos og Cambodia i Valby

Kom til rejseforedrag og hør om tre af Asiens mest eksotiske lande. Undervejs ser vi naturligvis solopgangen over Angkor Wat, sejler mellem dramatiske kalkstensbjerge i Ha Long-Bugten og besøger Laos’ gamle kongeby Luang Prabang. Men i løbet af foredraget hører du også om en række mindre kendte steder langt væk fra de gængse turistruter, og du får en mængde praktiske informationer.

Læs mere her
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel