Kultur og forkælelse i Vietnam

Slip væk fra det kolde Danmark og oplev hektiske Ho Chi Minh City i en skøn kombination med luksuriøs og afslappende badeferie i egen pool villa på det lækre L’Alyana Ninh Van Bay ved Nha Trang inden I afslutter med oplevelser i en af Asiens mest pulserende storbyer Singapore.
I Ho Chi Minh City kommer I til at opleve byen “by night”, hvor I sammen med jeres guide kaster jer ud i byens legendariske mylder på en vespa-scooter, og oplever stemningen i de travle gader, gadekøkkener og caféer, mens dagen bliver til aften, og lysene tændes overalt i storbyen. Næste dag kommer I endda også under jorden i de spændende tunneller ved Cu Chi, der giver et billede af Vietnam-krigen, som de lokale soldater oplevede den.
Fra Ho Chi Minh går turen videre til sol og strand, hvor 7 nætter venter i egen pool villa på det luksuriøse L’Alyana Ninh Van Bay.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Se video fra L’Alyana Ninh Van Bay

Dagsprogram

I flyver direkte med Singapore Airlines fra København til Singapore.

Den efterfølgende morgen ankommer I til Singapore, hvor der skiftes fly og fortsættes til Ho Chi Minh City. Ved ankomsten bliver I mødt af den lokale repræsentant, der vil sørge for transporten til jeres central beliggende hotel. Her er resten af dagen til fri disposition indtil I sidste på eftermiddagen bliver hentet på hotellet og I sammen med guiden kaster I jer ud i byens mylder. Ho Chi Minh City er altid en intens oplevelse. Men særlig stemningsfuld er storbyen i de tidlige aftentimer, når gaderne syder af liv, og duften fra gadekøkkener fylder luften.
Sæt jer til rette bag på scooteren, inden guiden svinger ud i Ho Chi Minh Citys mylder af scootere, cykler, biler og fodgængere. Mange lokale er på vej hjem fra arbejde nu, og tusindvis af køretøjer flyder på forunderlig vis ubesværet ind og ud mellem hinanden. Mens lysene tændes i storbyen, gør I stop ved et par af de mange gadekøkkener i den gamle bydel, hvor der er mulighed for at smage på alt fra grillede fisk til frisklavede pandekager. Mange lokale vælger at tilbringe aftenen på byens mange caféer, hvor lokale bands spiller alt fra vietnamesisk musik til vestlige favoritter. Guiden tager jer med til en af sine yndlingscaféer, hvor der mulighed for at nyde lidt musik, inden turen går tilbage til hotellet.

I starter dagen med en udflugt til Cu Chi, hvor I oplever det utrolige tunnelnetværk, som blev skabt af Viet Cong-guerillasoldaterne under borgerkrigen i Vietnam. De første 48 m af tunnellerne blev gravet af guerillasoldater under den første Indokina-krig mod franskmændene. Under Vietnam-krigen blev tunnelsystemet udbygget af Viet Cong-soldater og brugt som skjulested. Cu Chi var en af Viet Congs stærkeste bastioner, og for den sydvietnamesiske hær og de amerikanske styrker var det bekymrende tæt på Saigon. Viet Cong-krigerne levede i de snævre mørke tunneller i månedsvis og kom kun op om natten. I dag er tunnellerne blevet gravet store nok til, at I kan få muligheden for selv at kravle gennem dem for bedre at fornemme, hvordan det har været at leve under jorden. Viet Cong-soldaterne gravede mere end 200 km tunneller, der blandt andet gjorde det muligt for dem at dukke op bag de amerikanske linjer og foretage overraskelsesangreb. Tunnellerne blev anlagt i tre etager og forbandt sovesale med primitive felthospitaler, ammunitionslagre og kommandocentraler.
Efter det spændende ophold i tunnellerne køres der tilbage til Ho Chi Minh City, hvor en byrundtur vil tage jer til en række af byens største attraktioner. Deriblandt Genforeningspaladset, Notre Dame-katedralen og det smukke hovedpostkontor. I kigger også forbi Chinatown og mærker stemningen på Binh Tay-markedet. En helt anderledes atmosfære venter i templet Thien Hau, der huser en stor pagode fra det tidlige 19. århundrede. Efter en hel dags oplevelser slutter dagen tilbage på hotellet, hvorefter aftenen er til fri disposition.

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til byen Nha Trang. Her bliver I mødt i lufthavnen og kørt til molen ved Ninh Van Bay, hvorfra der sejles med speedbåd til jeres hjem for de næste 7 nætter – det lækre og luksuriøse L’Alyana Ninh Van Bay, der tidligere var kendt som An Lam Villas.
Efter tjek ind er dagen til fri disposition.

Dagene på L’Alyana Ninh Van Bay er fri til afslapning.
Nyd ægte vietnamesisk luksus på L’Alyana Ninh Van Bay, der ligger smukt ned til Ninh Van-bugtens klippefyldte kyster og uspolerede tropestrand. Hotellet ligger isoleret på en jungleklædt bjergside ned mod havet og byder på masser af atmosfære. Hver af de store stråtækte Hill Rock Villaer er bygget i en åben og harmonisk stil med højt til loftet, masser af luft og en stor terrasse med privat plunge pool samt en fantastisk udsigt. Villaen byder naturligvis på alle moderne bekvemmeligheder og et stort badeværelse med badekar. Ønsker I mere plads, eller rejser I flere sammen, kunne I overveje de flotte toværelses strandvillaer eller de store Lagune villaer, der byder på masser af plads og luksus.
Også resortets fællesområder er imponerende. Den flotte pool ligger på klipperne helt ned til havet, og i den hyggelige restaurant fremtryller de dygtige kokke det ene mesterværk efter det andet. Det er netop denne kombination af beliggenhed, atmosfære og luksus, der i 2014 sikrede L’Alyana Ninh Van Bay den fine udmærkelse som ”Travellers Choice” på TripAdvisor i både 2014 og 2015.
Det er fristende at bruge dagene i en liggestol på stranden eller terrassen. Klimaet er tropisk, og området er blandt Sydvietnams mest solsikre. Også i sommerhalvåret, hvilket gør Ninh Van-bugten til et godt bud i sommerferien. Men hvis I har lyst, byder lokalområdet på mange spændende oplevelser. Udforsk det rige liv under havoverfladen med maske og snorkel, tag på vandretur i junglen eller prøv lykken med en fiskestang. I kan også lære hemmelighederne bag det velsmagende vietnamesiske køkken på et kokkekursus og opleve historiske stentempler fra Champa-civilisationen. Eller kør en tur langs den smukke kyst og tag turen ind til den travle badeby Nha Trang, der byder på shopping og et væld af restauranter.

I nyder en sidste morgenmad i Vietnam og turen går derefter med båd og bil tilbage til Nha Trang, hvorfra der flyves via Ho Chi Minh City og Singapore tilbage til Danmark.

I ankommer til København tidlig morgen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København via Singapore til Nha Trang t/r
  • Lufthavnskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Ho Chi Minh lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter i opera suite på Hotel Continental i Ho Chi Minh City inkl. morgenmad
  • Aftenudflugt på Vespa med engelsktalende guide inkl. aftensmad
  • Privat udflugt til Cu Chi tunnellerne
  • Privat byrundtur i Ho Chi Minh City
  • Transport fra Nha Trang lufthavn til L’Alyana Ninh Van Bay t/r
  • 7 nætter i Hill Rock Villa på L’Alyana Ninh Van Bay inkl. morgenmad
  • Velkomstdrink på L’Alyana Ninh Van Bay
  • 1 x middag for 2 personer på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Daglig frugtkurv i villaen på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Gratis yoga-aktiviteter på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Gratis shuttle service til Nha Trang By
  • Fri afbenyttelse af kajakker, snorkeludstyr og fiskeudstyr på L’Alyana Ninh Van Bay
  • 24 timers butler service på L’Alyana Ninh Van Bay
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
6 jan 2018 - 28 feb 2018
15 mar 2018 - 12 apr 2018
ved 2 voksne
fra 19.595 kr.
Tillæg for Lagoon Villa på L'Alyana
1.800 kr.
1 mar 2018 - 14 mar 2018
13 apr 2018 - 27 apr 2018
fra 18.595 kr.
1.800 kr.
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Kultur og forkælelse i Vietnam

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03, skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter om dine ønsker og få masse af gode råd og tips.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynder at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det sydlige Vietnam

Vi kender de skønneste steder i Det sydlige Vietnam og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel