Fra Dubai til Vietnams storbyer

Dubai rejser sig af ørkensandet som en funklende oase. Her står moderne skyskrabere side om side med menneskeskabte øer, slanke minareter og arabisk arkitektur med traditionelle vindtårne. Enorme shoppingcentre lokker med internationale mærkevarer, og byens strande indbyder til afslapning under den stærke sol. Du har to hele dage til at udforske byen, inden du fortsætter til Vietnams hovedstad Hanoi i nord og pulserende Ho Chi Minh City i syd. Byerne er vidt forskellige, men begge byder de på eksotiske oplevelser og en særlig stemning, som du blandt andet oplever fra bagsædet af en vespa-scooter. Du har mulighed for at forlænge rejsen med en luksuriøs badeferie i egen pool villa på det lækre L’Alyana Villas, der ligger smukt ved Ninh van Bay ud for byen Nha Trang.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Se video fra L’Alyana Ninh Van Bay

Dagsprogram

I flyver direkte fra København med Emirates til Dubai, hvor I lander lige omkring midnat. Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hotel, hvor de næste 3 nætter tilbringes.

Dagene er fri til at udforske denne eksotiske storby, der rejser sig af ørkensandet som en funklende oase. Dubai er fuld af kontraster. Her står overdådige moskeer og traditionelle vindtårne side om side med fremtidsagtige skyskrabere og millionvillaer på menneskeskabte øer. Gigantiske shoppingcentre lokker med internationale mærkevarer, og i de eksotiske basarer faldbydes guld og krydderier side om side med alverdens andre fornødenheder. På byens gourmetrestauranter serveres specialiteter fra hele verden, alt imens den søde duft af vandpiber siver ud af små, lokale caféer, hvor mænd iført de traditionelle hvide dragter ordner verdenssituationen over kopper med sød te. Muligheder er der masser af i Dubai. Nyd udsigten over byen fra verdens højeste bygning, Burj Khalifa, drik te på det ultraluksuriøse Burj al Arab og besøg den smukke Jumeirah-moské. Rejser du med børn, vil byens mange forlystelsesparker helt sikkert være et hit. Eller udforsk det traditionelle område Bastakia samt Dubai Creek, der bedst opleves om bord på en traditionel dhow. Helt andre oplevelser venter udenfor bygrænsen, hvor ørkenklitterne strækker sig mod horisonten. Tidligere fragtede kamelkaravaner værdifulde skatte gennem labyrinten af sand, men i dag er en god, solid firehjulstrækker den mest populære måde at udforske ørkenen på. Hvordan I vælger at bruge dagene er helt op til jer, og det er naturligvis muligt at forlænge opholdet, hvis I ønsker mere tid i Dubai.

I har hele dagen til at få de sidste oplevelser med i Dubai, inden i omkring midnat blivet hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver til Hanoi i det nordlige Vietnam.

Ved ankomsten til Hanoi bliver I mødt af jeres privatchauffør, der vil køre jer til hjem for de næste 3 nætter – det stemningsfulde og luksuriøse Apricot Hotel, der ligger lige ned til den berømte Hoan Kiem Lake.
Den historiske franske stil er tydelig at mærke på det luksuriøse Apricot Hotel Hanoi, der på elegant vis formår at kombinere moderne komfort med høj service og historisk charme. Beliggenheden i hjertet af byen gør Apricot Hotel til en god base for udforskning Hanois gamle bydel. Men hotellet i sig selv er også en attraktion. Moderne vietnamesisk kunst pryder hotellet, og den historiske lobby tager pusten fra de fleste med sine svungne støbejernsmønstre, enorme krystallysekroner og blanke marmorgulve. Eller tag elevatoren op på taget, hvor der er en fantastisk udsigt over byen og Hoan Kiem Lake fra det udendørs poolområde. Ikke mindst om aftenen, når lysene tændes i Hanoi, og bartenderne i poolbaren fremtryller iskolde cocktails i den varme tropenat. Også når sulten melder sig, at du i de bedste hænder. Hotellets byder på tre elegante restauranter, hvor kokkene er mestre ud i både det franske og asiatiske køkken. Samme sikre og luksuriøse stil går igen på værelserne, der er lyse og elegante. Desuden byder de naturligvis på både Wi-Fi, flotte badeværelser, TV og et udvalg af hovedpuder, så alle er sikret en god nats søvn.
Vietnams pulserende hovedstad har sin helt egen stemning, og få andre steder i landet fanger den charmerende blanding af fransk elegance og asiatisk tradition som Hanoi.
Sidst på eftermiddagen bliver I hentet på hotellet og taget med på en tur gennem Hanois gamle kvarter. Turen foregår i cykeltaxa, hvilket er den perfekte måde at opleve kvarteret på. Fra cykeltaxaen kan I nyde byens liv og skiftende farver, mens chaufføren styrer cyklen sikkert gennem mylderet. I besøger også et traditionelt vietnamesisk “long-house”, inden turen ender ved jeres hotel.

Efter morgenmaden indledes byrundturen ved Ho Chi Minhs mausoleum og herefter hans enkle hjem. Den lokale guide fortæller om Ho Chi Minhs liv og hans kamp for et selvstændigt og kommunistisk Vietnam. I fortsætter til Pagoden på én søjle, Quan Thanh-templet og Litteraturens Tempel.
Om eftermiddagen besøger I det etnologiske museum, inden turen afsluttes med en tur på gåben gennem de hyggelige gader i Hanois gamle bydel
Om aftenen oplever I en forestilling i Hanois vand-dukketeater, der er en lokal kunstform fra denne del af landet.

Efter morgenmaden bliver I hentet på hotellet og det er nu blevet tid til at opleve Hanoi fra en ægte, historisk Vespa-scooter sammen med en lokal guide, der vil vise jer sider af storbyen, turister sjældent ser. Fra de store brede boulevarder til små sidegader, hvor hverdagslivet går sin vante gang. I passerer også smukke bygninger fra kolonitiden og skjulte markeder, hvor tropiske frugter ligger til skue side om side med duftende gadekøkkener. Andre steder hører I om bombningen af Hanoi i 1972 samt de forandringer, byen har været igennem de seneste årtier. Turen slutter på en hyggelig og meget lokal lille café, hvor frokosten byder på lokale specialiteter til tonerne af lokale musikere.
Efter turen bliver I sat på hotellet, hvorefter resten af dagen og aftenen er til fri disposition

I nyder en sidste morgenmad på hotellet i Hanoi, før I bliver hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra I flyver direkte til Ho Chi Minh City i syd.
Ved ankomsten til Ho Chi Minh City bliver I hentet i lufthavnen eller på togstationen og kørt til jeres hotel – det stemingsfulde Hotel Continental Saigon.
Hotel Continental Saigon har taget imod gæster siden 1880, og den historiske stemning fornægter sig ikke i de smukke gamle korridorer og elegante søjlegange. Stedet emmer af fransk stil og charme tilsat et umiskendeligt tropisk præg. Fra smukke støbejernsgitre på balkonerne til fortovscaféen ude foran. Alt sammen bidrager det til den særlige historiske stemning, der gør dette hotel til en ægte lille perle. Det hele fuldendes af en perfekt beliggenhed i hjertet af byen tæt på en række af Ho Chi Minh Citys største attraktioner. Komforten på værelserne lader naturligvis heller ikke noget at ønske. Her venter moderne bekvemmeligheder som gratis Wi-Fi, pæne badeværelser og satelit-TV. Værelserne har desuden balkon. Nogle med udsigter mod gadelivet og det historiske operahus fra 1890. Andre med udsigt mod gårdhaven og de smukke, blomstrende frangipani-træer.
Herefter er resten af dagen fri til på egen hånd at udforske denne fascinerende storby, måske bedre er kendt som Saigon. Men det officielle navn er i dag Ho Chi Minh City. Uanset navnet er det en by fyldt med kontraster. Klassisk fransk arkitektur, buddhistiske templer og moderne højhuse i stål og glas konkurrerer om den rejsendes opmærksomhed. Unge piger i den traditionelle klædedragt, ao dai, drøner forbi på deres scootere med det sorte hår flagrende efter sig. Svedende forretningsfolk i jakkesæt snakker i mobiltelefon, mens de passerer rækker af beteltyggende kvinder i kulihatte, som sælger kokosnødder fra små gadeboder. I Ho Chi Minh City synes alle Vietnams sider at være samlet på ét sted.
Sidst på eftermiddagen bliver I hentet på hotellet og det er nu tid til at opleve byen “by night”. Sæt jer til rette bag på scooteren, inden guiden svinger ud i Ho Chi Minh Citys mylder af scootere, cykler, biler og fodgængere. Mange lokale er på vej hjem fra arbejde nu, og tusindvis af køretøjer flyder på forunderlig vis ubesværet ind og ud mellem hinanden. Mens lysene tændes i storbyen, gør I stop ved et par af de mange gadekøkkener i den gamle bydel, hvor der er mulighed for at smage på alt fra grillede fisk til frisklavede pandekager. Mange lokale vælger at tilbringe aftenen på byens mange caféer, hvor lokale bands spiller alt fra vietnamesisk musik til vestlige favoritter. Guiden tager jer med til en af sine yndlingscaféer, hvor der mulighed for at nyde lidt musik, inden turen går tilbage til hotellet.

I starter dagen med en udflugt til Cu Chi, hvor I oplever det utrolige tunnelnetværk, som blev skabt af Viet Cong-guerillasoldaterne under borgerkrigen i Vietnam. De første 48 m af tunnellerne blev gravet af guerillasoldater under den første Indokina-krig mod franskmændene. Under Vietnam-krigen blev tunnelsystemet udbygget af Viet Cong-soldater og brugt som skjulested. Cu Chi var en af Viet Congs stærkeste bastioner, og for den sydvietnamesiske hær og de amerikanske styrker var det bekymrende tæt på Saigon. Viet Cong-krigerne levede i de snævre mørke tunneller i månedsvis og kom kun op om natten. I dag er tunnellerne blevet gravet store nok til, at I kan få muligheden for selv at kravle gennem dem for bedre at fornemme, hvordan det har været at leve under jorden. Viet Cong-soldaterne gravede mere end 200 km tunneller, der blandt andet gjorde det muligt for dem at dukke op bag de amerikanske linjer og foretage overraskelsesangreb. Tunnellerne blev anlagt i tre etager og forbandt sovesale med primitive felthospitaler, ammunitionslagre og kommandocentraler.
Efter det spændende ophold i tunnellerne køres der tilbage til Ho Chi Minh City, hvor en byrundtur vil tage jer til en række af byens største attraktioner. Deriblandt Genforeningspaladset, Notre Dame-katedralen og det smukke hovedpostkontor. I kigger også forbi Chinatown og mærker stemningen på Binh Tay-markedet. En helt anderledes atmosfære venter i templet Thien Hau, der huser en stor pagode fra det tidlige 19. århundrede. Efter en hel dags oplevelser slutter dagen tilbage på hotellet, hvorefter aftenen er til fri disposition.

I har hele dagen til at få de sidste indtryk med i bagagen, inden I hen på aftenen bliver hentet og kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves via Dubai tilbage til København.
Det er naturligvis også muligt at forlænge opholdet i Vietnam med en afslappende badeferie i egen pool villa på det lækre L’Alyana i Ninh Van Bay ud for byen Nha Trang.

I ankommer til København efter en kontrastfyldt rejse til Dubai og Vietnams storbyer.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse med Emirates fra København via Dubai til Hanoi og retur fra Ho Chi Minh City
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra lufthavn til hotel i Dubai t/r
  • 3 nætter på førsteklasses hotel i Dubai
  • Privat transport fra Hanoi til hotel t/r
  • 3 nætter i sketch room på Apricot Hotel i Hanoi inkl. morgenmad
  • Privat cyclo-tur i Hanoi med engelsktalende guide
  • Privat byrundtur i Hanoi med engelsktalende guide
  • Vespa-tur i Hanoi inkl. frokost og engelsktalende guide
  • Flyrejse fra Hanoi til Ho Chi Minh City
  • Privat transport fra Ho Chi Minh Lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter i Opera suite på Hotel Continental inkl. morgenmad
  • Vespa-tour by night i Ho Chi Minh City inkl. aftensmad og engelsktalende guide
  • Privat udflugt til Cu Chi tunnellerne med engelsktalende guide
  • Privat byrundtur i Ho Chi Minh City med engelsktalende guide
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden

Forlængelse til Ninh van Bay inkluderer:

  • Flyrejse fra Ho Chi Minh City til Nha Trang t/r
  • Transport fra Nha Trang Lufthavn til Ninh Van Bay t/r
  • Transport med speedbåd fra L’Alyana Ninh Van Bay t/r
  • 5 nætter i hill rock villa inkl. morgenmad
  • Velkomstdrink på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Daglig frugtkurv i villaen på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Gratis yoga-aktiviteter på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Gratis shuttle service til Nha Trang By
  • Fri afbenyttelse af kajakker, snorkeludstyr og fiskeudstyr på L’Alyana Ninh Van Bay
  • 24 timers butler service på L’Alyana Ninh Van Bay
  • Gratis Wi-Fi på L’Alyana Ninh Van Bay
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
3 jan 2018 - 30 apr 2018
1 okt 2018 - 31 okt 2018
ved 2 voksne
fra 18.795 kr.
Forlængelse til Ninh Van Bay
fra 6.800 kr.
1 maj 2018 - 30 sep 2018
fra 17.995 kr.
fra 7.800 kr.
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Fra Dubai til Vietnams storbyer

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03, skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter om dine ønsker og få masse af gode råd og tips.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynder at glæde dig.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Det sydlige Vietnam

Vi kender de skønneste steder i Det sydlige Vietnam og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel