Chiang Mai og det nordlige Thailand

På denne tur oplever du det bedste af Chiang Mai og det nordlige Thailand. Fascinerende templer, travle markeder og eksotiske stammekulturer, er kun få af de mange højdepunkter, der venter på dette eventyr. Du kommer til at opleve kontrasten mellem det lyse, hvide tempel Wat Rong Khun og det dystre, mørke tempel Baan Dam. Du besøger Elephant Jungle Sanctuary, hvor du kommer helt tæt på elefanterne og deltager i de daglige rutiner med at give dem mad, medicin og bad i floden. Turen bliver afrundet i den historiske by Chiang Mai, der bugner af historiske templer og gode tilbud på de berømte natmarked. Men du besøger også en lokal familie og får et indblik i deres livsstil, hverdag og spændende kultur.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Du ankommer til Chiang Rai omkring middag, hvor du bliver budt velkommen af guiden og kørt til dit hotel i byen. Hen på eftermiddagen får du de første indtryk af Chiang Rai, når du begiver dig ud til tre af områdets mest bemærkelsesværdige bygningsværker. Det populære tempel Wat Rong Khun, også kendt som Det Hvide Tempel, er et enormt, hvidt og moderne buddhistisk tempel, der på alle mulige måder skiller sig ud fra mængden. Templet er fyldt med unikke detaljer, og det hvide ydre kan være næsten blændende i den stærke tropesol. Bygningen er designet af kunstneren Chalermchai Kositpipat og skulle eftersigende repræsentere himlen. Man du kommer også til at opleve den diametrale modsætning i form af kunstneren Thawan Duchanees hus Baan Dam. Baan Dam, som også er kendt som Det Sorte Hus, har et langt mere dystert udseende, som står i stærk kontrast til Det Hvide Tempel. Fortsæt med et besøg ved Blue Temple, som byder på moderne thailandsk arkitektur, inden turen går tilbage til byen, hvor du nyder en god middag på Chivit Tammada.

Thailand - Chiang Rai

Efter en solid morgenmad er der afgang fra hotellet for at besøge Doi Tung-regionen. Et smukt og frodigt bjergrigt område beliggende cirka 2000 meter over havet. Her besøger du både Mae Fah Luang Gardens og Doi Tung-templet, inden du fortsætter til Royal Handcraft center, hvor du oplever fremstillingen af håndlavet papir, keramik og vævning. Frokosten bliver serveret på en lokal restaurant, hvorefter turen går videre til Mae Sai og det spændende marked på grænsen mellem Thailand og Burma. Der er altid hektisk aktivitet på markedet, og du vil med stor sandsynlighed se burmesiske handelsfolk i den klassiske longyi, mange burmesere bruger i stedet for bukser.
Du kommer også forbi Den Gyldne Trekant, som er området hvor Thailand, Burma og Laos mødes. Her kan det varmt anbefales at tage en sejltur på Mekong-floden og aflægge et kortvarigt besøg i de to nabolande Burma og Laos, samt besøge de gamle ruiner og fascinerende templer der findes i området. Aftenen tilbringes tilbage i Chiang Rai, hvor du nyder en middag på en af byens glimrende restauranter. Eller kig forbi natmarkedet, der er et godt sted at prøve lokale snacks.

Thailand - Chiang Rai

Turen fortsætter mod Mae Chan dybt inde i højlandet for at opleve hverdagslivet i de små, traditionelle landsbyer beboet af etniske minoritetsfolk ofte kaldet bjergstammer. Første stop er Mae Salong, hvor te-marker fylder skråningerne. Fortsæt mod den lille stammelandsby, Hloyo, der er beboet af akha-folk. Dette er en af de mest iøjnefaldende folkeslag i Nordthailand og de lette at kende på deres overdådige påklædning. Vel fremme i Hloyo venter en varm velkomst fra landsbyens overhoved samt de øvrige beboere, der gerne viser deres landsby frem. Den lokale vært vil først give dig et indblik i akha-folkets historie, deres traditioner, religion, samt deres livsstil, der ligger meget langt fra noget, vi kender i Danmark. Er du interesseret i at dykke dybere ned i akha-folkets historie, kan det anbefales at lægge vejen forbi byens lille Akha Museum, som er bygget af mudder.
Herefter er det tid til at udforske landsbyen med en lokal guide. Du oplever blandt andet, hvordan de lokale bor, arbejder og fremstiller deres fine håndværk. Du får endda lov til at deltage i tilberedningen af dagens frokost. Menuen består naturligvis af traditionelle akha-retter, så her er en unik mulighed for at få et indblik i et af Thailands mindre kendte køkkener. Efter frokost oplever du de smukke landskaber omkring landsbyen, inden det er blevet tid til at tage afsked med Hloyo og køre videre mod hotellet i Mae Chan.

Thailand - Chiang Rai

Start dagen med en god morgenmad på hotellet, inden turen fortsætter til Chiang Mai, hvor du ankommer sidst på eftermiddagen. Chang Mai ligger i en frodig floddal på kanten af Nordthailands bjerge. Byen blev grundlagt for mere end 700 år siden og var igennem adskillige århundreder hovedstad i kongeriget Lanna. Lanna-perioden var Chiang Mais ubestridte guldalder, hvor templer i hundredvis og prægtige paladser så dagens lys. Ved første øjekast er det let at få det indtryk, at byens gamle sjæl er forsvundet under den hastige modernisering, Chiang Mai har været igennem i de sidste 40 år. Men dette er langt fra tilfældet. Byens kulturelle hjerte banker stadig kraftigt under den moderne facade, og overalt ses fantastiske templer fra Lanna-perioden.
Denne aften er det dog nutidens Nordthailand, du oplever, når du besøger en lokal familie i forstaden Hang Dong. Her får du et smug kig ind i hverdagslivet for ganske almindelig familie. Du ser, hvordan de bor og besøger deres have, hvor der findes mange spændende planter og adskillige frugttræer. Aftenen slutter med en traditionel middag hos familien, hvilket er en helt speciel oplevelse.

Thailand - Chiang Mai

Efter en tidlig morgenmad bliver du afhentet på hotellet og sætter kurs mod Elephant Jungle Sanctuary syd for Chiang Mai. Centeret drives som et samarbejde mellem dyreelskere fra Chiang Mai og folk fra de lokale karen-landsbyer, der ønsker at give disse tamme elefanter et så naturligt og godt liv som muligt. Derfor tillader de eksempelvis ikke, at du rider på elefanterne. I stedet får du lov at interagere med de godmodige kæmper på andre måder. Du er med til at fodre dem, give dem medicin, og du lære dem at kende i helt naturlige omgivelser. Du kan endda nyde en tur i mudder-spa med elefanterne eller tage med dem ned til floden for at bade, hvis du har lyst til det. En traditionel frokost serveres på stedet, inden det er tid at tage afsked med elefanterne.
Brug eftermiddagen på at udforske Chiang Mais gamle bydel. Eller tag turen til bjerget Doi Suthep lige udenfor byen, hvor du kan besøge det overdådige tempel Wat Phra That Doi Suthep. Templet er et af de flotteste og helligste i hele Nordthailand, og det ligger med en fantastisk panoramaudsigt ud over Chiang Mai. Afslut eventuelt dagen med et besøg på Chiang Mais berømte natmarked, hvor der altid er livlig aktivitet til langt ud på aftenen.

Thailand - Chiang Mai

Nyd den sidste morgen i Chiang Mai, inden du bliver afhentet på hotellet og turen går mod lufthavnen efter en tur fyldt med uforglemmelige oplevelser.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Chiang Mai og Nordthailand

Vi kender de skønneste steder i Chiang Mai og Nordthailand og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Alle transporter, entreer og udflugter på privat basis ifølge program
  • 2 nætter på The Legend Chiang Rai inkl. morgenmad
  • 1 nat på Phu Chaisai Mountain Resort & Spa inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Tamarind Village inkl. morgenmad
  • 4 x frokost
  • 2 x aftensmad

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel