Badeferie på Koh Samui og Koh Phangan

Koh Samui og Koh Phangan er to af de smukkeste tropeøer i Den Thailandske Golf. Nogle steder strækker de hvide strande sig kilometer efter kilometer, mens de andre steder gemmer sig i små bugter indrammet af grønklædte klipper. Havet er præcis så turkisblåt, som det hører sig til i Thailand, og badevandstemperaturen er altid perfekt. Væk fra kysten ligger små templer og lokale landsbyer, hvor man dyrker kokosnødder og gummi, og på det lokale marked faldbydes dagens fangst side om side med lokale urter og tropiske frugter. Andre steder finder du små lommer af regnskov, der indbyder til at snøre vandreskoene og gemt besøge junglevandfald.

Koh Samuis og Koh Phangans skønhed er ikke længere nogen velbevaret hemmelighed. Men alligevel har øerne formået at bevare meget af sin oprindelige skønhed og sjæl. Det gør også, at de er ret forskellige. Det oplever du på denne rejse, hvor du bor seks nætter på hver ø. Rejsen starter på Koh Samui, hvor du bor på et lækkert førsteklasses boutiquehotel helt ned til øens flotteste strand; den 5 kilometer lange Chaweng Beach. Du lærer det lokale køkken at kende på et kokkekursus, men der er naturligvis også masser af tid til afslapning på stranden og ved poolen.

Fra Koh Samui fører en sejltur i speedbåd dig til Koh Phangan, hvor du også bor godt direkte ved stranden. Koh Phangan er mere rolig og landlig end Koh Samui, hvilket du oplever på en guidet cykeltur rundt på øen. Resten af tiden er fri til at nyde øens smukke strande, snorkle ved farvestrålende koralrev eller udforske øen på egen hånd.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se video fra hotellet på Koh Phangan her

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Thailand.

Ved ankomsten til Koh Samui bliver du hentet i lufthavnen og kørt til boutiquehotellet Buri Rasa Village, der ligger som en grøn oase ned til Chaweng-stranden. Det prisvindende resort består af flotte hovedbygninger i thai-stil samt en række mindre bygninger med værelser spredt ud i en smuk have med palmer, vandbassiner og små stier, der snor sig mellem bygningerne. Vel fremme indlogeres du i et hyggeligt deluxe-værelse med egen terrasse eller balkon, hvor du kan slappe af oven på flyveturen og nyde de rolige omgivelser. Ønsker du endnu mere forkælelse, er det muligt at opgradere til et værelse med en lille pool på terrassen.

Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at nyde hotellet og komme ned i gear. Fra det flotte poolområde har du udsigt til den fem kilometer lange hvide sandstrand og det krystalklare vand, som indbyder til en forfriskende dukkert. Du kan også nyde en lækker middag i restauranten eller få flyveturen ud af kroppen på Nam Spa, som byder på ren velvære for både krop og sjæl.

Thailand - Koh Samui - Buri Rasa Village

Det thailandske køkken er en eksotisk oplevelse fyldt med smage, farver og ingredienser, vi sjældent finder i Danmark. Du lærer et par af hemmelighederne bag de velsmagende retter på dagens kokkekursus. Efter en let morgenmad bliver du kørt til Island Organics, hvor kokken Lat og hendes hold står klar til at tage imod dig. Først bliver du ført gennem køkkenhaven, hvor du lærer om de økologiske urter og frugter, der dyrkes her.

Undervejs indsamles ingredienser til dagens frokost. Dernæst fyres der op under wokkene, og Lat viser, hvordan de friske ingredienser forvandles til klassiske retter som blandt andet grøn karry, pad thai og kokossuppe. Du er naturligvis med til det hele, og der er rig mulighed for at få sig en snak med Lat og de andre i køkkenet, mens maden snurrer på gasblusset. Lat fortæller gerne om hendes opvækst på landet og den lokale kultur, hvor mad spiller en meget central rolle. Det hele slutter naturligvis med, at I skal smage frugten af jeres arbejde. Dernæst går turen tilbage til resortet, hvor resten af dagen er fri til at slå mave på stranden eller ved poolen.

Rejser til Thailand - Chiang Mai - Kokkeskole

Dagene på Koh Samui er på egen hånd, og du har meget at glæde dig til. Koh Samui er Thailands næststørste ø og et ægte tropeparadis med kilometerlange sandstrande og krystalklart vand, der er dejlig varmt året rundt. Den fem kilometer lange Chaweng-strand, hvor Buri Rasa ligger, er øens længste og flotteste, og i hovedgaden finder du et bredt udvalg af restauranter, barer, forretninger og dykkershops.

Væk fra kysten er naturen præget af frodig jungle og vældige kokosplantager, hvor Koh Samui viser en helt anden og langt mere traditionel side af sig selv. Mulighederne for udflugter er lang. Du kan for eksempel besøge det imponerende vandfald Na Muang eller tage på sejlture til små tropeøer og farvestrålende koralrev i Ang Thong National Park.

Thailand - Koh Samui - Buri Rasa Village

Det er blevet tid til at tage afsked med Koh Samui og fortsætte til den mindre naboø Koh Phangan. Efter morgenmaden bliver du hentet på hotellet og kørt til den ventende speedbåd. Efter en flot sejltur over det turkisblå hav bliver du ved ankomsten mødt af en chauffør, der kører dig til Buri Rasa Koh Phangan, hvor du indlogeres for de kommende seks nætter. Buri Rasa er søsterhotel til hotellet på Koh Samui, og beliggenheden her er mindst lige så god. Også dette hoteller ligger mellem svajende kokospalmer helt ned til stranden og byder på god personlig service samt fred og ro.

Efter indlogeringen er resten af dagen fri til at slappe af og lære hotellet og området at kende. Fra poolen er der ikke langt til stranden, og her har hotellet et fint lille, brolagt torv med barer og små butikker.

Thailand - Koh Phangan - Buri Rasa Village

Væk fra stranden gemmer sig et helt andet Koh Phangan, som du udforsker på dagens guidede cykeltur. Hele turen er cirka 17 kilometer lang. Men du har god tid til at stoppe ofte, og undervejs får du en indsigt i landsbylivet på Koh Phangan. Første stop er en kokosplantage, hvor du hører om kultiveringen af de populære nødder, der bruges i rigtig mange thailandske retter. En anden vigtig afgrøde på Koh Phangan er gummi, hvilket du oplever under et besøg i en gummiplantage. Saften fra gummitræet indsamles i plantagen og sendes ind til fastlandet, hvor det færdige produkt bliver til.

Næste stop er Maduawan-templet, hvor du får en introduktion til buddhismen og livet som munk. Der er 195 trappetrin op til templet. Men udsigten fra toppen og templet selv er alle anstrengelserne værd. Nær templet ligger nogle små butikker, der er et godt sted at holde pause over en kold øl eller sodavand samt lidt lokale snacks. Guiden vil også introducere dig til den lokale whisky, der er en kraftig omgang.

Turen fortsætter til en urtehave, hvor du oplever en række af de planter, der bruges i traditionel thailandsk medicin. Mange benytter sig stadig af denne type behandling, der i nogle tilfælde har vist sig mere effektiv end vestlig medicin. Dernæst er det tid til at shoppe. Det lokale marked på Koh Phangan er altid en farverig affære, hvor friskfangede fisk og tropiske frugter faldbydes side om side med grønsager og andre fornødenheder. Fra markedet går turen tilbage til resortet.

Thailand - Koh Phangan - Buri Rasa Village

Dagene på Koh Phangan er frie til at gøre præcis, hvad du har lyst til. Om det betyder afslapning ved poolen eller snorkleture ved nærliggende koralrev er helt op til dig. Udover de berygtede fuldmånefester i den sydlige del af øen er resten af Koh Phangan meget fredelig, så der er alle muligheder for at komme helt ned i gear. Strandene er utrolig flotte og ligger ofte i små laguner, der er omgivet af klipper. Men skulle tiden på stranden alligevel blive for lang, er der gode vandremuligheder i den tropiske bevoksning på øens indre.

Thailand - Koh Phangan - Buri Rasa Village

Efter morgenmaden går turen med speedbåd tilbage til Koh Samui, hvor du bliver mødt på kajen og kørt i lufthavnen.

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark.

Udvalgte hoteller på rejsen

Rejsen er som udgangspunkt baseret på Buri Rasa Village på Koh Samui og Koh Phangan. Men du kan også vælge at opgradere til eksempelvis Anantara Bophut Resort på Koh Samui og Anantara Rasananda på Koh Phangan.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Koh Samui t/r
  • Lufthavnsskatter og -afgifter
  • Privat transfer fra lufthavnen til Buri Rasa Village Koh Samui
  • 6 nætter på Buri Rasa Village Koh Samui i deluxe-værelse med morgenmad
  • Kokkekursus på Koh Samui jf. program
  • Transfer med bil og speedbåd til Koh Phangan
  • 6 nætter på Buri Rasa Koh Phangan i deluxe pool view-værelse med morgenmad
  • Guidet cykeltur på Koh Phangan jf. program
  • Transfer med speedbåd og bil til lufthavnen på Koh Samui
  • Administrationsgebyr og konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
19 dec 2018 - 7 jan 2019
ved 2 voksne
Kontakt os
Opgrader til Anantara Resorts
Kontakt os
Rejseperiode
8 jan 2019 - 30 apr 2019
ved 2 voksne
fra 28.595 kr.
Opgrader til Anantara Resorts
fra 32.295 kr.
Rejseperiode
1 maj 2019 - 15 jul 2019
ved 2 voksne
fra 23.895 kr.
Opgrader til Anantara Resorts
fra 24.495 kr.
Rejseperiode
16 jul 2019 - 31 aug 2019
ved 2 voksne
fra 28.595 kr.
Opgrader til Anantara Resorts
fra 32.295 kr.
Rejseperiode
1 sep 2019 - 31 jan 2019
ved 2 voksne
fra 23.895 kr.
Opgrader til Anantara Resorts
fra 24.495 kr.
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Thailand

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Se lignende rejser

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Thailand

Vi kender de skønneste steder i Thailand og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse        Ring på 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel