Rejser til Chiang Mai og Nordthailand

Chang Mai ligger i en grøn floddal på kanten af Nordthailands bjerge. Byen blev grundlagt for mere end 700 år siden, og var længe hovedstad i kongeriget Lanna. Lanna-perioden var Chiang Mais ubestridte guldalder, og byen blomstrede. Kunstnere, træskærere og lærde flokkedes til byen, hvor templer i hundredvis og prægtige paladser så dagens lys. Man havde ikke megen kontakt med det centrale Thailand, hvorfor kulturen, arkitekturen og sågar maden i Chiang Mai blev mere inspireret af Laos, Yunnan i Kina og det nærliggende Burma end af det thailandske lavland.

Rundt om Chiang Mai ligger nogle af Thailands smukkeste landskaber. Lige uden for bygrænsen rejser Nordthailands bjerge sig op mod den Burmesiske grænse, og mod syd og øst strækker rismarkerne sig mod horisonten. I de utallige små landsbyer foregår livet i et helt andet tempo end i storbyen, og både thaier og et væld af forskellige minoritetsgrupper gør dette område til et af landets mest spændende, eksotiske og farverige. Tag på vandretur i de tropiske skove, besøg stammefolk i deres små landsbyer, eller find vej til sjældent besøgte templer, hvor munkene stadig er overrasket over at få besøg. På mange måder rummer Nordthailand hele essensen af Thailand, og Chiang Mai er det perfekte udgangspunkt for alle herlighederne.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Hos MarcoPolo får du:

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige rejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine ønsker og dit budget

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Tips til de bedste oplevelser i Chiang Mai og Nordthailand:

Chiang Mais bedste templer

Chiang Mai har flere hundrede templer, så det bliver nok nødvendigt at vælge. Ser du kun ét tempel, er Wat Phra Singh i hjertet af den gamle bydel et perfekt eksempel på et ægte Lanna-tempel. Et af templets bygninger rummer nogle fantastiske vægmalerier med hverdagsscener fra 1880eres Chiang Mai. Kun ét andet tempel i Chiang Mai tilbyder et lignende kig tilbage i tiden, og det er det meget lidt besøgte Wat Buak Khrok Luang lidt uden for byen. Andre storslåede templer er Wat Phra Doi Suthep på et bjerg uden for byen samt Wat Chedi Luang og Wat Suan Dok. Men prøv også at kigge ind i nogle af de mange mindre kendte templer i Chiang Mai.

Søndagsmarkedet – bedste shopping i Chiang Mai

Søndag aften sænker magien sig over Chiang Mai, når et langt stykke af hovedgaden i den gamle bydel lukkes af for biler. Hurtigt bliver boderne sat op, og på få timer forvandles den normalt så travle vej til ét stort oplyst marked. Ved første øjekast kunne søndagsmarkedet godt ligne en forvokset kopi af Chiang Mais turistede natmarked. Men stemningen på søndagsmarkedet er langt mere afslappet, og i modsætning til natmarkedet er søndagsmarkedet også populært blandt lokale thaier. De skyldes ikke mindst de mange glimrende madboder.

Besøg etniske minoriteter

Lisu, lahu, hmong og en række andre etniske minoriteter lever i bjergene uden for Chiang Mai. De fleste bor stadig i små landsbyer, og selvom den moderne verden banker på, holder de stadig fast i mange aspekter af deres traditionelle livsstil. Det er helt klart bedst at besøge sådanne landsbyer med en guide, der kan oversætte, og som kender folk i landsbyen. Landsbyerne tættest på Chiang Mai er meget besøgte. Så prøv at komme så langt væk fra byen og hovedvejene som muligt. Byer som Pai, Soppong eller Mae Hong Son er bedre udgangspunkter for landsbybesøg end Chiang Mai.

Chiang Rai og Den Gyldne Trekant

Chiang Rai ligger smukt omringet af et stort, frodigt og kuperet opland, der er præget af vilde floder, rismarker, vandfald og små minoritetslandsbyer. Byen er væsentligt mindre end Chiang Mai, men byder også på smukke templer og et glimrende natmarked. Rigtig mange kommer til Chiang Rai for at opleve Den Gyldne Trekant, hvor Thailand, Burma og Laos mødes. Dette er en glimrende tur, men området har meget mere at byde på. Bjergene omkring Chiang Rai er som skabt til naturoplevelser, og området er rigt på spændende landsbyer og farverige minoritetsgrupper.

Doi Inthanon – Thailand højeste bjerg

Med sine næsten 2.600 meter er Doi Inthanon Thailands højeste bjerg. Bjerget ligger 105 km fra Chiang Mai og de smukke landskaber og den klare, friske bjergluft gør bjerget til et forfriskende afbræk fra storbyen. Området omkring Doi Inthanon er nationalpark, og især fugleinteresserede vil få travlt med kikkerten. Omkring 400 forskellige fuglearter er registeret i disse bjergskove, der dog også huser et væld af andre dyr og planter. På vejen mod toppen af bjerget kan du besøge vandfaldet Wachiratharn og den lille karen-landsby Mae Kland. Herfra fortsætter vejen til toppen, der prydes af to smukke stupaer. Udsigten over de omkringliggende skove og højdedrag er selvsagt fabelagtig.

Den ukendte tempelby Lamphun

Trods den lille by Lamphun kun ligger en halv times kørsel fra Chiang Mai ser den forbavsende få besøgende. Lamphun ligger tilmed smukt ned til en lille flod, og er stadig beskyttet af sin gamle bymur. Den er også fyldt med gamle templer og små gader flankeret af traditionelle huse, hvor rickshaws stadig er en naturlig del af gadebilledet. Det prægtigste tempel er Wat Haripoonchai med sin forgyldte stupa i klassisk Lanna-stil. Men også Wat Chamthewi er et besøg værd. På mange måder fanger Lamphun præcis det Nordthailand, mange kommer til Chiang Mai for at opleve.

Snak Chiang Mai og Nordthailand med os - tættere på dit eventyr

Pernille Heivert deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel