Rejser til Beijing og omegn

Rejs til Kinas politiske og kulturelle hovedstad og oplev nogle af Kinas mest berømte historiske vartegn som f.eks. Den Himmelske Freds Plads, Den Forbudte By og Den Kinesiske Mur. Beijing byder på et spændende mix af klassisk og moderne, autentisk og futuristisk.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige luksusrejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine unikke ønsker

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Artikler

Her finder du eksempler på oplevelser i Beijing og omegn udvalgt af MarcoPolos lokalkendte eksperter.
Oplevelserne kan bruges som inspiration til din rejse, der laves unikt til dig.

Beijing

Beijing er Kinas politiske og kulturelle hovedstad. I 2008 blev OL afholdt i Beijing, hvilket har betydet, at Beijing har været igennem en fantastisk forvandling. Metroen og den øvrige infrastruktur er væsentlig forbedret siden OL blev afholdt og de arkitekttegnede olympiske stadioner, som Fuglereden og svømmestadionet Vandterningen er i dag nogle af byens største seværdigheder.

Himlens Tempel

I beijing findes der dog også en lang række klassiske attraktioner, som I bør opleve. En af dem er Himlens Tempel; det smukke cirkelformede tempel, der er blevet Beijings vartegn, ligger i en enorm park omgivet af fyrretræer.

Denne oase af stilhed tiltrækker mange af byens borgere. Nogle hygger sig med medbragt mad, mens de slubrer te af syltetøjsglas. Andre sætter drager op sammen med børnene, spiller mahjong eller sover.

Kejseren drog til templet to gange om året for at bede om en god højst og for at takke for høsten. Det skete dog at høsten slog fejl flere år i træk. Dette blev anset som kejserens ansvar og kunne føre til kejserens fald.

Den Himmelske Freds Plads

Den Himmelske Freds Plads i Beijing er med sine 40 hektar er en af verdens største pladser. Da Mao Zedong døde, den 9. september 1976, samledes op imod en million mennesker på pladsen for at vise ham den sidste respekt. Præcis et år efter blev formandens balsamerede legeme stedt til hvile i det mausoleum, der er opført i pladsens sydlige ende. Her ligger Den Kinesiske Folkerepubliks grundlægger på 37. år i en svagt oplyst glassarkofag, mens en stadig strøm af kinesere fra nær og fjern bevæger sig forbi i tavshed.

Den Forbudte By

Fra Den Forbudte By i Beijing regerede 24 kejsere gennem næsten 500 år det store rige. I al den tid var almindelige borgere forment adgang til den kejserlige by, medmindre de var anmeldt i forvejen i lovligt ærinde eller var indbudt af hoffet. Trodsede man forbuddet, blev man et hoved kortere. Deraf navnet Den Forbudte By.
Den kejserlige by dækker et areal på 720.000 km². Den er omgivet af en 50 meter bred voldgrav og en 10 meter høj, dybrød mur.

Byggeriet blev påbegyndt i 1403 på ordre af kejser Yong Le, der ønskede at flytte hovedstaden fra Nanjing til Beijing. Byggearbejdet stod på i 17 år. 10.000 håndværksmestre ledte arbejdet, mens flere end 100.000 arbejdere udførte det. Resultatet er imponerende. I vandrer gennem lange korridorer, over paradepladser og gennem porte til Den Højeste Harmonis Hal. Her i denne vældige bygning med de tykke, røde mure og de svungne gule tegltage står dragetronen. Det var herfra Himlens Søn udstedte dekreter og love. I fortsætter gennem smukke haver med krogede træer og store kar til konkubinernes kvarter, der ligger tæt på kejsernes private gemakker. Undervejs skal I lytte til beretninger om børnekejsere, intrigante eunukker, mord på konkubiner og meget mere.

Sommerpaladset

Sommerpaladset ligger i Beijings nordlige udkant. Den enorme park, der omgiver paladset, er et af de smukkeste eksempler på nordkinesisk havekunst. Her knejser pagoder med svungne gule tegltage fra toppen af fyrretræsklædte bjerge. Her er pavilloner og overdækkede gangstier farverigt dekorerede med klassiske landskabsmotiver og scener fra kinesiske fabler og eventyr. Her spejler piletræer og svungne broer sig i søens vand. Tusindvis af kinesere fra nær og fjern kommer hertil hver eneste dag året rundt for at opleve paladsets legendariske skønhed.

Sommerpaladset er det sidste store byggeprojekt fra kejsertidens Kina. Det blev påbegyndt i 1888, da kejseren hed Guang Xu. Han var nu mest kejser af navn. Den virkelige regent var hans moster, enkekejserinde Cixi, som sad hun bag et forhæng lige bag tronen og hviskede, hvad han skulle sige.

Som Guang Xu blev ældre, havde han flere og flere sammenstød med sin moster. Guang Xu døde under mystiske omstændigheder en novemberdag i 1908. Den gamle enkekejserinde døde dagen efter Guang Xu var gået bort. Men inden den gamle enkekejserinde lukkede øjnene for sidste gang, nåede hun at udpege den treårige Pu Yi som kejser. Han blev Kinas sidste kejser, for I 1911 kom revolutionen, som gjorde landet til en republik.

Den Kinesiske Mur

Den Kinesiske Mur strækker sig fra Kinas østkyst og langt ind i Gobiørkenen. Den er 6.000 kilometer lang, og det gør indtryk, når man står her mellem de bølgende bjerge i Juyongguan og ser, hvordan muren kilometer efter kilometer følger den stejle bjergryg.

Muren var tænkt som et forsvarsværk mod de mongolske nomadestammer. Byggeriet blev påbegyndt i år 221 f.Kr., og en konstant arbejdsstyrke på omkring 300.000 mand knoklede dag og nat i 10 år på projektet. Nogle var soldater, andre var tvangsudskrevne bønder, men langt de fleste var politiske fanger og kriminelle, der var dømt til at arbejde på muren på livstid. Tusinder af arbejdere sled sig ihjel. Og det forstår man.

På ti år formede de 180 millioner kubikmeter jord sig til en 6.000 kilometer lang, stampet jordvold, som de beklædte med sten eller træ. Det fortælles, at de som døde under arbejdet blev brugt som fyld. Så når vinden fra nord får det til at pibe og hvine i sprækkerne, så er det ikke bare vinden, man hører, påpeger kineserne. Det er også klageråbene fra de titusinder og atter titusinder af arbejdere, som døde under opførelsen.

Ming-gravene

Ming-gravene ligger i en dal omgivet af bjerge 50 km nordvest for Beijing. Dette er stedet, hvor 13 af de 16 Ming-kejsere ligger begravet, og det er nøje udvalgt efter Feng Shuis ældgamle principper.

Gravene er omkranset af bjerge mod nord, øst og vest, hvilket gør det nærmest umuligt for de onde ånder, der kommer med vinden fra nord, at trænge ind og forstyrre kejserens gravfred. Vejen fra syd er bevogtet af en æresgarde af stenfigurer. Nogle forestiller generaler. Andre embedsmænd. De har selskab af løver, kameler, elefanter og kinesiske fabeldyr.

Snak Beijing med os - tættere på dit eventyr

Margit Jensen deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel