Rejser til Sumatra

En rejse til Sumatra byder på masser af oplevelser, frisk luft og vild og uforudsigelig natur. Øen er et magisk sted for eventyrere der ønsker at bestige rygende vulkankratre, vandre i junglen eller bade i de smukke søer. Besøg f.eks. Lake Toba, en kæmpestor og gammel kratersø med øen Samosir Island, hvor Batak-stammen bor, i midten. En stor del af øen er stadig uudforsket og naturen er uendeligt smuk. De grønne bjerge og dale gemmer på et rigt dyre – og planteliv, hvor orkidéer og eksotiske frugter, myreslugere, tigre, elefanter og ikke mindst orangutanger kan opleves på nært hold. Særligt Nationalparken Gunung Leuser er tilflugtssted for mange af øens orangutanger hvor de fleste af dem lever vildt, mens andre bliver fodret dagligt ved et rehabiliteringscenter.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Rejseforslag

Hos MarcoPolo får du:

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige luksusrejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine unikke ønsker

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Medan

Medan ligger i det nordøstlige Sumatra og er den største indonesiske by udenfor Java. Deli-floden løber som årer gennem byen – med de hundredvis af nyere butiksbygninger, grønne parker, plæner og store, gamle huse, der stadig bærer præg af dengang, hollandske kolonialister i 1860’erne ryddede landet for at gøre plads til tobaksplantager.

Byens beboere kommer fra forskellige etniske grupper: kinesisk, javanesisk, minangkabau, mandailing, toba batak, m.fl. En mangfoldighed, I kan gå på opdagelse i ved at smage på nogle af de mange retter byen har at byde på – fra det søde javanesiske køkken, lækker Batak-grillet svinekød til stærke Padang-retter, kinesiske nudler og indisk karry.

Efter et godt måltid mad kan I komme rundt i byen med en såkaldt motoriseret becak – en lettere støjende og røgsprudlende form for motoriseret rickshaw. Det er ikke mange becak-chauffører, der taler engelsk, men med et kort og en masse pegen forceres sprogbarrieren.

Udpeg for eksempel det gule palads, Maimoon, der blev bygget i 1888 for sultanen af Deli. Tag herefter forbi byens store moské, der blev bygget i 1906 og stadig i dag anses for at være en af de smukkeste moskéer i Sumatra. På farten bemærker I måske byens vartegn, vandtårnet Tirtanadi.

Som inspiration til en udflugt udenfor byen: Medan ligger i nærheden af vulkanerne Sibayak og Sinabung. Begge vulkaner er aktive, men hvor Sibayak havde sit seneste udbrud for over hundrede år siden, og har været en attraktion at bestige siden kolonitiden, så har Sinabung været i udbrud flere gange indenfor det seneste år.

Lake Toba og Samosir Island

Et vulkansk udbrud af dimensioner fandt sted for ca. 75,000 år siden. Udbruddet medførte drastiske ændringer i jordens klima, men i dag kan man heldigvis sige: ”Velkommen til verdens største kratersø, Lake Toba”. Søen dækker et areal på 1.707 km², hvilket er over det dobbelte af Singapore.

I højlandet omkring Lake Toba kan I få et fantastisk udsyn over søen og den ø, der ligger i dens centrum, Samosir. Herfra kan I også opleve indonesiens højeste vandfald, Sipisopiso, der fra en underjordisk flod springer ud af Lake Tobas stejle kraterside til et brusende, frit fald på 120 m.

Inden I begiver sig over til Samosir, kan I med fordel besøge landsbyen Pematang Purba. Her står de gamle Batak Simalungun kongers boliger, der er omkring 200 år gamle langhuse. Den sidste konge regerede til 1947, så i dag er Purba-dynastiets huse restorerede og fungerer som museum. Iblandt husene finder I Rumah Bolo. Dette tidligere kongepalads, hviler stadig på sine tyve pæle med dets dekorerede gavle i rød, sort og hvid; farver, der repræsenterer livet, sort magi og det hellige.

Fra paladset får I atter udsigt over Lake Toba og Samosir. Udover at være Lake Tobas midtpunkt er Samosir det kulturelle centrum for den venlige Batak-stamme, som I kan hilse på ved at sige ”Horas” eller tak ”Mauliate”.

På Samosir finder I mange store statuer, der er rejst på gravpladser for at ære Batak-stammens forfædre, og i den gamle landsby Ambarita står der en sluttet ring af stenstole – det var i disse stole, at landbyens ældste afmålte straf over dem, der blev taget i at begå forbrydelse.

Nær Samosirs hovedstad Pangururan ligger bjerget Pusuk Buhit. Bjerget er helligt for Batak-folket. Myten lyder, at mennesket ankom fra himlen ned på dette bjerg via en bambuspæl. Et større område ses fra Samosir – som et hvidt ar opad bjergets nederste stykke. Her har planterne fortrukket sig på grund af områdets sulfurholdige vand og gasser, der har efterladt et hvidt lag på klipperne. Områdets vulkanske aktivitet er drivkraften bag en række varme kilder. Ved deres udspring er de for varme til at dyppe tæerne, men længere nede er der pools, hvor I kan bade i det mineralfyldte vand; der efter sigende skulle virke helende på huden.

Et tredje udspring fra en bjergside findes ved den lille by Tuk Tuk. Herfra kan I spotte et vandfald på en nærliggende bjergside. Gå dertil og som belønning – snup en forfriskende dukkert!

Bukit Lawang

Bukit Lawang ligger 86 km nord for Medan i det nordlige Sumatra. Byen ligger ved indgangen til Gunung Leuser National Park, der er det eneste tilflugtssted, der er tilbage for øens orangutanger. Her kan I opleve orangutangerne blive fodret to gange dagligt af Orangutang Rehabiliteringscentret i parken. De fleste orangutanger lever vildt, men enkelte søger stadig tilbage til centret for at finde føde efter at have været tilfangetaget eller fået deres tilholdssted ødelagt af mennesker.

Brug noget tid på at vandre rundt i junglen, og udforsk parkens utrolige diversitet af lokal flora og fauna. Området her er kendt for sit kølige klima, mange orkidéer, grøntsager og eksotiske frugter; ikke mindst den berømte Marquisa bedre kendt som passionsfrugt. Gå ikke glip af en frisklavet tropisk drik lavet af netop denne frugt.

Oplevelser på Sumatra

Snak Sumatra med os - tættere på dit eventyr

Yvonne Larsen deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning? Få et tilbud på din unikke rejse

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel