Fra Sumatras jungle til forkælelse på Bali

Fra Sumatras jungle til forkælelse på Bali er dette den perfekte kombination af kultur, dyreliv og forkælelse. Det nordlige Sumatra indbyder nærmest til eventyr – og det er lige nøjagtig det, I vil opleve på denne spændende tur, hvor det bedste, denne eksotiske del af øen har at byde på, venter. Inden da har I haft mulighed for at opleve kontrasten til Sumatras jungle i ultramoderne og fascinerende Singapore. Rejsen afsluttes med 5 dages afslapning på gudernes Ø Bali, hvor der vil blive rig mulighed for at slappe af og fordøje junglens mange indtryk.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Der er afrejse fra København direkte med Singapore Airlines til Singapore.

I ankommer til Singapore tidlig morgen. I lufthavnen får I udleveret jeres stopover-pakke, inden turen går med taxa til hotellet. Den kommende nat bor I på et godt turistklassehotel i hjertet af Singapore.
Jeres ophold i Singapore inkluderer gratis adgang til mange af byens seværdigheder. I har bl.a. billetter til Sentosa Island, Singapores prisbelønnede zoologiske have og Jurong Fuglepark, der med sine 8.000 fugle og over 600 arter er den største af sin slags i Asien. Med gratis transport rundt i byen på den populære “SIA hop-on bus” er der aldrig langt til næste attraktion.
I får ved ankomsten ligeledes et kuponhæfte, der giver jer rabat på en række populære restauranter, butikker, ture m.m.

Singapore

Fra hotellet i Singapore er det let at tage en taxa til lufthavnen, hvorfra I tidlig morgen flyver direkte til Medan på Sumatra. Her bliver I mødt af en lokal guide og chauffør. Allerede på vejen ind til midtbyen får I de første indtryk af denne fascinerende storby, der bærer præg af både malaysisk, kinesisk, indisk og den lokale batak-kultur. Målet er Merdeka-pladsen i hjertet af byen, hvor der er mulighed for at strække benene på en lille gåtur. Snart er I opslugt af gadelivet, der i høj grad leves udenfor i det tropiske klima. På vejen passerer I flere smukke bygninger fra den hollandske kolonitid. Deriblandt byens historiske posthus, rådhuset og historiske Kesawan Street, inden turen fortsætter til restauranten Tip Top, der også kan spore sin historie tilbage til den hollandske periode. Her serveres en lækker frokost, hvorefter I kører til hotellet for at tjekke ind.

Midt på eftermiddagen står guiden igen klar i lobbyen for at vise jer mere af byen. I besøger blandt andet sultanens Deli-palads fra 1888 samt den store moské, der blev bygget i 1906 af den første sultan og stadig anses for at være blandt de smukkeste moskéer i landet. Det kinesiske tempel, Gunung Timur, er også imponerende, og tilstedeværelsen af så forskellige religiøse bygningsværker understreger kun yderligere, hvor multikulturel Medan er.

Tilbage på hotellet er aftenen fri til at slappe af eller eventyr på egen hånd. Hvis I har lyst, er det muligt at tilkøbe en aftentur til byens Chinatown, hvor snakke går i de små butikker, og duften fra madboderne fylder de små sidegyder. Guiden tager jer med ind i mylderet og introducerer jer til de lokale specialiteter. Rigtig mange lokale indonesere spiser deres aftensmad på madmarkeder som disse, så dette er en fantastisk mulighed for at opleve hverdagslivet og nyde alle de eksotiske dufte og smage, der kendetegner det indonesiske køkken. (Denne tur bestilles hjemmefra. Pris 140 kr.)

Indonesien - Sumatra - Medan

I forlader Medan fra morgenstunden og kører mod Tangkahan ved indgangen til Gunung Leusur National Park. Første del af turen fører jer via Binjai og Stabat. Men på et tidspunkt slipper asfalten op, og de sidste halvanden times kørsel går ad ujævne, ikke-asfalterede veje. Vel fremme tjekker I ind hos nationalparkens besøgscenter, og så er I klar til et ægte jungleeventyr. Lodgen er en relativ simpel affære uden varmt vand eller aircondition. Men det opvejes til fulde af den fantastiske beliggenhed omgivet af tæt jungle. Den eneste måde at komme frem til lodgen er med tømmerflåde (hvis vandstanden er lav) eller via en hængebro over nationalparkens flod. Efter indlogeringen serveres frokosten, og I kan slappe lidt af inden eftermiddagens oplevelser.

Ud på eftermiddagen bliver I hentet af en lokal mahout og hans elefant, der fører jer på en spændende ridetur gennem junglen. Efter cirka en time ankommer I til et rehabilitationscenter for de sjældne sumatraelefanter. Her hører I om centrets arbejde, og I får lov at hjælpe til, når elefanterne bader i floden. Turen tilbage til lodgen er en fin gåtur på omkring en halv time. Herefter er resten af dagen fri til nyde de skønne omgivelser på egen hold. Der er gode chancer for at se aber langs stierne omkring lodgen, eller forhør med personalet om de bedste steder at bade i floden. Når mødet sænker sig over Sumatra, servers middagen på lodgen, mens junglen forbereder sig til natten.

Indonesien - Sumatra - Bukit Lawang

Efter morgenmaden holder en jeep klar til at køre jer til et andet område af Gunung Leuser National Park, Bukit Lawang, der er berømt for sine orangutanger. Turen tager cirka to en halv time og går ad en bumlet offroad-vej gennem gummiplantager og jungle med smukke bjerglandskaber i horisonten. Før I ankommer til Bukit Lawang Eco Lodge, gøres der stop for at strække benene og nyde en frisk kokosdrink. Det sidste lille stykke foregår til fods over en hængebro, og inden længe kan I sætte jer til rette i lodgens restaurant og nyde en god frokost med udsigt til de frodige landskaber.

Herefter venter en spændende tur i motoriseret rickshaw – lokalt kaldet en bacak – gennem lokale landsbyer til et økologisk landbrug. Undervejs er der rig mulighed for at studere landsbylivet, og der gøres blandt andet holdt for at se, hvordan man laver brun sukker og tapper gummisaft. Tilbage på lodgen er resten af dagen fri til at nyde de frodige omgivelser i ro og mag.

Indonesien - Sumatra - Bukit Lawang

Denne morgen venter et af turens helt store højdepunkter, når I tidligt om morgenen begiver jer ind i nationalparken på udkig efter orangutanger. Med jer har I en lokal guide, der kender skoven indgående, og der går en tracker i forvejen for at lokalisere orangutangerne, der ofte bevæger sig over store afstande i skoven på jagt efter føde. Det første stykke af gåturen er ikke så udfordrende. Men for de friske er der mulighed for at fortsætte helt ind til et sted, hvor orangutangerne kan komme og få suppleret deres kost fra skoven med udlagt mad. Denne tur tager mellem to en halv og tre timer og går gennem krævende og til tider glat jungleterræn. Ved fodreplatformen har I god tid til at nyde synet af de sjældne og intelligente væsner, der er en af menneskets nærmeste slægtninge. Herefter går turen til fods og med tømmerflåde tilbage til lodgen.

Der er tid til et bad før frokosten på lodgen, hvorefter I sætter jer til rette i bilen med kurs mod Berasagi. Det er en flot tur, der tager jer fra lavlandsjunglen via Sembahe og Sibolangit mod højlandet 1.400 meter over havet. Her er naturen og kulturerne helt anderledes, og de kommende dage vil byde på et væld af eksotiske oplevelser.

Indonesien - Sumatra - Bukit Lawang

Morgenen starter med en byrundtur i Berastagi, der ligger for foden af det dramatiske bjerg Mount Sibayak. Blandt byens højdepunkter er den katolske kirke, St. Fransiscus, der bærer tydeligt præg af den lokale Batak-arkitektur, samt det farverige lokale frugtmarked. Markedet summer af liv i de tidlige morgentimer, og tropiske frugter fra hele området faldbydes i de mange boder.

Fra Berastagi sættes kursen mod verdens største kratersø, Lake Toba, der ligger dybt inde i højlandet. På vejen gøres blandt andet stop i landsbyen Dokan, der beboes af Batak Karo-folket. Landsbyen har adskillige traditionelel bygninger, og I hører blandt andet om Batak Karo-folkets bryllups- og begravelsesceremonier, som ofte varer i flere dage. En lokal familie byder velkommen til landsbyen og viser rundt i deres langhus, som de deler med op til seks andre familier.

Næste stop er det 120 m høje Sipiso-piso vandfald, hvor vandet fra en underjordisk flod flyder ud ad en klippehule og ned i Lake Toba. Det er her, I får de første indtryk af den enorme kratersø, der ligger omgivet af høje vulkanske vægge. Område er også kendt for de fascinerende folkeslag, der lever ved søen. Dette oplever I i landsbyen Pematang Purba, hvis traditionelle langhuse blev bygget på pæle for omkring 200 år siden og fungerede som bolig for de gamle Batak Simalungun-konger.

Fortsæt rundt om søen med et stop for at spise sen frokost på en lokal restaurant. Ved Parapat kører I om bord på færgen, der tager jer på en time lang sejltur til øen Samosir. Undervejs er der rig mulighed for at nyde udsigterne over den smukke kratersø. Ved ankomsten til Samosir er der kun en kort køretur til hotellet, Tuk Tuk Peninsula, hvor I indlogeres for natten. Herefter er aftenen til fri disposition.

Indonesien - Sumatra - Sipiso Piso Waterfall

Hele dagen bruges på at udforske øen. Dagens første mål er landsbyen, Ambarita, der er kendt for sine unikke stole og borde udskårne i sten. Disse blev brugt til ofringer. Men det forlyder også, at fjender og kriminelle i en ikke al for fjern fortid blev henrettet her, for derefter at blive spist.

Næste stop er landsbyen Simanindo, hvor I oplever den lokale Batak Toba-dans kaldet ”Tor-Tor”. I får også mulighed for at gå på opdagelse i den traditionelle landsby og kigge indenfor på det lille museum.

Fra Simanindo fortsætter I langs østkysten mod øens hovedby, Panguruan, hvor frokosten serveres på en lokal restaurant. Herefter fortsætter I op i bjergene til det sjældent besøgte område, Tele. Køreturen er i sig selv spændende, og udsigten over Lake Toba og Samosir Island fås ganske enkelt ikke bedre. Der er mulighed for en dukkert i en lokal varm kilde, hvis I ønsker det, inden turen går tilbage mod hotellet. Undervejs stopper I for at besøge øens traditionelle vævere, der fremtryller fantastiske mønstre på deres gamle væve. Sidst på eftermiddagen er I tilbage på hotellet, hvor resten af dagen er fri til udforskning på egen hånd.

Indonesien - Sumatra - Samosir Island

Den tidlige morgenfærge fører jer tilbage på fastlandet, hvor turen fortsætter mod Medan. Der er mulighed for at gøre stop for frokost (ikke inklusiv) i Perbaungan på vejen. Vel fremme i Medan bliver I kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves via Kuala Lumpur til Denpasar på Bali.

Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen og kørt til jeres hjem for de sidste 5 nætter – det lækre Alila Seminyak, der som navnet antyder ligger lige ned til den populære Seminyak Beach.

Bali - Alila Seminyak - Pool

Dagene er på egen hånd.
I hjertet af den trendy og eksklusive Seminyak Beach finder mand designer-hotellet Alila Seminyak. Det femstjernede resort ligger helt ned til stranden i den eksklusive by Seminyak med en perlerække af øens hotteste designerbutikker, gallerier, caféer og populære restauranter såsom Ku De Ta, Potato Head og La Lucciola lige udenfor døren.
Foruden en lækker pool med udsigt over havet og flotte fællesområde byder Alila Seminyak på moderne fitnesscenter, en smuk asiatisk spa-afdeling samt et væld af andre faciliteter. Skræddersyede udflugter til alle hjørner af øen kan arrangeres i receptionen, og i resortets restaurant fremtryller de dygtige kokke vidunderlig lokale specialiteter og internationale favoritter af de mange friske lokale råvarer.

Bali - Alila Seminyak - Beach Bar

Det er blevet tid til at tage afsked med Bali. I har hele dagen til rådighed til at fange de sidste solstråler eller foretage de sidste indkøb, inden I bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves via Singapore tilbage til København.

Der er ankomst til København tidlig morgen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København via Singapore til Medan og retur fra Denpasar
  • Flyrejse fra Medan til Denpasar
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • 1 nat på turistklasse hotel i Singapore
  • Singapore stopoverpakke inkl. gratis entré til adskillige attraktioner i Singapore, rabatter på restauranter, shopping m.m.
  • Al transport i privat bil med chauffør og lokal engelsktalende guide på Sumatra
  • Udflugter, aktiviteter og entréer ifølge program på Sumatra
  • 1 nat på Hotel Aryaduta el. lign. i Medan inkl. morgenmad
  • 1 nat på Jungle Lodge el. lign i Tangkahan inkl. morgenmad
  • 1 nat på Eco Lodge Bukit Lawang el. lign. inkl. morgenmad
  • 1 nat på Grand Mutiara el. lign. i Berastagi inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Tabo Cottages el. lign på Samosir Island inkl. morgenmad
  • 6 x frokost på Sumatra
  • 1 x middag i Tangkahan
  • Transport fra Denpasar Lufthavn til Alila Seminyak
  • 5 nætter i deluxe studio inkl. morgenmad på Alila Seminyak
  • Gratis shuttle service til Seminyak Square fra Alila Seminyak
  • Fri afbenyttelse af cykler på Alila Seminyak
  • Gratis WiFi på Alila Seminyak
  • Daglige yoga-lektioner fra 7:30 – 8:30 på Alila Seminyak
  • Alila Living badeprodukter på Alila Seminyak
  • Transport fra Alila Seminyak til Lufthavn
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Denpasar Lufthavn, ca. IDR 150.000 pr. person

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
17 dec 2018 - 10 jan 2019
ved 2 voksne
fra 24.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
11 jan 2019 - 31 mar 2019
ved 2 voksne
fra 22.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 apr 2019 - 15 jul 2019
ved 2 voksne
fra 23.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
16 jul 2019 - 15 sep 2019
ved 2 voksne
fra 24.695 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
16 sep 2019 - 16 dec 2019
ved 2 voksne
fra 23.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
17 dec 2019 - 10 jan 2020
ved 2 voksne
fra 25.395 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
11 jan 2020 - 31 mar 2020
ved 2 voksne
fra 23.495 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Indonesien

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Se lignende rejser

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Indonesien

Vi kender de skønneste steder i Indonesien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Inspiration

Du kan få mere inspiration til dine rejser i disse artikler.
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel