Familieferie til Dubai og Bali

Nyd udsigten fra verdens højeste skyskraber, shop i glitrende shoppingcentre, og udforsk ørkenklitterne i firehjulstrækker. Dubai har noget for enhver smag, og både børn og voksne kan se frem til en storbyferie udover det sædvanlige. Fra Dubai fortsættes til Bali, hvor du indlogeres på Intercontinental Hotel Bali. Hotellet ligger som en oase af luksus og forkælelse helt ned til Jimbaran-stranden, der er blandt øens absolut bedste. Dette er det perfekte sted at slappe af i den varme tropesol. Eller udforsk skønne Bali, der byder på himmelstræbende vulkaner, fantastiske templer, dybgrønne rismarker og en unik hinduistisk kultur. Rejsen er velegnet for både par og familier med børn.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Fra København flyver du direkte med Emirates til Dubai. Her indlogeres du på et luksuriøst hotel i hjertet af storbyen, hvor du kan hvile ud oven på rejsen.

Dagen er fri til at udforske denne eksotiske storby, der rejser sig af ørkensandet som en funklende oase. Dubai er fuld af kontraster. Her står overdådige moskeer og traditionelle vindtårne side om side med fremtidsagtige skyskrabere og millionvillaer på menneskeskabte øer. Gigantiske shoppingcentre lokker med internationale mærkevarer, og i de eksotiske basarer faldbydes guld og krydderier side om side med alverdens andre fornødenheder. På byens gourmetrestauranter serveres specialiteter fra hele verden, alt imens den søde duft af vandpiber siver ud af små, lokale caféer, hvor mænd iført de traditionelle hvide dragter ordner verdenssituationen over kopper med sød te. Muligheder er der masser af i Dubai. Nyd udsigten over byen fra verdens højeste bygning, Burj Khalifa, drik te på det ultraluksuriøse Burj al Arab og besøg den smukke Jumeirah-moské. Rejser du med børn, vil byens mange forlystelsesparker helt sikkert være et hit. Eller udforsk det traditionelle område Bastakia samt Dubai Creek, der bedst opleves om bord på en traditionel dhow. Helt andre oplevelser venter udenfor bygrænsen, hvor ørkenklitterne strækker sig mod horisonten. Tidligere fragtede kamelkaravaner værdifulde skatte gennem labyrinten af sand, men i dag er en god, solid firehjulstrækker den mest populære måde at udforske ørkenen på. Hvordan du vælger at bruge dagen er helt op til dig, og det er naturligvis muligt at forlænge opholdet, hvis du ønsker mere tid i Dubai.

Du har hele dagen til at udforske Dubai yderligere, inden du hen på aftenen bliver kørt til lufthavnen, hvorfra der flyves til Bali henover midnat.

Ved ankomsten til Bali bliver du hentet i lufthavnen og kørt den korte tur til Intercontinental Hotel Bali. Her indlogeres du for de kommende syv nætter, hvorefter resten af dagen er fri til at slappe af i de skønne, tropiske omgivelser. Eksempelvis med en middag på en af de mange fiskerestauranter langs Jimbaran-stranden, der lokker med dagens fangst, men solen forsvinder i havet mod vest.

Med syv nætter på Bali har du god tid til at nyde de dejlige omgivelser. Resortet ligger helt ned til den lækre Jimbaran-strand, der er blandt Balis absolut bedste badestrande. Men også resortet i selv indbyder til afslapning og forkælelse under tropiske himmelstrøg. Arkitekturen er tydeligt inspireret af Balis traditionelle vandpaladser. Bygningerne ligger spredt rundt i en enorm have med rislende vand, tropiske træer og duftende blomster, og der er god plads omkring de flotte poolområder, der flankeres af slanke palmer. Den balinesiske stil går igen i de flotte værelser, der er indrettet med egen balkon og alle moderne faciliteter.
Resortet byder naturligvis også på et væld af faciliteter såsom beach club, spa, fitnesscenter samt ikke mindre end seks swimmingpools. Rigtig meget er med prisen. Blandet andet yoga-lektioner og en 50-minutters massage. Du kan også se frem til en romantisk middag på en af resortets restauranter, hvor både det internationale og lokale køkken er særdeles velrepræsenteret.
Intercontinental Hotel Bali indbyder til afslapning. Men resortet er også en god base for udforskning af Balis fantastiske landskaber og spændende kultur. Øen er ikke større, end at alle dele af den kan nås på dagsture fra hotellet. Så der er rig mulighed for at udforske højlandets rismarker, templer og små landsbyer i løbet af dagen, og stadig være tilbage til den fantastiske solnedgang fra fiskerestauranterne på stranden.

Du har hele dagen til at nyde de sidste solstråler på Bali, inden du hen på aftenen bliver kørt til lufthavnen på Bali, hvorfra der flyves via Dubai tilbage til Danmark.

Der er ankomst til Danmark henover middag.

Bemærk: Rejsen skal bestilles senest 31. marts 2018

På Intercontinental Bali har 1 barn egen seng og 1 barn deler eksisterende seng på værelset.

Opgrader til den større duplex suite Intercontinental Bali:
Pris pr. person i perioden 7. januar 2017 – 31. marts 2018: Kr. 1.000,-
Pris pr. person i perioden 1. april 2018 – 31. august 2018: Kr. 1.500,-

 

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Bali via Dubai t/r
  • Privat transport fra Dubai Lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter på førsteklasses hotel i Dubai
  • Privat transport fra Denpasar lufthavn til Intercontinental Bali t/r
  • 7 nætter i resort classic room inkl. morgenmad
  • Drikkevarer ved ankomst (2 øl, 3 sodavand og 3 juice)
  • Gratis intro-lektion til Yoga ifølge hotellets program
  • Gratis massagelektion ifølge hotellets program
  • Daglig adgang til “Planet Trekkers” for 2 børn
  • Gratis Wi-Fi
  • Tidlig check ind og sen check out adgang til Sayana Lounge
  • Adgang til fitness-center, sauna og jacuzzi
  • 1 x 3 retters middag på Jimbaran Garden, KO eller Bella Cucina for 2 voksne
  • Daglig gelato-is til børnene
  • 2 x vouchers til pizza
  • 1 x 50 minutters balinesisk massage for 2 voksne
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Denpasar Lufthavn, ca. IDR 150.000 pr. person

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
7 jan 2018 - 31 mar 2018
ved 2 voksne
Kontakt os for pris
Ved 2 voksne og 2 børn under 12 år
fra 11.500 kr.
1 apr 2018 - 30 jun 2018
Kontakt os for pris
fra 12.500 kr.
1 jul 2018 - 31 aug 2018
Kontakt os for pris
fra 13.200 kr.
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Familieferie til Dubai og Bali

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03, skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter om dine ønsker og få masse af gode råd og tips.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynder at glæde dig.

Se lignende rejser

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Indonesien

Vi kender de skønneste steder i Indonesien og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Artikler

Få inspiration til dine rejser
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel