Bali fra øst til vest

Oplev 3 forskellige sider af Bali på denne rejse fra øst til vest. Alle steder bor I på de lækre design- og livsstilshoteller “Alila”, der er kendt for deres høje standard og ikke mindst personlige service. Rejsen starter på Balis rolige østkyst med 3 nætter på det dejlige Alila Manggis inden I fortsætter til centrum af øen, hvor 3 nætter venter på det lækre Alila Ubud, der ligger smukt omgivet af frodig natur lidt uden for kunstnerbyen Ubud. Rejsen slutter med 5 nætter lige ned til stranden på det nyåbnede Alila Seminyak, – et område med en perlerække af øens hotteste designerbutikker, gallerier, caféer og populære restauranter såsom Ku De Ta, Potato Head og La Lucciola lige udenfor døren.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Se video fra Alila Manggis

Dagsprogram

I flyver direkte til Singapore, hvor I ankommer den efterfølgende morgen.

I Singapore skifter I fly og fortsætter mod Bali. Ved ankomsten bliver I hentet i lufthavnen af jeres privatchauffør og kørt til jeres første hjem på “gudernes ø” – det dejlige Alila Manggis på Balis upsolerede østkyst. Efter tjek ind er dagen til fri disposition til at nyde de smukke omgivelser og slappe af ved poolen oven på den lange flyrejse.

Alila Manggis ligger i en skøn plantagelignende have med plæner med udsigt til havet få kilometer fra kystbyen Candidasa. Midt i den grønne plæne ligger den store swimmingpool. Hotellets nærmeste nabo er en kokosnødplantage. I bor på superior-værelse, hvorfra I gennem palmetræernes toppe skimter det hav, som gemmer på et af Balis smukkeste koralrev. Værelset er stilfuldt indrettet med et lokalt præg af mørkt træ, hvide vægge og smukke tekstiler. Her vil I opleve den enestående balinesiske service og den afslappende atmosfære. I den overdækkede restaurant bruges frugt og grønt fra hotellets egen have, der dyrkes efter økologiske principper, og der er masser af muligheder for at deltage i et balinesisk madlavningskursus.
Området indbyder også til spændende ture bl.a. på mountainbike og til fods. I møder balineserne i deres hverdag, når de med øvede hænder fletter kurve, driver ænderne gennem rismarken for at bekæmpe skadedyr eller fisker med net fra udriggerbåde.

Efter morgenmaden går turen mod det centrale Bali og kunstnerbyen Ubud. Den smukke køretur bringer jer gennem små landsbyer og maleriske rismarker, inden I efter et par timers kørsel befinder I jer omgivet af skøn natur lidt uden for byen Ubud på det dejlige Alila Ubud, hvor de næste 3 nætter tilbringes.

I kort afstand fra kunstnerbyen Ubud ligger det unikke luksushotel Alila Ubud. Hotellet ligger på en højderyg med udsigt ned til Ayung-floden og indgår som en naturlig brik i det maleriske landskab mellem rismarker og udslukte vulkaner. Stilen er moderne minimalistisk blandet med lokale træsorter. I superior-værelset har I egen balkon, hvorfra I kan nyde udsigten ned mod floden og den frodige dal. Den prisbelønnede swimmingpool ligger dramatisk på det yderste af klippen, og vandet, der skvulper over kanten, synes nærmest at ende i floden. Personalet er som landets befolkning: smilende, gæstfrie og giver jer en service i absolut særklasse. Her, tilbagetrukket fra den hektiske hverdag, hersker en stilhed, som kun bliver brudt af vindens raslen i trækronerne og cikadernes sang.Fra hotellet arrangeres et væld af aktiviteter såsom soft trekking i de omkringliggende rismarker, madlavningskurser – og trænger man til lidt forkælelse af krop og sjæl, kan spa’en varmt anbefales.

Tiden er kommet, hvor I skal vinke farvel til Balis grønne rismarker og bevæge jer mod de gyldne sandstrande i syd. Når tid er, bliver I kørt fra Alila Ubud til det nyåbnede Alila Seminyak på den sydvestlige spids af øen. Seminyak er stedet for dem, der ønsker eksklusivitet kombineret med masser af muligheder for shopping og dejlige restauranter.

Med åbningen af Alila Seminyak på Balis sydvestkyst i september 2015 sættes der atter nye standarder for moderne luksus på den vidunderlige tropeø. Beliggenheden er tilmed perfekt. Det femstjernede resort ligger helt ned til stranden i den eksklusive by Seminyak med en perlerække af øens hotteste designerbutikker, gallerier, caféer og populære restauranter såsom Ku De Ta, Potato Head og La Lucciola lige udenfor døren.
Alila Seminyak byder på 240 værelser og suiter indrettet i moderne asiatisk stil tilført masser af komfort og vanedannende luksus. Den udprægede brug af træ og tropisk vegetation fuldender designet og giver resortet et organisk og afslappet udtryk, der hurtigt får pulsen ned. Alle værelser og suiter har naturligvis egen terrasse, et indbydende badeværelse og wi-fi.
Foruden en lækker pool med udsigt over havet og flotte fællesområde byder Alila Seminyak på moderne fitnesscenter, en smuk asiatisk spa-afdeling samt et væld af andre faciliteter. Skræddersyede udflugter til alle hjørner af øen kan arrangeres i receptionen, og i resortets restaurant fremtryller de dygtige kokke vidunderlig lokale specialiteter og internationale favoritter af de mange friske lokale råvarer.
Resortet gør tilmed et stort arbejde for at mindske miljøpåvirkningen. Mange byggematerialer er genbrug, regnvandet indsamles, og solenergi bruges i størst mulig udstrækning. Så I kan roligt nyde de vidunderlige omgivelser med god samvittighed.

Når tid er bliver I hentet på hotellet og kørt til lufthavnen i Denpasar, hvorfra I flyver via Singapore tilbage til København.
Det er naturligvis muligt at gøre stop i Singapore og opleve denne spændende storby, hvis man ønsker det.
Læs mere om Stopover i Singapore her.

I ankommer til København tidlig morgen.

Bemærk:
Rejsen skal bestilles minimum 60 dage før afrejse!
Ved bestilling under 60 dage før afrejse, vil der forekomme et tillæg.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse med Singapore Airlines fra København til Bali t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Privat transport fra Denpasar lufthavn til Alila Manggis
  • 3 nætter i superior værelse på Alila Manggis inkl. morgenmad
  • 1 x balinesisk middag for 2 personer på Alila Manggis
  • Gratis shuttle service fra Alila Manggis til Candidasa
  • Daglig eftermiddagsthe/kaffe med balinesiske kager på Alila Manggis
  • Gratis Wi-Fi på Alila Manggis
  • Privat transport fra Alila Manggis til Alila Ubud
  • 3 nætter i superior værelse på Alila Ubud inkl. morgenmad
  • 1 x balinesisk middag for 2 personer på Alila Ubud
  • Gratis shuttle service fra Alila Ubud til Ubud centrum
  • Daglig eftermiddagsthe/kaffe med balinesiske kager på Alila Ubud
  • Gratis Wi-Fi på Alila Ubud
  • Privat transport fra Alila Ubud til Alila Seminyak
  • 5 nætter i studio værelse på Alila Seminyak inkl. morgenmad
  • 1 x middag for 2 personer på Alila Seminyak
  • 60 minutters Alila Spa behandling på Alila Seminyak
  • Gratis shuttle service fra Alila Seminyak til Seminyak Square
  • Daglig eftermiddagsthe/kaffe med balinesiske kager på Alila Seminyak
  • Gratis Wi-Fi på Alila Seminyak
  • Privat transport fra Alila Seminyak til Denpasar lufthavn
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge
  • Lokal afrejseskat fra Denpasar Lufthavn, ca. IDR 150.000 pr. person

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
6 jan 2018 - 15 jul 2018
16 sep 2018 - 31 okt 2018
ved 2 voksne
fra 16.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
16 jul 2018 - 15 sep 2018
fra 18.595 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
0
      
      

Sådan bestiller du en rejse til Bali

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail, chat med os eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Se lignende rejser

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Bali

Vi kender de skønneste steder i Bali og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel