Oplev Ngapali og omegn med MarcoPolo

Burma har 2.000 km kridhvide sandstrande ud til Den Bengalske Bugt og Andamanerhavet, og set i turistmæssig sammenhæng er alle disse pragtfulde strande fuldstændigt uspolerede.

Så drømmer I om at komme væk fra det hele og have masser af hvidt sand, vajende palmer og vidunderligt varmt vand, er Ngapali Beach stedet. Her er det også muligt at sejle ud til nogle af de små øer langs kysten for at snorkle og solbade.

Det vestlige Burma byder også på Sittwes hyggelige markedsliv og byen Mrauk U, der er fuld af kulturelle skatte.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige luksusrejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine unikke ønsker

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Oplevelser i Ngapali og omegn

Sittwe

Havnebyen Sittwe ligger flot ud til Kaladanfloden. Et godt sted at starte jeres udforskning af byen kunne være ved den to kilometer lange promenade langs floden. På vandet ligger både for anker, og langs vejen frister små butikker de mange mennesker, der altid er at finde på promenaden.

Besøg også et af byens travle markeder, der dog er mest aktive om morgenen. Men selv op ad dagen vil I ofte kunne se fiskere faldbyde nattens fangst til de lokale byboere, alt imens bønder fra de omkringliggende landsbyer handler fornødenheder til livet på landet.

Sittwe har naturligvis også adskillige templer, og særlig Paya Gyi er et besøg værd. Her kan I se den 100 år gamle buddha-statue med et forgyldt ansigt. Sittwe er med rette berømt for sine solnedgange, og intet besøg i Sittwe er fuldendt uden at I har nydt dette skue sammen med de lokale.

Mrauk U

Byen Mrauk U var hovedstad i delstaten Rakhine fra det 15. til det 18. århundrede. Inden for de gamle bymure er utallige forladte smukke templer.

Besøg for eksempel pagoden Zee Nar Manaung, klosteret Bandoo Hla og templet Kothaung, der siges at rumme omkring 90.000 Buddha figurer, hvoraf nogle på forunderlig vis minder meget om dem, man finder ved det store buddhistiske tempel Borobodur på den indonesiske ø Java.

Tag også et smut forbi det lokale museum, der rummer en fin samling af sten med inskriptioner samt smukke buddhafigurer i Rakhine-stil.

Ngapali

Burma har 2.000 km kridhvide sandstrande ud til Den Bengalske Bugt og Andamanerhavet, og set i turistmæssig sammenhæng er alle disse pragtfulde strande fuldstændigt uspolerede.

Så drømmer I om at komme væk fra det hele og have masser af hvidt sand, vajende palmer og vidunderligt varmt vand, er Ngapali Beach stedet. Her er det også muligt at sejle ud til nogle af de små øer langs kysten for at snorkle og solbade. Hvis I er til dybhavsfiskeri, er Ngapali det rette sted.

Snak Ngapali med os - tættere på dit eventyr

Peter Schou deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel