Rejser til Mandalay og omegn

Mandalay er Burmas kulturelle hjerte. Byen var Burmas sidste hovedstad, inden briterne tog magten over landet, og utallige templer, pagoder og paladser vidner endnu om Burmas seneste guldalder.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Rejseforslag

  • Erfaring

    Mere end 35 års erfaring i eventyrlige luksusrejser

  • Flexibilitet

    Din rejse sammensættes efter dine unikke ønsker

  • Rådgivning

    Fra Danmarks bedste rejsekonsulenter

  • Viden

    Vi kender rejsemålene og hotellerne indgående

  • Spar tid

    Spar tid og lad os ordne det praktiske

  • Sikkerhed

    Vi er der for dig. Både før, under og efter rejsen

Oplevelser i Mandalay og omegn

Mandalay

Det var Rudtard Kipling, der gjorde Mandalay verdensberømt med sangen ”På den vej til Mandalay”. Ironisk nok nåede Kipling aldrig dertil. Mandalay var Burmas sidste hovedstad, inden briterne tog magten over landet og de omkringliggende kongebyer.

Mandalay Hill skal opleves sidst på eftermiddagen, når solen kaster sine stråler ind over Mandalays gyldne pagoder. Turen til fods med bare fødder tager en god halv time ad 1.700 trappetrin.

Det er hyggeligt at gå langs voldgraven til kongepaladset, der ligger som en lille ø midt i byen. Det rigtige palads blev ødelagt under Anden Verdenskrig ved en tragisk fejltagelse, men i dag er paladset blevet genopbygget som en kulisse, der giver en fornemmelse af paladsets storslåede proportioner. Paladset dækker i dag et område på fire kvadratkilometer, så I kan ikke undgå at passere det flere gange under jeres besøg i Mandalay.

Pyin U Lwin

Omkring 70 kilometer fra Mandalay i 1.100 meters højde ligger den tidligere britiske Hill Station, Pyin U Lwin. Her kunne den britiske overklasse flygte til, når varmen i Mandalay blev for uudholdelig. I Pyin U Lwin gjorde englænderne, hvad de kunne for at bringe et lille stykke af hjemlandet til Burma. Britiske huse blev bygget langs byens hovedgade, og små hytter ligger stadig rundt om i bakkerne omkring byen. Mange af husene står endnu og rummer blandt andet tehuse og konditorier.

The Church of the Immaculate Conception pryder stadig byen, og efter Første Verdenskrig anlagde den britiske oberst May den berømte botaniske have. For nogle kunne det ikke blive britisk nok, og den dag i dag efterligner klokketårnet Purcell Tower endnu klokkespillet fra Big Ben i London.

Det er dog ikke britisk det hele. Byen rummer også flere burmesiske templer og et kinesisk tempel. Blandt de burmesiske er Naung Kan Gyi Paya, hvorfra I har en smuk panoramaudsigt over byen. En golfbane er blandt de nyere tiltag i byen, og uden for Pyin U Lwin finder I adskillige smukke vandfald. Burmas bedste kaffe produceres desuden i disse bakker, og grundet sit kølige klima er Mandalays jetset igen begyndt at valfarte til byen.

Monywa

De færreste mennesker har hørt om Monywa, og det er da også kun meget få turister, der finder vej til denne by tre timers kørsel vest for Mandalay. Monywas beliggenhed ned til Chindwin floden har gjort byen til en vigtig handelsby for landbrugsprodukter, men det er i højere grad byens åndelige liv, der gør den et besøg værd.

Klostrene i Monywa er vilde med Buddhaer. Her er Buddhaer i tusindvis og i alle tænkelige størrelser. Flest Buddhaer findes dog i byens hovedtempel; det multipastelfarvede ThanBuddhay Paya. Templet ligner ingen andre buddhistiske templer, og det siges, at denne unikke bygning rummer ikke færre end 582.357 buddhafigurer. Monywa er en fantastisk oplevelse for alle med interesse i buddhisme og arkitektur, men byen giver også et godt billede af, hvordan en typisk burmesisk by uden ret mange turister tager sig ud.

Snak Mandalay med os - tættere på dit eventyr

Margit Jensen deler din rejselyst og kender de skønneste steder i verdens afkroge. Det er op til dig, om vi skal arrangere rejsen sammen med dig, for dig eller om du blot ønsker inspiration og rådgivning. Tøv ikke med at booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel