Kota Kinabalu & Tunku Abdul Rahman

Som en introduktion til delstaten Sabah på Borneo tilbringer I to nætter i Kota Kinabalu og besøger den smukke marinepark ud for byen, Tunku Abdul Rahman, hvor der vil være rig mulighed for at få en forsmag på regnskoven mens I vandre gennem mangroverne og afsluttende tilbringer tiden med at snorkle ud for den kridhvide sandstrand.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

Som en introduktion til delstaten Sabah på Borneo tilbringer I to nætter i Kota Kinabalu, der er hovedstad i Sabah. Byen har tidligere heddet både Jesselton og Api Api, men den fik navnet Kota Kinabalu, da Malaysia i 1957 blev selvstændigt. I daglig tale bliver byen dog blot kaldt »K.K.« af de lokale. Kota Kinabalu ligger på et fladt område med Det Sydkinesiske Hav og Tunku AbIl Rahman National Park på den ene side og Crocker Ranges med Mount Kinabalu på den anden side. Byen er Sabahs økonomiske kraftcenter og er med ca. 300.000 indbyggere også den største. Selvom byen er præget af et aktivt forretningsliv, er der også plads til parker og muséer. I Monsopiad Cultural Village (Kampung Monsopiad) kan I opleve nutidige præsentationer af Sabahs oprindelige hovedjægerkultur, der er repræsenteret gennem de to oprindelige stammer Kadazan og Dusun. Kulturlandsbyen er opkaldt efter den legendariske hovedjæger og kriger, Monsopiad. I det nærliggende Likas Bay, nord for byen, ligger Kota Kinabalu City Bird Sanctuary. Reservatet strækker sig over knap 30 ha, og her ligger den sidste rest af mangroveskoven, der tidligere dækkede det meste af kyststrækningen i området. Ved ankomsten til Kota Kinabalu kører I til det centralt beliggende Promenade-hotel. Resten af dagen er fri til at lære byen bedre at kende.

Et sandt tropisk paradis venter blot en kort sejltur fra K.K. Her brydes det safirgrønne vand af en gruppe smukke øer – hver med sit særpræg. Sammen udgør de den spektakulære Tunku Abdul Rahman National Park, der er dagens mål. Fra morgenstunden står I til søs og sejler ud i herlighederne. Første stop er øen Gaya Island, hvor I kan vandre en tur ad stierne gennem mangroveskoven. Måske er I heldige at få et glimt af skovens makake-aber. Gaya er også kendt for sin befolkning af ø-malayer, hvis landsbyer er bygget på pæle i vandet, som der er tradition for på Borneo. Fra Gaya Island fortsætter I til Sapi Island, der er omgivet af et koralrev. Efter frokost får I rig lejlighed til at udforske den farvestrålende undervandsverden med dykkermaske og snorkel, indtil I sidst på eftermiddagen sejler tilbage til Kota Kinabalu.

Jeres ophold slutter efter morgenmaden, hvor det er tid til at tjekke ud og fortsætte jeres rejse fra Kota Kinabalu.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Borneo

Vi kender de skønneste steder i Borneo og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transport fra Kota Kinabalu Lufthavn til hotel t/r
  • 2 nætter på Horizon Hotel inkl. morgenmad
  • Heldagstur til Gaya og Sapi Islands inkl. frokost

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Rejseforedrag om Borneo

Drømmer du om at opleve Borneos rige natur, spændende kulturer og fantastiske dyreliv? Så kom til foredrag og hør om de mange muligheder på verdens 3. største ø. I løbet af aftenen får du også svar på en masse praktiske spørgsmål om at rejse på Borneo.

Læs mere
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel