6 dages safari i Sabah

Fantastisk dyreliv og uberørt tropisk regnskov venter på denne 6-dages rejse gennem Borneos vilde natur. I starter med mangroveskovene ved Abai, hvorefter turen går videre til næseaber og orangutanger i Sukau. Rejsen fuldendes med et ophold i Danum Valley, der byder på Borneos ældste regnskov og et rigt dyreliv.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Sandakan bliver du kørt til Sepilok Orangutang-rehabiliteringscenteret, hvor man tager sig af orangutanger, der af forskellige årsager ikke kan klare sig selv. På centeret lærer orangutangerne de færdigheder, de behøver, for at kunne klare sig selv i naturen. Sidste skridt på den lange rejse er et beskyttet regnskovsområde, hvor der bliver lagt mad ud som supplement til den kost, de selv finder i skoven. Det er en stor oplevelse at se orangutangerne komme til syne fra skoven for at tage for sig af retterne. Orangutangerne er desværre ikke de eneste truede dyr. Også Borneos bjørnene har brug for hjælp, hvilket du hører om under et besøg på et center for malajbjørne.

Nu er det tid at lede efter dyrene i fri natur. Så turen fortsætter med båd op ad Kinabatangan-floden mod Abai, hvor du skal overnatte. Det er en flot tur på omkring en time gennem mangroveskove. Ved ankomsten til Abai nydes frokosten, hvorefter der er tid til at udforske område via en række gangbroer.

Sidst på eftermiddagen sætter du dig igen til rette i båden, og sammen med en naturguide sejler du dybere ind i skoven på udkig efter næseaber, fugle, reptiler og de mange andre dyr, der lever mellem træerne. først når ildfluerne begynder at danse i den varme tropeluft, vender du tilbage til lodgen og den ventende middag. Efter middag er der mulighed for at følge med guiden rundt på gangstierne på udkig efter insekter, fugle og nattens øvrige væsner.

I det tidlige morgengry sejler du ud på Pitas-søen på udkig efter dyrelivet. Herefter venter morgenmaden tilbage på lodgen efterfulgt af et besøg i en lokal landsby, hvor du kan plante et træ og derved bidrage til arbejdet med at oprette Borneos regnskove.

Tilbage i båden sættes kursen dybere ind i junglen til landsbyen Sukau. Regnskoven omkring Sukau er et af Borneos mest enestående naturområder, og disse dybe skove og utallige floder danner grundlag for et både rigt og varieret dyreliv. Så du kan sagtens være heldig at se dyr langs floden.

Vel fremme ved din lodge bliver du indlogeret for de kommende to nætter. Der er tid til at slappe lidt af og nyde stedet, inden det er tid til endnu en sejltur på floderne om eftermiddagen. Sukau er særlig kendt for sit dyreliv, og med lidt held er der gode muligheder for at opleve både næseaber, orangutanger, krokodiller, eksotiske fuglearter og måske endda de sjældne pygmæ-elefanter i deres naturlige omgivelser.

Vågn op til lyden af gibboner og næsehornsfugle, inden du tager på en spændende udflugt til Ox Bow Lake. Her har du mulighed for at opleve det enestående dyreliv og den helt specielle stemning der er om morgenen ved Sabahs længste flod. Er du rigtig heldig, fanger du et flygtigt glimt af de sjældne pygmæ-elefanter, der har tilpasset sig et liv i regnskoven. tilbage på lodgen venter nogle timers afslapning, inden eftermiddagen byder på endnu en sejltur i junglen. Først ved mørkets frembrud vender du tilbage til lodgen, hvor middagen står klar.

 

Efter morgenmaden er der afgang fra Sukau mod byen Lahad Datu, der er udgangspunktet for rejsen videre ind i Borneos ældste regnskov, Danum Valley. Turen går gennem regnskoven mod den fremragende Borneo Rainforest Lodge, der ligger ned til floden et godt stykke inde i Danum Valley. Området ligger langt fra menneskelige bosættelser, hvilket betyder at der aldrig har været intensiv jagt i området. Dette har betydet, at stedet har fået ry for at være et af de bedste steder at se vilde dyr og fugle. Desuden har du mulighed for at opleve regnskoven fra en helt anden vinkel, fra en af de mange fabelagtige hængebroer, som er udbygget de senere år og når op i 30 meters højde. Efter indtjekning og en kort orientering om de næste dages aktiviteter, nydes frokosten, inden du om eftermiddagen begiver dig op på en af hængebroerne. Hvis vejret tillader det, vil du have mulighed for at tage på nat-safari og observere livet i regnskoven efter mørkets frembrud.

Malaysia - Borneo - Sabah - Danum Valley

Efter en god omgang morgenmad, vil dagen byde på forskellige vandreture i Danum Valley. Først begiver du dig ad Coffin Trail, der fører op til en af de tidligere hovedjægeres begravelsespladser, hvor du samtidig kan nyde en fantastisk udsigt ud over Danum. Efter en lækker frokost tilbage på lodgen, begiver du dig igen ud på vandretur, denne gang ad Segama Trail og East Trail, hvor du kan opleve områdets storslåede natur og fantastiske dyreliv. Aftenen bruges på at udforske regnskoven, hvor du efter aftensmaden begiver dig ud i det 438 kvadratkilometer store område, der indeholder noget af det fineste og bedst bevarede lavlandsregnskov i hele Sabah. Her kan du udforske områdets unikke dyreliv, hvor du med lidt held kan opleve både banteng okser, aber, bjørne, flyveegern, plettede træleoparder og de meget truede sumatra næsehorn. Området byder desuden på over 300 forskellige fuglearter og 200 forskellige træarter, så der skulle være mulighed for at opleve den tropiske lavlandsregnskov på bedste vis.

Malaysia - Borneo - Sabah - Danum Valley

Nyd det sidste glimt af regnskoven fra en af de mange hængebroer, inden det er tid til at tage afsked med Danum Valley. Her vil du blive transporteret til Lahad Datu lufthavn, hvorfra du kan fortsætte din videre rejse rundt på Borneo.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Borneo

Vi kender de skønneste steder i Borneo og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Al transport
  • Guidede ture med engelsktalende guide
  • 1 nat på Abai Jungle Lodge
  • 2 nætter på Kinabatangan Riverside Lodge
  • 2 nætter på Borneo Rainforest Lodge
  • 5 x morgenmad, 6 x frokost, 5 x middag

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Rejseforedrag om Borneo

Drømmer du om at opleve Borneos rige natur, spændende kulturer og fantastiske dyreliv? Så kom til foredrag og hør om de mange muligheder på verdens 3. største ø. I løbet af aftenen får du også svar på en masse praktiske spørgsmål om at rejse på Borneo.

Læs mere
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel