Orangutangernes verden på Borneo er under forandring

Borneos største attraktion er uden tvivl naturen, og øen har både dyr og planter, der ikke findes andre steder i verden. Gennem tiden har de tilpasset sig deres omgivelser, og nogle har udviklet sig til helt unikke arter. Både næseaber, de sjældne sumatra-næsehorn, træleoparder og pygmæ-elefanter lever i Borneos skove, som de deler med næsehornsfugle, gibbonaber og et væld af andre dyr. Deriblandt naturligvis den mest ikoniske af dem alle; orangutangen.

Men trods sin berømmelse går Borneos orangutanger en usikker fremtid i møde. Store dele af Borneo er stadig meget uberørt af turisme og den globale udvikling. Men andre dele af øen gennemgår i disse år en ubæredygtig udvikling, og specielt skovfældning er ødelæggende for øens unikke natur og dyreliv. Skovene fældes i hast, både legalt og illegalt, for at udvinde mineraler, og træerne sælges til hele verden. Det altoverskyggende problem er den øgede efterspørgsel på palmeolie, der blandt andet bruges i rigtig meget forarbejdet mad. Også en stor del af det forarbejde mad, vi kan købe i Danmark indeholder palmeolie. Efterhånden er en tredjedel af varerne på hylderne i de danske supermarkeder produceret med palmeolie.

På Borneo bliver der dagligt ryddet store områder af skov for at gøre plads til oliepalmeplantager Det er kritisk både lokalt og globalt at regnskoven ryddes. Skoven fungerer nemlig som en af de bedste kilder til at opsuge den CO2, der belaster klimaet og skaber globale klimaforandringer. Derudover betyder det mindre leveområder for orangutangerne, der ikke er i stand til at bo i de nye plantager. Plantagerne ser måske frodige ud. Men når der kun plantes én type træ, hektar efter hektar, forsvinder den livsnødvendige biodiversitet. En opgørelse viser, at der i dag kun lever et sted mellem 70.000 og 100.000 orangutanger på Borneo. Det tal er hurtigt faldende, og i dag er situationen så kritisk, at man i 2016 forudså, at orangutanger vil være udryddet i naturen inden for 10 år, hvis udviklingen ikke stoppes.

 

Rehabiliteringscentre for orangutanger

Heldigvis er der mange dedikerede naturelskere, der arbejder intensivt for at sikre, at det ikke sker. Både ved at presse industrien til at investere i bæredygtig palmeolie, så den massive skovfældning kan stoppes, og ved at forsøge at sætte ind mod illegal skovrydning, jagt på orangutanger og andre ulovlige aktiviteter. Derudover er der oprettet flere rehabiliteringscentre på øen, hvor man tager sig af forældreløse orangutanger eller orangutanger, der af andre årsager ikke kan klare sig selv. Her lærer de en række færdigheder, der skal til for at kunne klare sig selv i regnskoven. Det er en hård proces, og ikke alle formår at vende tilbage til et frit og naturligt liv. Men det er også et livsbekræftende arbejde, og det er en sejr, hver gang en orangutang sættes tilbage i junglen. Takket være centre som disse, og det øgede fokus på bæredygtig palmeolie, er der stadig håb for orangutangerne.

På de fleste af vores rejseforslag til Borneo besøger du et af disse rehabiliteringscentre, hvor du hører om arbejdet og oplever nogle af de orangutanger, der bor på centeret. Ved at besøge rehabiliteringscentrene støtter du projektet, og du får en unik mulighed for at komme tæt på en af menneskets nærmeste slægtninge.

Rejser til Borneo med MarcoPolo

 

Hvor kan du opleve orangutanger i fri natur?

Det er en stor oplevelse at komme tæt på orangutangerne i rehabiliteringscentrene, men noget helt andet er det naturligvis at opleve orangutangerne i fri natur. Heldigvis er der stadig gode muligheder for det, hvis man ved, hvor man skal kigge. Blandt de absolut bedste områder er Sukau i staten Sabah i det nordlige Borneo. Her gennemskæres regnskove af mægtige floder, hvor dyrene ofte kommer ned for at drikke i det tidlige morgengry og sidst på eftermiddagen. Det gælder ikke kun orangutanger. Også næseaber, krokodiller og næsehornsfugle ses ofte på sejlture gennem skoven, og med held får du måske øje på nogle af områdets sjældne regnskovselefanter.

Et andet rigtig godt område er Danum Valley. Regnskoven her er knap så kendt og besøgt som Sukau, men dyrelivet er helt forrygende. I modsætning til Sukau findes kun få større vandveje, så turene på udkig efter dyrene foregår typisk til fods og ikke i båd. Desuden har man nogle steder forbundet trætoppene med hængebroer, så du kan komme helt tæt på livet i regnskovens tag.

Er du virkelig til eventyr, er det nu muligt at udforske Tanjung Puting-nationalparken i den indonesiske del af Borneo kendt som Kalimantan. Her er der meget få faciliteter for rejsende, så du bor på en husbåd, der udforsker det store netværk af floder på udkig efter orangutanger. Man regner med, at omkring 5.000 til 6.000 vilde orangutanger lever i nationalparken side om side med et væld af andre dyr. Undervejs besøger du flere fodringsplatforme. Her kan orangutanger, der er ved at vænne sig til et liv i naturen, få lidt hjælp til at finde føde nok. Det giver også mulighed for at tjekke, om dyrene klarer sig i naturen.

Nedenfor har vi samlet et par rejseforslag, hvor du kan læse mere om hvert af disse steder.

Facts om orangutangen

Orangutanger bliver hos deres mor længst af alle dyr, udover mennesket. Hvilket er med til at true dem. Både fordi det tager mange år at lære de færdigheder, der skal til for at overleve i junglen. Men også fordi de ikke får den første unge, før de er teenagere, og der efterfølgende går 8 år mellem hver graviditet. Dette er den længste periode mellem graviditeter hos noget pattedyr, inklusiv mennesket. De lever dog længe. I naturen bliver orangutanger typisk mellem 35 – 40 år, hvis de får lov at leve i fred. I fangenskab er orangutanger observeret at leve i op til 50 år.

Mennesker og orangutanger deler hele 97% DNA, og orangutanger er utrolig intelligente og opfindsomme. Hver aften bygger de en rede i trætoppene, hvor de sover. De skal også kunne kende forskel på utallige planter og vide, hvor de forskellige arter gror, samt hvornår de er i sæson. Dette kendskab til naturen er vigtigt, så de ikke spiser noget, de ikke kan tåle, og så de kan finde føde hele året.

Derudover kan man se nogle imponerende eksempler hos orangutanger, der er vokset op på rehabiliteringscentrene. Her har de tilegnet sig egenskaber blot ved at se på de ansatte i situationer, der slet ikke var rettet mod orangutangerne. Der er eksempler på, at orangutanger har taget en sav op og er begyndt at save i træ. De har også kastet sig over at vaske tøj, og man har endda observeret en orangutang padle rundt i en båd. Det er selvfølgelig ikke meningen, at de skal oplæres i disse færdigheder. Men det siger noget om, hvor kvikke de er, og hvor vigtigt det er, at de kan blive i deres naturlige omgivelser frem for at blive præget af mennesker. Derfor er det et stort arbejde at opfostre orangutangunger, og uden rehabiliteringscentrene ville de forældreløse unger næppe kunne overleve, og slet ikke få mulighed for at vende tilbage til naturen.

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel