Mail fra hjemvendt rejsende til Java og Bali

Når man har besøgt Bali i 1992 og er blevet friet til i Ubud – er det naturligt, at ville gense øen, når man skal fejre sølvbryllup. Det gjorde vi, men med den ekstra krølle på turen også at besøge Java i en uge med privat guide og chauffør. Herefter fulgte 2 uger på Bali med bopæl på flere forskellige destinationer.

Eksotiske Java

Java er bestemt et besøg værd. Her finder man det OPRINDELIGE i forhold til kultur, såsom møbelproduktion, skyggedukker, produktion af batik o.s.v. Den helt store forskel på Java og Bali er religion. Islam er meget udbredt på Java, og der høres flere gange dagligt bøn i højttalere. Man bliver sågar vækket om natten. Der er utroligt mange moskeer, men ellers ligner naturen meget Bali med skønne rismarker og templer. Befolkningen er lige så skøn som på Bali med stor hjælpsomhed og højt serviceniveau.

Med højdepunkter som templerne Borobodur (buddistisk) og Prembanan (hinduistisk), der begge er på Unescos kulturarvsliste, samt vulkanerne Bromo og Ijen er Java noget helt for sig selv.

Rejser til Indonesien - Java - Mt Bromo

Indonesien – Java – Mt Bromo

Fantastiske Hanging Gardens på Bali

Gensynet med Bali var noget helt specielt. Ubud var næsten uigenkendeligt. Hvor der før bare var rismarker og små grusstier – er der nu mange butikker og asfalterede veje. Sådan er udviklingen gået, for at kunne stå mål med turisternes ønsker.

Højdepunktet på Bali for os var at besøge resortet Hanging Gardens. Dette fuldstændigt fantastisk smukke sted oppe i bjergene med exceptionel udsigt over dalene og et ældgammelt tempel, hvor der er en præst, der kan velsigne én. Man kan også bestille middag og få tændt levende lys i hele templet om aftenen. På Bali falder mørket på ca. kl. 18.30.

 

Indonesien - Bali - Hanging Gardens

Indonesien – Bali – Hanging Gardens

Hanging Gardens har modtaget mange priser for bl.a. at have verdens mest fantastiske ”infinity pool”. Det, der var fedt for os som par var, at vi i vores standard villa havde vores private infinity pool og kunne være alene der. Det vil sige alene sammen med dalens aber, der besøgte os et par gange, imens vi var i vores pool. Udsigten kan ikke beskrives, den skal opleves. Det samme skal deres funnicola (lift), der transporterer én fra etage til etage. Der er også trapper. Men trinene kan være glatte, da det ofte regner ved Hanging Gardens. Det gør nu ingenting. Man kan sagtens bade i poolen alligevel, da der stadig er lunt og meget fugtigt. Vegetationen er vildt skøn med et utal af mange forskellige palmer, blomster og træer. Man bliver så at sige båret på hænder og fødder, og deres service ligger derfor helt i top.

Lovina og Sanur

På det nordlige Bali boede vi på The Lovina Beach Resort, hvor den største attraktion er delfinsafari, som var en meget stor oplevelse for os. Deres SPA er vildt skøn og et MUST at prøve.

Indonesien - Bali - Sanur - Pavilions Bali - Pool Villa

Indonesien – Bali – Sanur – Pavilions Bali – Pool Villa

Vores sidste destination var the Pavilions i Sanur. Et tilbagetrukket sted, hvor der kun er ca. 15 minutters kørsel til Turtle Conservation and Education Center. Her kan man donere penge til arbejdet for at sikre skildpadders overlevelse, og man kan selv få lov at transportere små skildpaddeunger ud i havet. Herefter får man et certifikat. Det var en smuk oplevelse.

Vi tager mange oplevelser med os hjem og det er derfor vigtigt, at man har nogle dage hjemme, for at oplevelserne kan bundfælde sig, inden hverdagen på job og andet igen begynder.

GOD REJSE

Mette og Henrik

Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel