70 12 03 03
Åben:

Hos hovedjægerne i Borneos jungle

Malaysia - Borneo - Sarawak - Ibanfolk

Iban-folket bor i langhuse dybt inde i junglen

Apai og jeg glider stille ned ad floden i hans langbåd. Solen glimter mellem regnskovens prægtige træer og palmer og glitrer i vandoverfladen. Luften er mættet med eksotiske lyde fra cikader og fugle. For mig er det paradis at sejle her på de små floder i Borneos regnskov. Apai står helt ude i spidsen af båden og balancerer koncentreret med al sin opmærksomhed rettet mod vandet. Over armen har han et stort kastenet parat. Så kaster han pludselig en sten og mens ringene spreder sig i vandet, slynger han med en balletdansers ynde kastenettet ud over vandet, hvor stenen ramte flodens vand. Han vender sig om mod mig.

”Jeg tror, vi får mange fisk i dag” siger han fornøjet og begynder at hive nettet indenbords. Det er tungt, for det er kantet med metalringe, som sikrer, at kastenettet folder sig rigtigt sammen under vandet, så fiskene ikke kan undslippe. Fidusen med først at smide en sten i vandet er, at mange fisk i regnskovens floder lever af frugter, som falder i vandet. Fiskene kommer derfor hen og tjekker om stenen er spiselig – og bliver fanget. Også denne gang sidder der mange fisk og spræller i Apais net. Vi piller dem ud og lægger dem i bunden af båden, hvor der allerede er mange fisk. Jeg tæller over ti forskellige slags. Vi sejler tilbage med aftensmaden sikret. Det har været endnu en pragtfuld dag med oplevelser, som jeg aldrig vil glemme.

 

Et liv i junglen
Jeg boede hos Apais familie i ibanlanghuset Nanga Sumpa langt inde i Borneos regnskov for at studere ibanernes brug af planter. Ibanerne er meget gæstfrie, og jeg er blevet budt velkommen i deres dagligliv og har tilbragt nogle af mit livs mest fantastiske måneder hos dem. De lever stadigvæk et meget traditionelt liv og har et imponerende kendskab til regnskoven og dens planter og dyr. Der er ingen veje til Nanga Sumpa. Floderne er regnskovens hovedveje, og man ankommer til Nanga Sumpa i langbåd. Her bor ca. 150 sjæle, og de fleste bor under samme tag i langhuset, som er en imponerende konstruktion. Ved første øjekast ser det hele totalt uoverskueligt ud. Men ibanerne har nøje fastlagte regler for langhusets indretning. Hele langhuset står på høje stolper. Det køler i den tropiske varme og holder uønsket kryb og kravl ude. Men stolperne er også et minde fra hovedjæger–tiden. Husstolperne skulle være så høje, at fjendtlige hovedjægere ikke kunne stikke deres spyd op mellem gulvplankerne.

 

Langhuset som fort

Malaysia - Borneo - Sarawak - Batang Ai

Iban-folket laver stadig et ganske traditionelt liv i junglen

Langhuset var faktisk et fort, hvor landsbyen fik den bedste forsvarsposition ved at alle boede under samme tag højt over jorden. Ind– og udgange var også blot træstammer med indhakkede trin. De kunne hurtigt trækkes op, hvis det blev nødvendigt. I dag har man mere behagelige trappelignende konstruktioner. Selve langhuset har en bred fælles udendørs veranda, som altid vender ud mod floden. Her tørres tøj, ris og andre afgrøder. Indenfor denne løber en lang fælles indendørs veranda, ruai. Her foregår meget af langhusets sociale liv og her er altid aktivitet og noget at opleve. Bagved ruai’en har de ca. 30 familier hver deres private bilik, en slags lejlighed. Der er typisk to rum. Det første er kombineret dagligstue og soverum, og bagved ligger et køkkenrum med ildsted.

 

Mad i bambusrør
Da vi kom tilbage med fiskene, gik hele familien straks i gang med at lave aftensmad over ildstedet. Mange ibaner er rene gourmetkokke og jeg elsker deres mad. Denne aften bød på hjemmedyrket aromatisk ris, vores fisk tilberedt i bambusrør med vilde junglekrydderier samt stegte friske bambusskud og bregneblade. Og naboen kiggede ind og supplerede med en skålfuld mørt vildsvinekød. En himmelsk smagsoplevelse, som kun fås hos de indfødte i Borneos regnskove.




Udvalgte rejser til Borneo

Borneo og eventyr i Sarawak

Oplev Borneo og Sarawak. På denne rejse til Borneo besøger I bl.a. et orangutang center, hvor de frække aber dukker op ved spisetid, og møder Ibanfolket i deres traditionelle hjem ”langhuset”.

17 dage fra 18.895 kr.

LÆS MERE

Eventyrlige Borneo

I vandrer i Borneos mangroveskov, snorkler på koralrev og oplever kæmpe havskildpadder. Ser orangutanger i fri natur og sejler ind i en af verdens ældste regnskove på denne rejse til Sabah på Borneo.

13 dage fra 20.995 kr.

LÆS MERE





MØD VORES REJSEEKSPERTER

Hos MarcoPolo har vi nogle af branchens mest erfarne og dygtige medarbejdere. De har rejst verden tynd og vil gøre alt for at arrangere den rejse, der passer bedst til dig og din familie.




Rajan Sakaria

Rajan Sakaria er en af MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter og han hjælper hver dag rejselystne danskere ud på nye, eksotiske eventyr.



LÆS MERE

Anton Kjærgaard

Anton er mere berejst end de fleste og kan hjælpe med at skræddersy en rejse til store dele af verden.



LÆS MERE

Pernille Heivert

Pernille Heivert elsker selv at rejse, og det skinner igennem, når hun skræddersyer eksotiske eventyr til fjerne hjørner af verden.



LÆS MERE
Bestil tilbud