Grib chancen – rejs til Antarktis

Antarktis - Aktiviteter undervejs (Fotograf Angela Phangsoa)

Antarktis – Aktiviteter undervejs (Fotograf Angela Phangsoa)

Når skibets motorer hviler, er de eneste lyde omkring dig naturlige. Kun dyrenes skrigen og kalden, vandets klukken og måske et isbjerg, der kælver, kan man høre. Men hvis du lytter virkelig godt efter, opfanger dit øre måske lyden af dit eget hjerte, som slår et ekstra slag af lutter begejstring. For det er tid til at opleve Antarktis’ fabelagtige dyreliv helt fri for strømledninger, reklameskilte og motorveje.

 

Pingviner i tusindvis

Adelie-pingviner, æselpingviner og rempingviner yngler her i tusindvis, og elefantsæler ses ofte liggende på klippeskær langs kysten, hvor de nyder den lune polarsol. Pelssæler og leopardsæler ligger på lur i vandoverfladen og venter på uagtsomme pingviner, der forlader rederne for at jage på det dybe vand. Alle pingviner er opmærksomme, når de nærmer sig kysten. Men selvom de kvikke dyr slipper fra landgangen med livet i behold, kan de ikke slappe af. Farerne lurer ikke kun i havet. Adskillige fuglearter patruljerer fra luften og dykker hurtigt, hvis et æg ligger ubevogtet hen.

 

Havets kæmper

Polarkrydstogt med MarcoPolo

Antarktis – Gentoo pingviner

Havets kæmper finder også vej til Antarktis. Pukkelhvaler, kaskelothvaler, spækhuggere, sejhvaler, finhvaler, minkhvaler og sågar de største af alle hvaler, blåhvalerne, kan opleves i havene omkring Antarktis. De migrerer hertil fra varmere vande for at spise sig mætte i de næringsrige farvande omkring polen. Hvalerne udnytter de lange lyse dage og spiser døgnet rundt for at opbygge nok fedt og energi til at klare turen tilbage til ynglepladserne langt mod nord.

 

Legendariske Drake Passage

Med MarcoPolo kommer du tæt på det hele. Vi sejler i skibe, der er specialbygget til at færdes i disse isfyldte farvande. Der er store gummibåde ombord, så vi kan udforske de små fjorde og gå i land. Alle MarcoPolos rejsende til Antarktis får desuden en gul ekspeditionsjakke og kan låne varme, solide støvler til brug ved landgang.

Antarktis - Kystlandskaber

Antarktis – Kystlandskaber

De fleste rejsende til Antarktis ankommer med skib fra den nærmeste havn, Ushuaia, som ligger i det allersydligste Argentina. Sørejsen er ligeså meget en del af oplevelsen som selve besøget i Antarktis.

Havet, som adskiller Sydamerika og Antarktis, hedder Drake Passage. Drake virker som en tragt, og her mødes og forstærkes Det Sydlige Ishavs vinde og havstrømme. Resultatet er ustabilt vejr, men også et enestående dyreliv. Ikke mindst albatrosser og hvaler er talrige, da havstrømmene sørger for, at vandet er fuldt af næringsstoffer. Vejret er uforudsigeligt, og man må regne med, at turen kan indbefatte både blæst og bølger. Om turen bliver våd og gyngende eller stille og solrig er en del af eventyret — og det giver blot turen et ekstra præg af opdagelsesrejse.

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel