Emirates – moderne luksus og arabisk gæstfrihed

Siden begyndelsen i 1985 er det kun gået én vej for flyselskabet Emirates, der har base i Dubai. I dag er flyselskabet det største i Mellemøsten med mere end 3.600 fly om ugen fra Dubais topmoderne lufthavn til mere end 140 byer i over 80 lande på seks kontinenter.

Med Airbus 380 fra Danmark
Også i Danmark har man fået øjnene op for Emirates’ store rutenet, og Dubai er blevet et populært knudepunkt på ruter fra Danmark til hele verden. Ikke mindst siden Emirates i december 2016 indsatte de enorme Airbus 380-fly på den daglige rute fra København til Dubai. Emirates’ flåde er blandt de nyeste i verden. I november 2017 rådede selskabet over mere end 100 Airbus 380, og yderligere 42 var bestilt. Ligeledes er Emirates verdens største operatør af de rummelige Boeing 777-fly med mere end 130 styk.

Airbus 380 med Emirates til Dubai og resten af verden

Airbus 380 med Emirates til Dubai og resten af verden

Luksus og oprigtig gæstfrihed
Men det er ikke kun flyflåden og de gode forbindelser, der gør Emirates til et populært valg. Det er i høj grad også oplevelsen ombord. Emirates byder på masser af luksus. På første klasse kan du få din egen suite med en rigtig seng, privat biograf og en minibar fyldt med kølige fristelser. Du kan endda tage et brusebad i 12 kilometers højde. På businessclass kan du glæde dig over de store ’flatbed-sæder’, der kan lægges helt ned. Bor du inden for 40 km af Københavns lufthavnen kan du endda blive hentet derhjemme i en luksusbil med chauffør.

Også på økonomiklasse kan du nyde godt af komfortable sæder og det prisvindende underholdsningssystem med film, dokumentarer, musik, spil og informationer om flyvningen. Med mere end 2.500 kanaler at vælge imellem, er der noget for enhver smag, og det forgår naturligvis på individuelle skærme, så du selv kan styre, hvad du har lyst til at se. Oplevelsen fuldendes af det smilende personale, der gør deres absolut ypperste for, at du kan slappe af og nyde turen.

Airbus 380 med Emirates til Dubai og resten af verdenGourmet i 12 kilometers højde
Maden om bord er et kapitel for sig. På første klasse kan du se frem til lækre kanapéer og udsøgte on-demand menuer særligt sammensat til at blive nydt i 12 kilometers højde. Vores smagsløg er nemlig mindre følsomme i flyets særlige atmosfære og tørre luft, og det bliver der taget højde for i tilberedningen, så maden smager af noget. De kunstnerisk anrettede menuer serveres på Royal Doulton Fine Bone-service med bestik designet af Robert Welsh, og de komplementeres af nøje udvalgte vine. Skulle du blive lækkersulten eller tørstig mellem måltiderne, står bartenderen klar i flyets lounge, hvor du kan nyde snacks og et udvalg af drikkevarer med de øvrige gæster på første klasse og Business Class.

Også på businessclass kan du se frem til lækre menuer kreeret af prisvindende kokke. Menuerne er altid sammensat af gode, lokale råvarer og afspejler ofte de regioner, du flyver igennem. Der er gratis champagne og et godt udvalg af årgangsvine, drinks og snacks.

Heller ikke på økonomiklasse bliver der gået på kompromis. Der er altid flere retter at vælge imellem til frokost og aftensmad, og det serveres med et udvalg af drikkevarer. Drikkevarer er naturligvis inkluderet i prisen. Det gælder også vin og cocktails.

Fra Dubai og videre ud i verden
Det er nemt at skifte fly i Dubais topmoderne lufthavn, og skulle du have et par timer på hånden, byder lufthavnen på et bredt udvalg af butikker, caféer og restauranter. Eller køb adgang til en af de adskillige lounges, og nyd et luksuriøst frirum mellem flyvningerne.

Læs mere om Emirates og oplevelsen ombord.

Læs artikel om oplevelser i Dubai

Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel