Ekspedition i Svalbards midnatssol

Solen stod stadig højt på himlen, da vi først på aftenen ankom til Longyearbyens lille havn. Der var livlig aktivitet omkring ekspeditionsskibet, hvor udstyr og hundeslæder til den fem dage lange ekspedition blev lastet ombord. Også hundene var tydeligt begejstrede ved udsigten til de kommende dages eventyr i Svalbards utæmmede islandskaber. De hylede og gøede om kap, mens de blev ført ombord og bundet på dækket lige netop så langt fra hinanden, at de ikke kunne nå hundene omkring sig. Inden længe gjorde kaptajnen tegn til afgang, og til lyden af det flerstemmede hundekor gled ekspeditionsskibet ud på det blikstille vand med kurs mod vores første mål: En fjern gletsjer på nordsiden af Isfjorden, hvor vi skulle sætte hundeslædeekspeditionen af på isen.

 

Svalbard - Longyearbyen

Longyearbyen forsvinder i det fjerne

Prima isbjørneterritorium
Det var en vidunderlig solfyldt forårsaften. Vinden var svag, og der var kun små krusninger i vandet. Vi stod på dækket og holdt høje med havfuglene, der vrimlede omkring skibet. Midt på aftenen dukkede gletsjeren op forude. Det var maj måned, og havisen langs kysten var endnu ikke smeltet væk. »Dette er prima isbjørneterritorium, « fortalte en af de lokale ekspeditionsledere os, mens han spejdede ind mod ismassen, der strakte sig adskillige hundrede meter ud for kysten. Der lever dobbelt så mange isbjørne som mennesker på Svalbard, og der findes ikke ret mange steder i verden, hvor chancerne for at se Kongen af Arktis i vild natur er større. Vi fik øje på et par sæler, der lå og solede sig på isen. Men de havde øjensynligt intet at frygte, for der var ingen isbjørne at se.

 

Fuld fart frem

Pludselig skete der noget uventet. Kaptajnen satte kursen direkte mod havisen og gav ordre til at sætte fuld fart frem. Vi så iskanten komme nærmere og nærmere med den klare forventning om, at han ville dreje af eller sænke farten. Det gjorde han ikke. Og med et ordentlig brag hamrede skibet frontalt ind i iskanten, der knustes med en knagende lyd under skibets vægt. »Fuld kraft bak.« Kaptajnen var nu virkelig i sit es. Skibet trak sig nogle hundrede meter tilbage, blot for igen at tage tilløb og banke ind i isen samme sted som før. Dette gentog sig et par gange, og for hver gang bevægede skibet sig længere og længere ind mod land. Hundene havde for længst fået færden af, at vi var ankommet, og de stod nu med forpoterne oppe på rælingen og hylede ivrigt hver gang, isen gav sig. Sælerne derimod fik hurtigt nok af vores indtrængen, og fortrak hurtigt til havets dyb.

 

Kan isen holde?

Svalbard-sejltur-hundeslæde

Hundene er ivrige efter at komme afsted

Da vi havde været frem og tilbage op mod 10 gange, gav kaptajnen ordre til, at vi skulle stoppe. Vi var nu næsten 100 meter fra iskanten, og skibet lå omringet af is til alle sider. En landgangsbro blev sænket og en uheldig matros blev sendt ned på isen for at se, om den kunne bære. Han trådte forsigtigt ud på isen. Den holdt. Så hoppede han et par gange. Den holdt stadig. Tilfreds gav han ordre til, at vi roligt kunne begynde at hejse udstyret ned fra skibet. Den næste times tid gik med at få ekspeditionen klar. De skulle være af sted i fem dage og ville ikke se et andet menneske undervejs. Derfor skulle de have alt med sig. Mad og telte blev lagt på slæderne ved siden af rensdyrskind og rifler. På grund af faren fra isbjørne er det lovpligtigt at bære våben alle steder på Svalbard uden for Longyearbyen. Det gælder ikke mindst på en ekspedition som denne, hvor det er meget sandsynligt, at man vil møde isbjørne adskillige gange.

 

Afsted mod horisonten

Omkring midnatstid susede den første hundeslæde af sted mod bjergene. Flere fulgte, og inden længe var de blot små prikker i det enorme isfyldte landskab. Vi blev stående på isen og spejdede efter dem, til de forsvandt i horisonten. Vi skulle med skibet tilbage til Longyearbyen, men inden da, havde vi endnu en opgave. På en anden gletsjer et stykke væk skulle en 12-dages ekspedition hentes hjem. Så langsomt bakkede skibet ud af sin sejlrande og satte kursen gennem den oplyste nat mod bestemmelsesstedet dybere inde i Svalbards isfyldte landskaber.

Svalbard-sejltur-hundeslæde

Hundeslæderne suser afsted mod horistonen

 

Smuttur til Svalbard

Flyveturen til Svalbard er kort, så selv med blot et par dage til rådighed har du god tid til at opleve polarområdernes enestående natur og dyreliv. Med Longyearbyen som base kan du tage på dagture til gletsjere og gamle minebyer. Om sommeren kan du sejle på fjordene, vandre i bjergene og tage på udkig efter isbjørne, hvalrosser og havfugle i tusindvis. Vinteren og det tidlige forår derimod byder på ture i hundeslæde og snescootersafari til fjerne dele af øen, hvor koncentrationen af isbjørne er størst.

Brug for rådgivning? Få et tilbud på din unikke rejse

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel