70 12 03 03
Åben:

Argentina – tango, storby og vild natur

Få lande byder på den samme variation som Argentina. Længst mod syd fylder sneklædte bjerge og tempererede skove horisonten, alt imens mægtige gletsjere langsomt glider ned ad skråningerne for at kælve i turkisblå smeltevandssøer. Mod nord er landskaberne tørre og Wild West-agtige. Kaktusser fylder de røde, stenede landskaber, hvor livet går sin vante gang i afsidesliggende indianerlandsbyer. Det er også her, man finder verdens måske flotteste vandfald, Foz do Iguasú. I hjertet af landet venter helt andre oplevelser. Ved Mendoza strækker vinmarkerne sig mod Andesbjergene, mens blide og grønne landskaber dominerer sødistriktet. Ved Peninsula Valdés vralter pingviner i land, mens hvaler migrerer langs kysten, og i pulserende Buenos Aires strømmer tangorytmerne ud i gaderne fra åbne døre og vinduer. Velkommen til Argentina!

Se denne artikel som minikatalog med flere fotos.


Buenos Aires

Argentina - Buenos Aires - Tango

Argentina – Buenos Aires – Tango

Buenos Aires er Argentinas finansielle, politiske og kulturelle centrum. Byen er også Sydamerikas mest europæiske – og nogle steder er stemningen næsten helt parisisk. Men ligegyldigt, hvor man befinder sig i Buenos Aires, vil man mærke den særlige argentinske stemning under den europæiske overflade. Ikke mindst i det historiske centrum omkring Evitas berømte balkon eller i bydelene San Telmo og La Boca, hvor Buenos Aires viser sig fra sin mest farverige side. Man spiser godt i Argentina, og ingen steder er udvalget af restauranter og caféer større end i Buenos Aires.


Tango

Argentinas sjæl er tæt forbundet med tango, der hver aften danses med ægte passion og indlevelse på dansebarer overalt i landet. Dansen opstod blandt arbejderklasserne i Buenos Aires og Montevideo omkring 1890erne. Men hurtigt spredte den sig til andre dele af samfundet, og i de første år af det 20. århundrede fik Europa også tangoen at føle. Derefter gik det hurtigt, og mange forskellige stilarter er sidenhen opstået. Men Argentina vil altid være tangoens hjemland, og det er noget helt særligt at opleve dansen på sin hjemmebane. Buenos Aires byder på storslåede tango-shows, men opsøg også de små lokale dansesteder, hvor rytmerne fylder natten, og dansegulvet emmer af lidenskab.


Península Valdés – en del af verdens naturarv

Argentina - Peninsula Valdes - Sydlige rethvaler

Sydlige rethvaler ved Peninsula Valdes

Nord for Trelew ligger et af Sydamerikas bedste naturområder; Reserva Faunística Península Valdés. Langs den 400 km lange kystlinje lever en rig bestand af søløver, søelefanter, pingviner samt havfugle i store mængder. Men reservatets største attraktion er nok hvalerne, der kommer her fra juni og til midten af december for at yngle. Netop det rige dyre­liv og den uberørte natur overbeviste UNESCO, der i 1999 optog området på sin liste over verdens naturarv.


Lake District

Sneklædte bjerge, alpin atmosfære, Sankt Bernhard-hunde og traditionel arkitektur af sten og træ – ikke sært at San Carlos de Bariloche også kaldes for ’den sydlige halvkugles Schweiz’. Byen ligger i hjertet af det smukke sødistrikt mellem store dybblå søer, vældige skove, brusende smeltevandsfloder og sneklædte bjerge. Området er fantastisk til udendørsaktiviteter, men byen indbyder også til hygge og afslapning i de smukke omgivelser.


Mendoza – vinens hjemsted

Argentina - Mendoza - Vin

Mendoza ligger med udsigt til Andesbjergene

Mendoza er Argentinas vigtigste vindistrikt, og rundt om byen strækker vinstokkene sig i lange lige rækker mod Andesbjergene i det fjerne. Kølende vinde blæser fra bjergene ned over vinstokkene, som får rigelig sol og varme året rundt. Dette skaber ideelle vækstbetingelser for en lang række druesorter. Både rødvine, hvid­vine, rosévine samt dessertvine produceres her, og det er netop vinene fra Mendoza, der for alvor har været med til at placere Argentina på vinens verdenskort. Det er muligt at besøge flere af de lokale vingårde, hvor passionerede vinbønder med glæde fortæller om deres seneste høst over et glas vin. Men også byen Mendoza er et hyggeligt bekendtskab med sine fine pladser og smukke boulevarder flankeret af gamle træer. Mendoza er desuden et godt udgangspunkt for dagture i Andesbjergene. Bl.a. til Cerro Aconcagua, der med sine 6.962 meter er det højeste bjerg uden for Himalaya. En anden mulighed er klippeformationen kendt som Inka-broen, der er resultat af millioner års mineralaflejring.


El Calafate

El Calafate

Kom helt tæt på Perito Moreno-gletsjeren

El Calafate ligger smukt ved bredden af Argentinas største sø, Lago Argentino. Men selvom udsigten fra byen er storslået, er El Calafate først og fremmest udgangspunkt for udforskning af områdets rå og utæmmede natur. Fra Patagoniens evige ismarker glider vældige gletsjere ned mod søen som enorme, frosne floder. De kolossale istunger er i konstant bevægelse, og ofte kan man høre det knage og brage fra gletsjerne, når isklumper brækker af og falder i det iskolde vand for foden af gletsjerne. Den blålige gletsjer Perito Moreno er den mest berømte. Men Perito Moreno er blot ét blandt mange fantastiske naturfænomener i dette område.


Ushuaia

Patagonien - Lamaer og bjerge

Patagonien byder på masser af vild natur

Byen Ushuaia i det sydlige Patagonien er det sidste stop inden Sydpolen, og området omkring byen byder på fabelagtig vild natur. Bag Ushuaia hæver dramatiske bjerge sig mod himlen, og nationalparkerne byder på et slaraffenland af fjorde, søer, floder, bjergtoppe, gletsjere og ikke mindst frodige skove domineret af de imponerende sydbøge. Trods de vilde omgivelser har et væld af eksotiske dyrearter lært at tilpasse sig disse ugæstfrie omgivelser. Pingviner holder til langs kysten, guanacoer græsser på stepperne og den mægtige kondor cirkler højt over landskaberne. Det er her i det sydlige Patagonien, at man for alvor oplever Argentinas vilde natur fra sin mest rå og uberørte side.


Foz do Iguazú

Argentina - Foz do Iguazú

Foz do Iguazú på grænsen mellem Argentina og Brasilien

Foz do Iguazú er et af verdens største vandfald, og måske det smukkeste af dem alle. Over en mere end to kilometer bred klippekant styrter enorme vandmasser – 5.000 m3 i sekun­det – 70 meter ned i dybet, hvor vandet rammer floden med en sådan kraft, at jorden ryster. Faktisk består Foz do Iguazú af omkring 275 mindre vandfald, der tilsammen skaber en fortryllende verden af vand midt i regnskoven, hvor Argentina, Brasilien og Paraguay mødes. Hverken ord eller fotos yder faldene retfærdighed – de kan kun opleves til fulde ved selvsyn!


Salta og det ukendte nord

Langt de fleste besøgende i Argentina rejser sydpå fra Buenos Aires. Men de få, der vælger at udforske landets nordlige egne, vil blive rigt belønnet! Her venter fantastiske spanske kolonitidsbyer og små indianske samfund i vidtstrakte, eroderede ørkenlandskaber, der er som taget ud af Det Vilde Vesten. Et godt udgangspunkt for oplevelserne kunne være den hyggelige by Salta, der bugner af gode restauranter og levn fra den spanske kolonitid.


Kombiner med Chile

Chile - Torres del Paine - Guanaco fra lama-familien

Chile byder på endnu flere fantastiske naturoplevelser

Argentina er fyldt med storslåede naturområder og eksotiske oplevelser. Men hvorfor ikke kombi­nere rejsen til Argentina med oplevelser i nabolandet Chile? De to lande er vidt forskellige. Men én ting har de fælles: De er begge blandt de mest storslåede og naturskønne lande i Sydamerika.




Udvalgte rejser til Argentina

Chile og Argentina - vin og vandfald

Denne rejse til Chile og Argentina begynder i prægtige Chile. Herfra tager den jer over Andesbjergene til vindistrikterne og skønne Buenos Aires. I runder oplevelserne af med det enorme vandfald Foz do Igauzú.

13 dage fra 31.995 kr.

LÆS MERE

Det bedste af Patagonien

GRUPPEREJSE MED GUIDE. På denne rejse til Argentina og Chile oplever I det bedste af Patagonien. En smuk og gennemtestet rejse, der byder på naturoplevelser i særklasse og mange muligheder for vandreture.

 

15 dage fra 35.295 kr.

LÆS MERE

Patagoniens vilde natur

Spektakulære landskaber og unik natur er omdrejningspunktet for denne rejse til Patagonien og det sydlige Argentina. Rejsen er krydret med nogle skønne dage i fantastiske Buenos Aires.

17 dage fra 34.995 kr.

LÆS MERE





MØD VORES REJSEEKSPERTER

Hos MarcoPolo har vi nogle af branchens mest erfarne og dygtige medarbejdere. De har rejst verden tynd og vil gøre alt for at arrangere den rejse, der passer bedst til dig og din familie.




Pernille Heivert

Pernille Heivert elsker selv at rejse, og det skinner igennem, når hun skræddersyer eksotiske eventyr til fjerne hjørner af verden.



LÆS MERE

Rajan Sakaria

Rajan Sakaria er en af MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter og han hjælper hver dag rejselystne danskere ud på nye, eksotiske eventyr.



LÆS MERE

Anton Kjærgaard

Anton er mere berejst end de fleste og kan hjælpe med at skræddersy en rejse til store dele af verden.



LÆS MERE
Bestil tilbud