Dubai og luksusbadeferie på Star of the East Zanzibar

Drømmer du om at trække stikket og skifte hverdagens stress og jag ud med afslapning og forkælelse i luksuriøse tropiske omgivelser? Så bliver det ikke bedre end resortet Star of the East på Zanzibar. Med blot 11 overdådige villaer er du garanteret en helt igennem eksklusiv oplevelse. Servicen er selvfølgelig i top, og din butler sørger for, at du aldrig mangler noget. Beliggenheden ned til en privat hvid sandstrand bliver ikke bedre. Men hvis du foretrækker fred og ro, kan du trække dig tilbage til din enorme poolvilla, der byder på masser af privatliv og vanedannende luksus.
Kombiner dette med Dubais moderne skyskrabere og eksklusive shoppingcentre og du har den perfekte kombination af storbyferie og sol, sand og vand.

Resortet indbyder til at slappe af og lade dig forkæle i solen. Men Zanzibar byder også på farvestrålende koralrev, den historiske by Stonetown samt fascinerende krydderiplantager. Har du lyst til at forlænge rejsen med flere dage på Zanzibar eller måske en safari i Tanzania eller Kenya, kan det naturligvis sagtens lade sig gøre.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

Fra Danmark flyver du mod Dubai. Du ankommer omkring midnat, hvor du bliver mødt af en chauffør, der vil sørge for transporten til dit hotel.

Dagene er frie til at udforske denne eksotiske storby, der rejser sig af ørkensandet som en funklende oase. Dubai er fuld af kontraster. Her står futuristiske skyskrabere side om side med millionvillaer på menneskeskabte øer, slanke minareter og arabisk arkitektur med traditionelle vindtårne. Enorme shoppingcentre lokker med internationale mærkevarer, mens der handles guld og krydderier i stor stil på de eksotiske markeder. På byens gourmetrestauranter serveres specialiteter fra hele verden, alt imens den søde duft af vandpiber siver ud af små, lokale caféer, hvor mænd iført de traditionelle hvide dragter ordner verdenssituationen over kopper med sød te.
Muligheder er der masser af i Dubai. Nyd udsigten over byen fra verdens højeste bygning, Burj Khalifa, og besøg den smukke Jumeirah-moské. Shop løs i de mange shoppingcentre, og nyd high tea på det ultraluksuriøse Burj al Arab. Helt andre oplevelser venter i det traditionelle område Bastakia samt Dubai Creek, der bedst udforskes om bord på en traditionel dhow. Eller læg byen bag dig på en tur i firehjulstrækker, og udforsk ørkenklitterne, der strækker sig som et bølgende hav mod horisonten. Hvordan du vælger at bruge dagene er helt op til dig, og vi er naturligvis behjælpelige med booking af udflugter, hvis du ønsker det.

Dubai - strand og skyline

Du bliver hentet på hotellet og kørt til lufthavnen, hvorfra du flyver direkte til Zanzibar.
Ved ankomsten står en chauffør klar til at køre dig til dit hjem for den kommende uge. Resortet Star of the East ligger helt ned til en privat sandstrand nær Zanzibars øverste tip. Resortet består af blot 11 overdådige villaer, der er smagfuldt indrettet i moderne afrikansk stil. Villaerne er 234 m2 store, hvilket er fordelt mellem værelset, en delvist overdækket terrasse samt en privat have med pool. Så der er masser af plads og privatliv både udenfor og indenfor. Blandt de mange andre luksuriøse detaljer kan nævnes jacuzzi på badeværelset samt en privat butler, der søger for, at du aldrig mangler noget. Du har naturligvis også alle de andre moderne bekvemmeligheder, du forventer af et resort af denne standard. Lige fra aircondition og wi-fi til walk-in garderobe og en minibar, der på magisk vis altid er fyldt med lige netop det, du bedst kan lide.

Opholdet er med all inclusive, og som det er tilfældet med resten af resortet, er der ikke sparet på noget. I Tiara Lounge Bar kan du nyde snacks og en række forskellige lokale og internationale drikkevarer. Listen over cocktails er lang, men du kan naturligvis også få friskpresset juice eller kaffe med hjemmebagte småkager, hvis du foretrækker det. Særligt fine vine kan fremtrylles mod betaling. Når sulten melder sig, har du flere muligheder. Du kan enten spise i resortets ala carte-restaurant The Ocean Blue, der ligger med en flot udsigt over haven og havet. Måltider her er ikke inkluderet, men en række drikkevarer er. Eller du kan besøge naboresortet La Gemma dell’Est og nyde all inclusive på Pavilion Restaurant, den italienske restaurant Terra e Mare, Tropicana Pool & Snack Bar samt resortets øvrige barer og lounges. Se mere om La Gemma dell’Est og restauranterne her.

Tanzania_Zanzibar_Star of the East_Pool

Dagene er frie til at slappe af og udforske Zanzibar i dit eget tempo. Om det betyder afslapning på stranden og en dukkert i saltvandspoolen eller dage fyldt med eksotiske oplevelser er helt op til dig. Muligheder er der masser af. Du kan tage på snorkleture til farvestrålende koralrev eller udforske kysten på egen hånd i resortets kajakker og på stand up paddel boards. Skal formen holdes ved lige efter al den gode mad, byder resortet på vandaerobics, yoga samt fitness-center. Du kan også tage et spil beach volly, bordtennis eller tennis, og så kan du jo bagefter forkæle kroppen med en spabehandling i resortets flotte spa-afdeling.

Det er fristende at bruge al tiden på resortet med en kølig cocktail inden for armslængde. Men Zanzibar byder også på spændende oplevelser væk fra stranden. Deriblandt den stemningsfulde historiske by Stonetown, hvis gamle gader flankeres af traditionelle huse med smukke trædøre, gamle forte og sågar et ægte sultanpalads. Få andre byer i Østafrika har bevaret sin historiske stemning i samme grad som Stonetown, og de gamle gader er fyldt med historier om sørøvere, krydderihandlere og opdagelsesrejsende.

Det var i høj grad slavehandel og krydderier, der op gennem historien gjorde Stonetown til en af de vigtigste handelsbyer i Østafrika. Slaveriet hører heldigvis fortiden til. Men rundt om på Zanzibar ligger stadig krydderiplantager, hvor du kan høre om krydderiernes fortryllende verden og deres betydning for Zanzibar. Eller snør vandreskoene og kig efter den særlige røde colobus-abe i Jozani Chwaka Bay National Park. Den tætte regnskov er også hjem for et rigt fugleliv samt mere end 50 sommerfuglearter. Det kræver mere end held at se den næsten mytiske zanzibar leopard, der blev erklæret uddød i 2008. Men i 2018 fangede en kamerafælde billeder af en leopard, hvilket satte gang i håbet om, at det sky kattedyr måske stadig lurer mellem træerne.

Muligheder er der masser af på Zanzibar, og øen er ikke større, end at du sagtens kan nå at være tilbage på resortet igen tids nok til at nyde den smukke solnedgang fra stranden efterfulgt af en lækker middag i tropenatten.

Tanzania_Zanzibar_Star of the East_Stranden

Nyd den sidste morgen i troperne, inden turen går mod lufthavnen, hvor hjemrejsen begynder.

Efter et flyskifte ankommer du til Danmark.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København via Dubai til Zanzibar t/r.
  • Privat transport fra Dubai lufthavn til hotel t/r.
  • 3 nætter på førsteklasses hotel i Dubai
  • Privat transport fra Zanzibar Lufthavn til hotel t/r.
  • 7 nætter i egen villa med pool på Diamonds Star of East
  • All inclusive på Diamonds Star of East inkl. restauranter på Diamonds La Gemma dell’Est
  • 24 timers butler service på Diamonds Star of East
  • Gratis Wi-Fi på Diamonds Star of East
  • Fri afbenyttelse af ikke motoriseret vandsportsudstyr på Diamonds Star of East
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges, hvis du ønsker det. Kontakt en af vores dygtige rejsekonsulenter og få et tilbud på din unikke rejse.

Er der flere eller færre rejsedeltagere på din rejse? Intet problem. Vi laver altid rejsen unikt til dig, så rejsen kan fuldstændig tilpasses dine ønsker og behov.  Kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send os en forespørgsel. Så laver vi et uforpligtende tilbud til dig.

70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
8 jan 2019 - 28 feb 2019
ved 2 voksne
fra 44.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 mar 2019 - 31 mar 2019
ved 2 voksne
fra 42.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 apr 2019 - 30 jun 2019
ved 2 voksne
fra 33.695 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 jul 2019 - 22 dec 2019
ved 2 voksne
fra 42.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Zanzibar

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Zanzibar

Vi kender de skønneste steder i Zanzibar og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Snak med en, der har været der Få et tilbud på din unikke rejse

og få et tilbud på din unikke rejse        Ring på 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud
70 12 03 03 Book et møde Send rejseforespørgsel