Oplev Cape Town

Cape Town er uden at overdrive en af verdens smukkeste byer. Dens beliggenhed er helt unik, og mulighederne for oplevelser i Cape Town er mangfoldige. Her venter fem dage fyldt med eventyr lige fra den berømte og berygtede fængselsø Robben Island til Kap Det Gode Håb – og vinlandets mange delikatesser.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Dagsprogram

I bliver modtaget i lufthavnen og kørt til Abbey Manor. Cape Town har mange glimrende guest houses, men kun få med samme atmosfære som Abbey Manor. Rammerne er i sig selv enestående. Dette dejlige guesthouse er beliggende ved foden af Table Mountain med fantastisk udsigt over Cape Town til den ene side og Table Mountain til den anden. Abbey Manor ligger i et eksklusivt og veletableret villakvarter og i den hyggelige have findes en stor opvarmet swimmingpool. Det søde og meget venlige værtspar er behjælpelig med at anbefale restauranter og udflugter i området, og er i det hele taget med til at gøre opholdet intimt og et perfekt eksempel på den enestående sydafrikanske gæstfrihed.
Efter ankomsten er dagen til fri disposition til at udforske byen på egen hånd eller blot slappe af og nyde stedets historiske charme.

Sydafrika - Cape Town - Abbey Manor

I dag sejler I til den verdensberømte og berygtede Robben Island, der ligger på den anden side af bugten Tabel Bay ca. 12 km nord for Cape Town. Det var her, Nelson Mandela sad fængslet i 27 år – og i dag viser nogle af de tidligere fanger rundt på øen. Hernæst går turen til Langa Township. Et besøg i et Township er en oplevelse, der vil åbne jeres øjne for de forhold, som en stor del af Cape Towns befolkning lever under. På trods af omstændighederne og de fattige leveforhold vil I opleve den fantastiske livsglæde, entusiasme og ånd, som det afrikanske folk besidder. Dagen byder også på en typisk malay-frokost – ikke en gourmet-oplevelse, men i den grad en stor kulturel oplevelse.

I bliver hentet på Abbey Manor af jeres guide og I begiver jer ned langs Kaphalvøen til Kap Det Gode Håb. Undervejs besøger I Boulders Beach med sin pingvinkoloni og nogle af de mange små hyggelige kystbyer, der ligger som perler på snor langs kysten. Områdets største attraktion er den sydligste spids, og det sydvestligste punkt i Afrika, Cape Point. Her venter et storslået og dramatisk syn, når vandet slår ind over klipperne, hvor Atlanterhavet møder det Indiske Ocean. Turen inkluderer desuden frokost og afsluttes i den smukke Kirstenbosch botaniske have for foden af Table Mountain.

Sydafrika - Kap Det Gode Håb

Ovenpå de sidste par dages oplevelser er dagen fri til på egen hånd at udforske Cape Town.
Cape Town er Sydafrikas ældste by med ca. fire millioner indbyggere. Den kaldes med rette en af verdens smukkeste byer. Den ligger lige ud til det mægtige Atlanterhav, og i baggrunden rejser det velkendte Taffelbjerg sig 1086 m over havets overflade. I kan køre til foden af bjerget, hvorfra svævebanen hejser jer op til toppen. Herfra er en storslået udsigt over byen og Kaphalvøen. Neden for Taffelbjerget finder I den 560 ha store Kirstenbosch botaniske have. Her kan I beundre de 10.000 forskellige planter, der dyrkes i haven. Selve byen byder på mange turistattraktioner, hvoraf den kendeste er havnefronten Victoria & Alfred. Her finder I specialforretninger og store indkøbscentre, markeder, teatre, biografer, barer, restauranter, hoteller, et akvarium samt South African Maritime Museum. Stemningen er helt speciel på havnefronten – især om aftenen.

Overskriften siger næsten det hele. Glem alt om medlemskab til jeres fitnesscenter på denne tur – det er tid til at smage på Vinlandet. Chokolade og vin, vin og ost, oliven og olivenolie – I smager på det hele enkeltvis og i skønne kombinationer på nogle af de bedste vingårde i Vinlandet. I er selv med til at bestemme omfanget af smagsprøver, og hvor fokus skal være. Denne tur giver jer helt sikkert smag på mere og en perfekt afslutning på et oplevelsesrigt ophold i Cape Town!

Sydafrika - Vinlande

Det er blevet tid til at tage afsked med Cape Town. I bliver hentet på Cape Cadogan og kørt til lufthavnen i tide til jeres videre rejse.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Sydafrika

Vi kender de skønneste steder i Sydafrika og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Privat transport fra Cape Town Lufthavn til Abbey Manor t/r
  • 5 nætter på Abbey Manor inkl. morgenmad
  • Udflugt til Robben Island og Langa Township inkl. frokost
  • Udflugt til Kap Det Gode Håb
  • Udflugt til Vinlandet inkl. vin- og delikatessesmagninger

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se lignende rejser

Lad os tage en snak om din rejse Få et tilbud på din unikke rejse

Vi sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.

Få et uforpligtende tilbud

70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel