Panorama-ruten, Kruger og Cape Town

På denne tur kommer i både omkring Panorama-ruten, Kruger og Cape Town. MarcoPolo har været “på jagt” i Sydafrika og fundet tre små unikke lodges og guest houses, der kombinerer Panorama-rutens dramatiske landskaber, tætte møder med Krugers vilde dyr og en af verdens smukkeste byer, Cape Town, hvor mulighederne for oplevelser er næsten uendelige. På denne rejse vil I ikke blot opleve den store variation, som Panoramaruten, Kruger og Cape Town har at byde på. I vil også komme til at nyde godt af ægte sydafrikansk gæstfrihed og lidenskab for landet!

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Dagsprogram

I flyver fra København via en europæisk storby til Johannesburg i Sydafrika.

I Johannesburg skifter I fly og fortsætter til byen Hoedspruit. Her bliver I hentet og kørt til den hyggelige Iketla Lodge, hvor de næste to nætter tilbringes.
Iketla Lodge ligger gemt væk i hjertet af et 540 hektar stort privat naturreservat midt på Sydafrikas smukke Panorama-rute ikke langt fra den verdensberømte Kruger National Park og blot en halv times kørsel fra den storslåede Blyde River Canyon.
Lodgen ligger omgivet af bølgende bjerge, dale og klippelandskaber. Den uspolerede afrikanske bush og vildtvoksende skov er et paradis og tilflugtssted for mere end 200 forskellige fuglearter, og på vandreture med stedets guide vil der være rig mulighed for både at opleve disse samt få et indblik i, hvordan de mange planter og træer bliver brugt i traditionel afrikansk medicin.
For værtsparret Uwe og Silke er Iketla en forlængelse af deres eget hjem, og de nyder gerne middagen sammen med deres gæster, alt imens de fortæller om Sydafrika og området omkring Panorama-ruten. Den personlige service og sans for detaljen prioriteres højt her og er med til at give jer en helt uforglemmelig oplevelse.
Efter ankomsten er der tid til at slappe af og nyde de naturskønne omgivelser, inden middagen nydes på lodgen om aftenen.

Dagen i dag byder på en heldagstur på den maleriske Panorama-rute.
I starter ved den imponerende Blyde River Canyon, hvor udsigten fra toppen næsten kan tage vejret fra én. De fascinerende klippeformationer ved Bourke’s Luck Potholes og de smukke Lisbon- og Berlin Falls venter også. Herfra går turen til God’s Window og regnskoven på toppen af bjerget, hvorfra der er fantastisk udsigt over de omkringliggende landskaber.
I nyder en let frokost i den lille by Graskop, inden I om eftermiddagen fortsætter til den lille historiske mineby, Pilgrim’s Rest – en by fyldt med guldgraverhistorie. Det var her, man i 1873 opdagede landets største guldforekomster, og stedet er i dag en levende fortælling, der tager jer tilbage til tiden omkring det store guld-ræs.
Middagen nydes tilbage på Iketla, enten i den udendørs “boma” eller indendørs “Lapa”.

I tager afsked med Iketla og kører via Blyde River Canyon til Mohlabetsi Safari Lodge, der ligger i det private Balule Game Reserve op til Kruger National Park. Her inviterer jeres værtspar Tony og Alma jer til at opleve stedets magi og Afrikas vilde dyr helt tæt på.
Dette er Afrika, når det er bedst. Service og personlig betjening sættes højt her, og med en beliggenhed midt i den afrikanske bush, kan man virkelig mærke Afrikas åndedræt.
I det øjeblik man træder ind på Mohlabetsi, er man i en anden verden, hvor farten sættes ned og tilpasser sig naturens og dyrenes rytme.
Den lille intime lodge har plads til blot 20 gæster, og fokus er lagt på unikke oplevelser tæt på det vilde dyreliv, der omfatter bl.a. den mægtige elefant, den imponerende løve og den mindste myre.
Det gæstfrie personale vil uden tvivl være med til at gøre jeres ophold på Mohlabetsi til et mindeværdigt et af slagsen.
Allerede første eftermiddag tager I på game drive i søgen efter Afrikas vilde dyr, inden I først på aftenen vender tilbage til lodgen, hvor middagen venter under den åbne afrikanske stjernehimmel.

Dagene står i vildtlivets tegn. I står gerne op omkring solopgang og bevæger jer sammen med jeres erfarne ranger ud i åbne køretøjer for at spotte de vilde dyr. Balule er bl.a. hjemsted for de berømte “Big Five”; elefanten, løven, bøflen, leoparden og næsehornet, men også et væld af andre dyre- og fuglearter kalder reservatet for deres hjem.
I modsætning til safari i selve Kruger Nationalparken, må man her i de private vildtreservater køre “off road” – dvs. følge efter dyrene ind i bushen – dette føjer naturligvis et ekstra aspekt til jeres safari.

I kommer tilbage til lodgen i tide til morgenmad, hvorefter der er tid til afslapning ved poolen eller til blot at nyde lydene og duften af den afrikanske bush, inden frokosten serveres.
Sidst på eftermiddagen er det atter blevet tid til at drage ud for at opleve dyrene, som nu er blevet mere aktive igen oven på den varme middagshede.
Middagen venter tilbage på lodgen, hvor der også vil være tid til at nyde den helt fantastiske stjernehimmel til lydene af den afrikanske nat.

Der er evt. tid til et sidste game drive, inden I efter morgenmaden bliver kørt til lufthavnen i Hoedspruit, hvorfra I flyver til Cape Town på sydspidsen af Afrika. I bliver modtaget i lufthavnen og kørt til Cloud 9 Boutique Hotel & Spa, hvor I skal bo de næste fire nætter.
Det hyggelige Cloud Nine Boutique Hotel er et smukt restaureret Cape victoriansk hjem, der blev bygget i 1892, men som gennem årene er blevet smagfuldt omdannet til det guest house, som det er i dag. Det oprindelige hus har stadig fine eksempler på den arkitektur, der var typisk for perioden og det smukke originale træværk og samt dekorerede lofter, er stadig velbevaret. Værelser er alle individuelt og smagfuldt indrettede og naturligvis udstyret med moderne faciliteter. Huset ligger i bydelen Tamboerskloof blot et kvarters gang fra centrum af Cape Town, og i den umiddelbare nærhed finder man et væld af forskellige restauranter i den trndey Kloof Street, hvor middagen kan nydes og i den lille splash pool kan man nyde en forfriskende dukkert efter en dag fyldt med oplevelser i og omkring Cape Town.

Dagene er på egen hånd i Cape Town.
Cape Town, Sydafrikas ældste by, kaldes med rette en af verdens smukkeste byer. Byen ligger ud til det mægtige Atlanterhav, og i baggrunden rejser det velkendte Table Mountain sig 1.086 m over havets overflade.
Selve byen byder på mange turistattraktioner, hvoraf den mest kendte er havnefronten Victoria & Alfred Waterfront. Her ligger nogle af Cape Towns bedste og dyreste hoteller samt restauranter. Her finder I mange specialforretninger, shoppingcentre, markeder, biografer og trendy caféer. Stemningen på Victoria & Alfred Waterfront er især om aftenen en oplevelse for sig.
I godt vejr kan I tage svævebanen til toppen af Table Mountain, hvorfra der er en storslået udsigt over byen og Cape Peninsula.
En tur ned langs Kaphalvøen til Kap Det Gode Håb er et must, og for de historieinteresserede kan et besøg på den berømte og berygtede fængelsø, Robben Island, absolut anbefales. Gå heller ikke glip af de smukke landskaber og fantastiske vine i de sydafrikanske vinlande bag ved Cape Town. MarcoPolo hjælper naturligvis gerne med at arrangere dem for jer.

I har det meste af dagen til rådighed, inden I bliver hentet og kørt til lufthavnen i Cape Town, hvorfra hjemrejsen kan begynde.

I ankommer til København først på eftermiddagen.

“Eksperterne”
En vigtig del af en succesrig safari er guiden – en ranger. Hans viden, entusiasme og forståelse for naturen er uvurderlig – og smittende. Han ved, hvor dyrene befinder sig, eller finder dem hurtigt ved hjælp af spor, lyde og efterladenskaber. Rangeren ved praktisk talt alt om plante- og dyrelivet i reservatet. Ofte har rangeren en tracker med. Det er for det meste lokale, der har levet i og med naturen i årevis. Trackeren er ekspert i at “læse naturen” og kan spotte selv de mest kamuflerede og skjulte dyr og fugle.

Game-drive
Der findes flere former for safariaktiviteter, men den mest kendte og udbredte er “game-drive”. Disse køres for det meste tidlig morgen og sidst på eftermiddagen, men flere og flere steder tilbyder også aften “game-drive” (“night drive”), hvor rangeren bruger projektører til at spotte dyrene. På disse ture er man specielt på udkig efter de sky natteaktive dyr.

Game-walk
“Game walk” – eller “bush-walk” – ledes af erfarne rangere og er en udfordrende oplevelse for alle sanser. At gå midt ude i bushen i dyrenes verden er en oplevelse du aldrig glemmer. “Game-walk” foregår oftest midt på dagen, hvor dyrene er mindst aktive.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Johannesburg retur fra fra Cape Town
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • Indenrigsflyvning fra Johannesburg til Hoedspruit.
  • Transport fra Hoedspruit til Iketla Lodge
  • 2 nætter på Iketla Lodge inkl. 2 x aftensmad, 2 x morgenmad
  • Heldagstur på Panorama Ruten
  • Transport fra Iketla Lodge via Blyde River Canyon til Mohlabetsi Safari Lodge
  • 3 nætter på Mohlabetsi Safari Lodge inkl. 3 x frokost, 3 x aftensmad, 3 x aftensmad
  • 2 daglige game drives på Mohlabetsi Safari Lodge
  • Transport fra Mohlabetsi Safari Lodge til Hoedspruit Lufthavn
  • Indenrigsflyvning fra Hoedspruit til Cape Town
  • Privat transport fra Cape Town Lufthavn til Cloud 9 Boutique Hotel & Spa
  • 4 nætter på Cloud 9 Boutique Hotel & Spa med morgenmad
  • Privat transport fra Cloud 9 Boutique Hotel & Spa til Cape Town Lufthavn
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 apr 2018 - 30 sep 2018
ved 2 voksne
fra 20.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
1 okt 2018 - 10 dec 2018
fra 22.595 kr.
Kontakt os for pris
11 dec 2018 - 10 jan 2019
fra 25.995 kr.
Kontakt os for pris
11 jan 2019 - 31 mar 2019
fra 22.595 kr.
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel Chat

Sådan bestiller du en rejse til Sydafrika

  • Kontakt os Kontakt os

    Ring til os på 70 12 03 03 , skriv en mail, chat med os eller kom forbi vores kontor i Valby.

  • Dialog Dialog

    Tag en snak med vores rejsekonsulenter, der hjælper dig med at sammensætte din drømmerejse.

  • Du får et tilbud Du får et tilbud

    Rejsekonsulenten laver et tilbud på din rejse. Dette er naturligvis helt uforpligtende.

  • Rejsen bestilles Rejsen bestilles

    Dialogen fortsætter til rejsen til fulde opfylder dine ønsker. Først da bestilles rejsen.

  • Vi ordner det praktiske Vi ordner det praktiske

    Vi ordner alt det praktiske. Du skal bare pakke tasken og begynde at glæde dig.

Se lignende rejser

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Sydafrika

Vi kender de skønneste steder i Sydafrika og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning?

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel