Det ukendte Kapland

Denne rejse bringer dig gennem de mindre kendte områder af Sydafrikas Kapland. I starter i byen Wellington, hvor vinlandets storslåede natur, hyggelige historiske småbyer og fantastiske vinområder byder på dage med masser af forkælelse i form af vin og mad i verdensklasse. Efter et par dage med kulinariske oplevelser og masser af god vin fortsætter rejsen til det smukt beliggende Sanbona Wildlife Reserve, hvor du overnatter i luksuriøse safaritelte omgivet af Sydafrikas vilde dyr og fantastiske natur. Rejsen fuldendes med god tid i den charmerende storby Cape Town, hvor mulighederne for oplevelser næsten er uendelige. Undervejs nyder du godt af den sydafrikanske gæstfrihed og oplever befolkningens glødende lidenskab for landet, der ikke kan undgå at smitte.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Se Video fra Sydafrika her

Dagsprogram

Fra København sættes kursen mod en af verdens vel nok smukkeste byer – Cape Town, hvor du ankommer den efterfølgende morgen.

Ved ankomsten til Cape Town henter du lejebilen og drager videre mod byen Wellington i et af Sydafrikas flotteste vinområder. Køreturen til Vinlandet tager dig gennem et storslået landskab med lave bjerge, bløde bakker, grønne dale, vidstrakte vinmarker og frugtplantager i lange baner. Vel fremme indlogeres du på det det smukke deluxehotel Val du Charron for de kommende tre nætter. De rustikt og charmerende indrettede værelser har en skøn udsigt over et af Sydafrikas smukkeste vinområder. Stedet ligger gemt væk i en frodig dal omgivet af bjerge lidt udenfor den historiske by Wellington, der ligger væk fra den gængse turistrute i vinlandet men stadig tæt på de kendte byer Stellenbosch og Franschhoek. Maden og vinen er fantastisk, og dagsture i området er der mange af. Skal der slappes af kan du nyde Val du Charron’s egen spa og nyde en middag i solnedgangen med udsigt over den billedskønne dal.

Sydafrika - Cape Town

Du har to hele dage til at udforske Wellington og de mange fantastiske vingårde i området. Mange af de flotte vingårde tilbyder vinsmagning, hvor du har mulighed for at smage på den seneste høst og få en sludder med de passionerede vinbønder. Prøv også den lokale chokolade og områdets andre lækkerier. Eksempelvis i de historiske byer Stellenbosch og Franschhoek, som også byder på gode kulinariske oplevelser på sine mange lækre gourmetrestauranter.

Sydafrika - Wellington - Val du Charron

Turen går i dag østpå fra Vinlandet gennem flere flotte bjergpas til det private og luksuriøse vildtreservat Sanbona, der ligger lidt uden for byen Barrydal på den smukke Route 62. Her vil de næste par dage byde på store dyre- og naturoplevelser i det 54.000 hektar store reservat, hvor du har rig mulighed for at komme tæt på Sydafrikas vilde dyreliv. I Sanbona gør man et stort arbejde for at genintroducere dyrearter, der ellers er forsvundet fra dette område. Derfor kan en lang række af Afrikas ikoniske dyr nu igen opleves i de bakkede busklandskaber, der er præget af lave bjerge og åbne vidder. Deriblandt en række unikke arter, der kun ses i denne del af landet. Sanbona er eksempelvis det eneste sted i verden, hvor de ekstremt sjældne hvide løver lever i frie- og naturlige omgivelser. Dette er med til at sikre en safarioplevelse fuldt på højde med Sydafrikas mere berømte safaridestinationer, uden at du behøver rejse langt væk fra Cape Town. Området er tilmed malariafrit.
Du overnatter i et luksuriøst safaritelt på Dwyka Tented Lodge i hjertet af vildtreservatet, og er derved tæt på naturen døgnet rundt. Safariteltene er placeret i et cirkelformet landskab midt i en kløft, hvor du er omgivet af den enestående natur og dyrene der strejfer rundt i det fri. Hvert af de ni store og luksuriøse safaritelte er smukt indrettede og har udgang til egen privat terrasse med eget jacuzzi og fra de lækre værelser er der rig mulighed for både at slappe af midt på dagen og nyde lydene af den afrikanske nat, når mørket falder på over området.

Sydafrika - Sanbona Wildlife Reserve - Dwyka Tented Camp

Du har de næste to dage til at udforske Sanbona og opleve det rige dyreliv. Dagene byder på fantastiske game drives med en af de yderst professionelle og meget dygtige ranges, der vil gøre alt for, at du oplever de berømte ”Big Five” og et væld af andre vilde dyr. Der er også mulighed for at følge en af rangerne til fods, hvilket er en meget intens safarioplevelse. Her er der intet mellem dig og dyrene, der pludselig føles meget tæt på. De varme timer midt på dagen kan tilbringes på lodgen. Slap af på med en god bog, tag en kølende dyp i poolen og nyd de storslåede omgivelser omkring lejren. Måltiderne er et kapitel for sig, og det er vidunderligt at nyde en god middag, mens stjernerne tændes over Afrika.

Sydafrika - Sanbona Wildlife Reserve - Dwyka Tented Camp

I dag forlader du Sanbona og drager videre mod en af verdens smukkeste byer; Cape Town. Her indlogeres du for fire nætter på det lækre “The Bay Hotel”. Hotellet ligger ned til stranden i det trendy og eksklusive område Camps Bay, der byder på fantastiske solnedgange samt et væld af gode restauranter. Hotellets værelser er alle lyst og moderne indrettede og har enten udsigt til en af de 4 pools eller de dramatiske “Twelve Apostles”, der rejser sig bag hotellet. Hotellet har egen privat “beach club” samt både restaurant og bar. Skulle man have lyst til at forkæle sig selv, er der naturligvis også en spa og for de aktive adgang til både fitness center og tennisbaner.
Camps Bay er forstaden hvor de trendy, unge og rige mennesker holder til og hvor man kan nyde godt af både strand og de mange gode spisesteder. Udover at have et stort udvalg af restauranter i gå-afstand fra hotellet, ligger den populære forstad kun 5 minutters kørsel fra Table Mountain og 20 minutter fra Victoria og Alfred Waterfront. Du kan bruge resten af dagen på at udforske Cape Town eller blot nyde en kølig forfriskning på en af de mange beachfront restauranter eller caféer.

Sydafrika - Cape Town - Camps Bay - The Bay Hotel

Du har de næste dage til at gå på opdagelse i Cape Town, der byder på en fantastisk beliggenhed samt en rig historie og kulturel mangfoldighed, der giver byen sit særlige præg. Blandt de mange seværdigheder er havnefronten Victoria og Alfred Waterfront. Her finder du nogle af Cape Towns bedste, men også dyreste, hoteller og restauranter. Du finder også mange shopping centre, specielforretninger, markeder og trendy caféer. En anden mulighed er at tage køreturen ned langs kaphalvøen til Kap Det Gode Håb. Det er en skøn tur som både byder på pingviner og hyggelige kystbyer omgivet af vild natur. Mulighederne er mange, og hvordan du vælger at bruge dagene, er helt op til dig.

Rejser til Sydafrika - Cape Town - Langa

Det er blevet tid til at tage afsked med smukke Cape Town og Sydafrika. Når tid er sættes kursen mod lufthavnen, hvor lejebilen afleveres og rejsen nordpå mod Danmark kan begynde.

Du ankommer til Danmark med nye fantastiske oplevelser i bagagen.

Priseksempel

Inkluderet i prisen
  • Flyrejse fra København til Cape Town t/r
  • Lufthavnsskatter- og afgifter
  • 11 dages billeje, Hyundai Tucson el. lign. inkl. fri km, alle forsikringer samt GPS
  • 3 nætter på Val du Charron i Wellington inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Dwyka Tented Camp i Sanbona inkl. alle måltider, te og kaffe, game walks samt 2 game drives pr. dag inkl. drikkevarer
  • 4 nætter The Bay Hotel i Camps Bay inkl. morgenmad
  • Administrationsgebyr og Konkursdækning i henhold til Rejsegarantifonden
Ikke inkluderet i prisen
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Visum, hvis påkrævet
  • Måltider udover de nævnte
  • Personlige udgifter, drikkevarer og drikkepenge

Der tages forbehold for eventuelle tillæg grundet højtider, særlige begivenheder og lignende samt den aktuelle pladssituation på bestillingstidspunktet.

Hos MarcoPolo er det dig, der bestemmer. Denne rejse kan tilrettelægges, så afrejse- og hjemkomstdato passer netop dig. Ligeledes kan rejsen forkortes eller forlænges efter behov. Kontakt en rejsekonsulent for yderligere information.

Du kan sagtens komme på denne rejse, hvis der er flere eller færre rejsedeltagere på din rejse. For pris kontakt venligst en rejsekonsulent på 70 12 03 03 eller send en forespørgsel.

Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel
Pris pr. person i delt dobbeltværelse
Rejseperiode
1 sep 2018 - 30 nov 2018
ved 2 voksne
fra 30.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
1 dec 2018 - 13 jan 2019
ved 2 voksne
fra 35.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Rejseperiode
14 jan 2019 - 31 mar 2019
ved 2 voksne
fra 33.995 kr.
Tillæg for enkeltværelse
Kontakt os for pris
Ring til os 70 12 03 03 Send rejseforespørgsel Send rejseforespørgsel

Sådan bestiller du en rejse til Sydafrika

Se lignende rejser

Det siger kunderne

  • Fuldkommen ærlig
    Vigtigst af alt: Vores konsulent er fuldkommen ærlig. Man føler sig tryg i planlægningen af rejsen.
  • Fuld tilfredshed
    Fuld tilfredshed. Vi er trofaste og tilfredse kunder igennem 20 år!
  • Vil afsted igen
    Det er helt bestemt ikke sidste gang, vi vil rejse med MarcoPolo. Vi giver vores bedste anbefaling til MarcoPolos dygtige rejsekonsulenter.

Lad os give et tilbud på dit eventyr til Sydafrika

Vi kender de skønneste steder i Sydafrika og jagter hele tiden autentiske oplevelser til favorable priser. Ring til os på 70 12 03 03 og lad os snakke om dit næste eventyr. Du kan også booke et telefonisk eller personligt møde.

Book et møde
Brug for rådgivning? Få et tilbud på din unikke rejse

Vores eksperter sidder klar ved telefonen 70 12 03 03

Du skal bare fortælle os om dine rejsedrømme. Så ordner vi alt det praktiske. Start drømmerejsen her.


70 12 03 03

Book et møde

Send rejseforespørgsel